One Direction - Memories.

Da Cornelia mister sit livs kærlighed til en bilulykke, vælger hun at starte på ny. Og da hendes gode veninde Amelia er flyttet til London, tager hun chancen for at komme væk og flytter med hende. Hurtigt finder Cornelia sig et arbejde i en lille nips butik inde i Londons centrum. Men da hun en dag bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og ved første øjekast kan mærke gnisterne, føles London ikke længere tryg. Langsomt kommer de to personer ind på hinanden, men er Harry den hun troede han var? Og kan hun nogensinde elske igen?

14Likes
7Kommentarer
1747Visninger
AA

10. Et kys.

 

Cornelias synsvinkel:

 

Jeg kunne ikke fatte det, jeg skulle til fest med Harry. Han havde sagt at Niall holdte den, så jeg ville møde drengene, hvor var det vildt, selvom jeg ikke var en stor fan, så var det ret vildt. Jeg gik i mit klædeskab, sukkede og ledte efter en pæn nok kjole. Den skulle være unik og fangende, ikke for kedelig, jeg ville for en gangs skyld stå ud i mængden. Trods jeg satte mig selv op på at være anderledes, endte jeg med en sort kjole, udskæringen var anderledes og op over skuldrene og brystet var det blonder, så lidt anderledes var den da. 

Da jeg have fundet et par sorte pumps der matchede, begyndte jeg på min makeup. Det var simpel eyeliner og en god mængde mascara, dækkede lidt urenheder og så noget solpudder, der var sikkert varmt til festen, så hvorfor have et ton makeup på. Mit lange hår var kedeligt og trist, så jeg lavede nogle store krøller og satte pandehåret til hver sin side med hårnåle. Da mit look var færdigt, vendte jeg mig rundt og studerede mit spejlbillede, jeg var helt klart tilfreds, men kjolen var lidt løs, sidst jeg prøvede den, sad den stramt.

Der gik ikke længe før det bankede på døren, jeg løb ud mod den, tog en dyb vejrtrækning og åbnede den langsomt. Jeg åbnede til et kæmpe smil, hans smilehuller var tydelige, og hans grønne øjne lyste op. Jeg kunne mærke at jeg selv var et stort smil, men stoppede så mig selv, jeg så sikkert dum ud. Han åbnede munden, stoppede så og sagde stille "Er du klar?" Han overvejede sikkert at det lød, som om jeg ikke så klar ud. Jeg fnes lidt, nikkede og hans mund var et stort smil igen. Jeg greb min jakke, og gik efter ham. Jeg greb fat i hans arm, så jeg kunne følge hans tempo, det var ikke let i høje hæle.

 

....

 

Harry åbnede døren til bilen, festen var udendørs, hvorfor havde jeg ikke overvejet det? Han rakte mig sin hånd, og jeg tog imod den, rejste mig fra bilen, og sendte ham et selvsikker smil. Godt nok følte jeg at jeg kunne falde om, men det skulle han da ikke se. Da vi kom hen til det store telt, blev vi mødt af en masse mennesker, de sagde alle hej til Harry og han sendte dem et hurtigt smil. Han havde sænket sin fart, han havde vidst opdaget at jeg ikke helt var med, det lettede mine allerede ømme fødder. 

Da vi kom hen til to drenge, den ene kunne jeg genkende som Niall, den anden vendte os ryggen, kunne jeg mærke at mit hjerte bankede hurtigere, det var vildt. Niall skubbede til drengen ved siden af ham, han vendte sig, og jeg kunne se at det var Louis. Overrasket over at jeg kunne genkende dem, men hvem kendte dem ikke, de er jo overalt. Drengene så først på Harry og råbte "Harryyyyy! Godt du er kommet!" og gav ham et kram hver, så vendte de sig mod mig, og louis sagde "Hvem er det så?" Han sendte mig et kækt smil og jeg rødmede let. Harry så på mig og sagde "Det her er Cornelia, og Cornelia, det her er Louis, og det er Niall." Jeg nikkede, rakte dem hånden og sagde "Hej med jer." Da jeg ville give Niall hånden, holdte han den længere end behøvet, hans blik borrede sig ind i mine, og jeg sendte ham et svagt smil. 

Efter at have snakket kort med dem, gik vi videre hen mod tre piger, jeg kunne ikke se hvem de var, men jeg sendte dem et halvt smil. Så sagde Harry "Hey! Sig hej til Cornelia, piger." Deres blik vandrede hen mod mig, og de sendte mig et stort smil og sagde "Hej Cornelia, jeg hedder Danielle." pigen var flot, hendes kjole var også helt unik, det var lige præcis det jeg gik efter, men ikke kunne finde. Så rakte den næste pige mig hånden og sagde "Hej, jeg hedder Perrie." Jeg nikkede og sagde hej, endnu en køn pige, så rakte den sidste pige mig hånden og sagde "Hey, jeg hedder så Eleanor!" Jeg hilste pænt og blev endnu engang irriteret over hendes skønhed, så sagde Harry "Vi skal også videre, i må snakke senere." Harry tog mig hen til nogle stole, og sagde "Vent her, finder os noget at drikke, og resten af drengene." Jeg nikkede, og satte mig til rette, han skulle vidst vise mig frem til alle.

Jeg endte lidt i min egen verden, tænkte på alle de nye indtryk, så kørte mit blik over den store have, festen foregik i. Det var helt unikt, der hang lyskæder i træerne, papir lamper og pynt, et telt man kunne hente drikkelse i, og menneskerne så glade og sommerlige ud. Jeg sukkede og tænkte over øjeblikket, jeg burde være lykkelig, men noget indeni mig, sagde at jeg ikke burde være glad. Da Harry kom tilbage med to drinks og to nye drenge, rejste jeg mig op, tog drinken og sendte mit bedste smil, til dem. Endnu engang blev jeg introduceret, denne gang til Zayn og Liam, de hilste pænt, tog min hånd, igen snakkede vi kort om løst og fast. 

Harry havde forladt mig igen, denne gang snakkede jeg med pigerne, samtalen fik mig ikke rigtig fanget, det eneste jeg havde lyst til lige nu, var at drikke. Det lød dumt, men sådan var det, så efter lidt tid, udbrød jeg "Skal vi ikke drikke om kap?" Pigerne så på mig, forundret over mine ord, jeg havde jo ikke sagt noget i en evighed, men Danielle var frisk, så hun tog mig under armen og gik mod baren med mig. Så satte vi os på to ledige barstole, og Danielle fangede bartenderens opmærksomhed og sagde "10 blandede shots, tak!" Jeg kunne allerede mærke de få drinks Harry havde hentet til mig, så det her skulle nok gøre underværker, jeg havde altid været svag drikker. Den unge dreng, kom med vores shots, og Danielle gav mig 5 af dem.

 

.... 

 

Efter flere drinks, var jeg godt beruset, jeg kunne ikke engang tænke i hele sætninger. Jeg havde ikke bumpet ind i Harry endnu, og jeg håbede heller ikke det ville ske. Han skulle ikke se mig så beruset, det var pinligt, men jeg ville jo bare have det sjovt, glemme for en tid. Så jeg valsede videre rundt til festen, flirtede lidt hist og her, dansede med folk, indtil jeg mødte Niall.

Han fik lidt ro over mig, trods de mange drinks og at han selv var små beruset, vi dansede tæt op af hinanden. Hans hænder var på min hofter, vi snakkede ikke rigtig, men mine øjne var fanget af hans, jeg vidste allerede godt, hvad jeg lagde op til, og hvad han lagde op til, men jeg stoppede det ikke. Mit hjerte bankede hurtigt, jeg så folk kiggede lidt mod os, men jeg dansede trods alt tæt, med Niall Horan.

Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals, trods at han var død lækker, gav det mig ikke den gnist, som Matt gav mig, men han var helt klart noget. Hans læber kørte op ad min kæbe, de var silkebløde, jeg kunne mærke alt luft sivede ud af mig. Hans læber var nu, lige ved mit mundvig, jeg sukkede lavt, og lod ham gøre hvad han ville, jeg var i hans magt. I øjeblikket, da hans bløde læber ramte mine, ramte det mig, jeg savnede omsorgen, at blive rørt og vellidt, jeg gengældte kysset, og jeg var ikke stille.

 Da vores hede kys stoppede, så jeg op, hans blå øjne ramte mig, og en tung skyldfølelse ramte mig, men da jeg vendte mig, og jeg stødte ind i en person, blev det værre. Jeg løftede mit blik fra jorden, og mit blik mødte Harrys hårde og kolde blik, jeg forstod intet, men alligevel sagde min krop at jeg skulle føle skyld. Han så hårdt på mig og sagde "Er du ikke klar til at komme hjem?" Jeg så forundret på ham, hans tone var hård som sten, og hans rustne stemme var blot en brummen. Jeg kunne mærke en trist følelse vælte op i mig, som om gråd var på vej, så jeg gik lige forbi ham. Det eneste jeg hørte efter det, var Harry der råbte "Så held og lykke med at komme hjem!" Hans stemme var hånende og det gjorde ondt.

 

....

 

Jeg vågnede næste morgen, uvidende om hvordan jeg kom hjem, men hurtigt ramte gårdagens hændelser mig. Jeg kunne mærke en stor knude, forme sig i min mave, jeg tog min mobil frem og der var ikke en eneste sms, jeg sukkede. Inderst inde ville jeg nok gerne skrive til Harry, men altså, hvad skal jeg så sige? "Undskyld jeg kyssede med Niall, selvom du har en kæreste og kan være ligeglad." Altså, helt ærligt. Jeg vendte og drejede mig i den varme seng, men jeg kunne ikke finde mig tilpas, kun Harry og Niall, var på min hjerne. 

Kyssede kørte også igennem mit hoved, hvor bløde hans læber var, og hvor intenst det pludselig blev, og til sidst kom Harrys triste ansigt frem, jeg hulkede tørt. Hvorfor skete den slags, altid for mig?

 

Harrys synsvinkel:

 

Jeg sad med mit hoved fortvivlet i mine hænder, jeg havde lyst til at banke min næve ind i noget, men holdte mig tilbage. Inderst inde, var der en stemme der sagde "Hvorfor så trist, du kender hende knapt nok?" Men endnu dybere inde, vidste jeg jo godt hvorfor, jeg var virkelig glad for Cornelia, men det sikkert slut nu. Trods jeg var skuffet over at Cornelia kyssede med Niall, var jeg smadder vred over at Niall kyssede hende, drengene burde vel vide, at jeg var lidt lun på hende, eller var det for meget at forlange? 

Jeg havde stadig ikke fortalt folk at det var slut mellem Taylor og jeg, men et sladderblad havde sikkert publiceret det til hele verdenen. Jeg sukkede, løftede min mobil og skrev en besked til Cornelia.

 

From: Me

To: Cornelia.

Can we talk?

 

Jeg læste den korte besked, igennem igen og igen, men i sidste ende, sendte jeg den ikke, jeg var for stædig. Så jeg smed mig på sofaen, tændte for tv'et og alligevel kunne programmerne ikke fange min opmærksomhed.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...