Retsmedicineren

jeg var 4 år da min far forsvandt, 5 år efter døede min mor og ingen kunne finde ud af hvem der myrdede hende. Jeg er nu 18 år og bor nu i udkanten af københavn ved siden af min veninde Isabella, det der skete med min mor dengang gjorde mig vred men også interesseret i knogler. og det har gjort mig til Danmarks yngste og bedste retsmediciner. Efter havde fået en sag som en politibetjent skulle medvirke i begynder der småt at skabe små hjerter omkring dem.

3Likes
4Kommentarer
415Visninger
AA

1. the boy on the wall

RETSMEDICINEREN

 

jeg var 4 år da min far forsvandt, 5 år senere dør min mor og ingen kunne forklar hvad der skete. Jeg er nu 18 år og bor i udkanten af københavn ved siden af min bedste veninde Isabella. Efter det der skete med min mor blev jeg vred men jeg begyndte også at interresere mig for knogler.

 

" BANK-BANK"

kommer!!!! skreg min veninde næsten efter som kl. var 6:35.

" Caroline, hej kom ind" tak. " unskyld jeg spørg men, hvad er kl.???" den er halv 7. " hør du er virkelig skøn men.... er det ikke lidt tidligt" hvad nej, vi har en sag sagde jeg og hev hende ud af døren.

" en kirke....tror du ikke vi er gået forkert?" nej se. sagde jeg og pegede på et kors som hang forenden af kirken. " wow det kan man kalde jesus på korset." jeg gav hende et lille smil, indtil jeg så at F.B.I var ved at pille ved beviserne. Hey fjern jeres hænder for liget, i kan ødelægge beviser. " wow wow rolig nu, F.B.I gør bare som de har fået besked på." Og vilken IDIOT har dog sagt det? sagde jeg som stadig flippde helt ud. " det, det er så mig." Isabella kunne ikke lade vær med at være lidt flov over mig. få dem til at lade vær med at ødelægge beviserne, men stadig aflevere liget til aneck retsmedicinernes afdeling. sagde lidt troende, " hvordan skal vi flytte det hvis vi ikke må røre det." Hvad ved jeg, det er ikke mit job" sagde jeg og gik min vej sammen med Isabella som lavede (ring til mig) tegnet.

 

Mig og Isabella sad og spiste ved en cafe vi havde spist på lige siden vi gik i folkeskolen. " wow han var lækker " sagde Isabella som åbenbart var ret interreseret i ham. Jeg ved ikke rigtigt, jeg kiggede etenlig ikke efter. " HVAD!!! hvordan kunne du undgå det, hans lækkerhed strålede ligsom ud af ham." helt ærlig tror jeg ikke han er noget for mig. " Så er det jo klart du ikke har nogen kæreste" hvorfor nu ikke det? spurgte jeg. " fordi du aldrig giver nogen en chance." bare fordi jeg ikke går i seng med en tilfældig vær fredag og lørdag. " hvor har du dog det fra" sagde hun som om det ikke lige var noget jeg skulle vide. Isabella jeg kan jo høre dig, og det piner mig. " Okay nok om mit sexliv, lad os snakke om ham den lækre FBI agent." (BIB-BIB) sagde min mobil. hey se det er lucas der  sendte et billed om at de fik liget i god behold..... vi skal på arbejde." jaaa, tilbage til de døde" 

hvad så lucas, fik FBI ødelagt beviserne???. " neeejooo, de fik ødelagt en del beviser men ikke dem alle sammen." heldigt for dem, mumlede jeg. Ide samme kom chefen ind, hun havde briller og brunt langt flot hård. " hey Szila" sagde lucas som blev helt rød i hoved. " hej Lucas, når hvad har vi." ikke særlig meget pga FBI har ødelagt de fleste beviser. råbte jeg næsten. "okay, men i er de bedste i Danmark lad mig ikke komme i tvivel." okay lad mig se på det, jeg tog det kød befyldte kranium og tog forsigtigt kødet af. Da jeg endelig fik det af, gav jeg det til Lucas og bad ham indensificere det.  imens så jeg hurtigt at kraniumet havde store skader i nakken. De gik op for mig at det ikke var kraniumet jeg skulle kigge på men armen. Man kunne se hvor meget armen er vokset og give os et ca. tal hvor gamel personen var. Efter jeg kiggede et skykke tid fandt jeg ud af at personen er imellem 13-17 år, og efter kæben at se kunne jeg se at det var en mand. Jeg løb hen til FBI kontoret og stødte ind i ham det som Isabella kaldte den lækre FBI agent. " wow du har fart på" ja, jeg skulle faktisk hen til dig. Han smilte bare og sagde " jeg fik entenlig aldrig fat i dit navn" nej det gjorde du ikke for jeg sagde det jo ikke så........ jeg hedder Caroline. " jeg hedder Nicolai... så hvad fandt du?" spurgte han og viste at hans kontor var den vej. vores offer er en dreng som er imellem 13-17 år. " der kan ikke være så mange forsvundende børn i den alder" præcis, det var det jeg tænkte så jeg søgte og vores offer er Malthe johansen. sagde jeg med et kækt smil på læben.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...