Friends to the death

Vi er i det sydlige Amerika i 1864, hvor ukendte væsner strejfer frit omkring, og der er fare på færre omkring hvert hjørne. Ray og Aria, som er hovedpersonerne, lever midt ude i skoven tæt på Landsbyen Raiverly. Begge piger har utrolige kræfter, og er langt fra som alle andre piger. Pigerne mødte hinanden i 1823, hvor det hurtigt gik op for dem at de ikke var helt normale, det var starten på et ubrydeligt venskab. Begge piger er udødelige, da Aria er vampyr, og Ray er magi-elver. Begge piger er 17 og det har de været i godt 200 år, de er begge meget stærke som de væsner de er.

5Likes
11Kommentarer
727Visninger
AA

3. An Elf's life

Rays synsvinkel

Jeg rørte roligt rundt i gryden, og smilte kort til mig selv.  Jeg lagde skeen fra mig, og gik stille hen imod dig. Så sød du så ud, når du var stille og sov. Min hånd gled hurtigt igennem noget af mit hår, der hang, og irriterede mig, da mit blik faldt hen på dig, da du stille åbnede dine smukke øjen. "Godmorgen". Jeg fnes kort, da dit hår stod ud til alle sider. Jeg satte mig ned ved siden af dig, og kiggede stille på dig. "Har du det bedre?", sagde jeg smilende.

Din stemme var ret hæs, men jeg kunne høre, nogle små lyde, som jeg fik til; "Jeg har det fint nok". Jeg kløede dig lidt på ryggen, som jeg altid gør, for at få dig til at slappe af. Du lagde dig ned, i det samme jeg rejste mig op. Jeg gik hen mod gryden, hvor jeg tog skeen, og hælede noget af suppen op i to små skåle. En til hver. Jeg gik hen mod bordet, og stillede begge skåle, og så ud af øjenkrogene at du stadig små-sov. "Aria. Vi spise", sagde jeg opmuntrende, da jeg kunne mærke du stadig var trist over det der skete i går. Du smaskede lidt, og vendte dig om, så du lå med ryggen mod mig. Jeg gik stille hen mod dig igen, og satte mig på kanten. "Søde... Det er ikke din skyld! Det er din natur!". Jeg lagde stille min hånd på din skulder, og nussede den lidt. Uventet vendte du dit hoved om, og nogen tåre løb ned ad dine kinder. Du rejste dig stille op, og krammede mig, i mindst 2 minutter. Jeg først hurtigt mine hænder om på din ryg, og smilede sødt, da du lagde dit hoved på min skulder.

 

"Kom", sagde jeg. "Suppen bliver kold. Og det er endda din ynglings suppe". Du smilede kort, og gik hen mod bordet, hvor du satte dig ned. Et lille suk kom frem fra dig, i det samme jeg satte mig ned. "Du kan ikke gøre for det Aria! Det er din natur, og det ved du godt". Jeg fulgte stille skeen op til min mund, og pustede stille på den, da suppen var varm. Jeg skimmede kort, at du overhovedet ikke rørte suppen, men bare sad og rørte rundt i den. Jeg lagde min hånd på din skulder, og smilte kort, "Du bliver nødt til at spise noget.." Min fingre begyndte automatisk at nusse dig, da jeg fik en idé, "Jeg syntes at vi i dag skal lave lige det du har lyst til, bare du får det bedre". Jeg trak min hånd tilbage igen, og spiste lidt mere af suppen, da du kiggede på mig, "Okay.. Så vil jeg gerne ind og kigge på et af markederne." Jeg kiggede kort på dig, da du begyndte at spise. "Det er en aftale", sagde jeg smilende, idet jeg rejste mig op, da jeg lige var blevet færdig med suppen. Jeg gik stille hen imod vasken, og skyllede min skål af. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...