Blindfolded - 1D.

Da Kate blev blind, var der ting, hun lagde bag sig. En af dem var kærlighed og forelskelse. For hende er Valentines Dag blot endnu en dag på kalenderen. Hun ved dog ikke, at hendes far, der er en af Londons mest succesfulde producere, har inviteret en af hans succeser med hjem: Harry Styles. Forhåbentligt kan han gøre ændringer ved Kate.

Dette er et oneshot over hele scenariet, der udfolder sig over aftenen, når Kate tvinges på date med Harry. Jeg håber, at I gider læse den og komme med feedback på især Harrys personlighed etc, da dette for mig er en udfordring om research, hvor jeg har været inde og søge på informationer om Harry, da jeg ikke er en fan af 1D.

84Likes
83Kommentarer
2380Visninger
AA

2. Oneshot - Blindfolded.

    Jeg tog endnu et skridt og mærkede sneen, der forsigtigt kæmpede imod min sko, som placerede sig på jorden igen. Jeg krympede mine tæer over kulden og kom med en lyd, der skulle forstille at være et gisp. Jeg rystede dog så meget, at lyden i stedet blev ret komisk. Jeg klamrede mig til Harrys overarm af to grunde. For det første frøs jeg så meget, at jeg så enhver grund til lidt varme. Ved at jeg klamrede mig ind til ham, fik jeg det en anelse varmere. For det andet, så var jeg blind.

  ”Okay. Din far fortalte mig, at du er helt vild med Pizza Hut, hm?” Harrys bløde stemme fik mig til at trække op i læben. Min far kendte mig ikke ret godt. Jeg var ikke vild med Pizza Hut. Jeg elskede det! Hele mit ansigt funklede næsten, da Harry sagde det. Min mave knurrede også. Det lod til, at han hørte det, for han lo svagt, hvilket var en dejlig lyd, som mine ører længdes for at høre igen. Kort sagt kendte jeg dårligt nok Harry. Jeg hørte kun kort om drengene, når min far snakkede om den ved aftenbordet, eftersom han var deres producer til flere musikvideoer. Jeg anede ikke, hvad min far havde haft i tankerne om i aften. I hvert fald omhandlede det Harry og jeg. Jeg havde ellers planlagt, at jeg ville tage fra kapitel 14 af Newmoon på lydbånd, imens jeg lå i et hav af puder. 

  ”Det er bare synd, at vi ikke skal derind.”

  ”Hva?” Mit funklende hoved blev i stedet trist, da jeg hørte disse ord. Han kunne da ikke mene, at jeg ikke måtte tilbringe min første Valentines Dag på Pizza Hut! Jeg skød underlæben ud af bare skuffelse og fnøs for mig selv.

  ”Du minder virkelig om din far, Kate. På en underlig måde,” sagde Harry og nynnede næsten. Man kunne let høre, at han morede sig. Han smilede stensikkert også, hvilket igen fik mig til at fnyse igen. Denne gang var det højere, så jeg var sikker på, at han hørte min utilfredshed.

  ”Hvordan ser jeg egentlig ud?” Jeg hævede et øjenbryn og vendte ansigtet mod Harrys med et spørgende udtryk. Jeg kiggede automatisk op af. Ud fra hans arms højde, kunne jeg regnede ud, at han var højere end mig. Det var også let at afgøre, hvis jeg ikke havde haft hans arm i min, da hans stemme kom fra et sted højere end mine øres placering. 

  ”Du er køn.” Man kunne let høre forvirringen i hans stemme. Det kom bag på ham, at jeg spurgte ham om det.

  ”Nej – hvordan ser jeg ud? Hvordan sidder mit tøj, er mit hår filtret, har jeg mascaraklatter under øjnene. Jeg gider ikke ligne en heks,” beklagede jeg mig med en rynke, der lå ned over mine øjenbryn som et spørgsmålstegn, jeg gerne ville have svar på.  

  ”Er det ikke lidt svært at fortælle, når du er blind? Hvis jeg går ud i en snak om blonder og så videre... hvilket jeg for resten ikke aner noget om..” Harry stoppede sig selv. Han stoppede også med at gå. Man kunne stadig høre forvirringen i hans stemme. Jeg kunne også høre, at han prøvede at dække over, at han ikke kendte noget til "blonder og den slags." Han fik det formuleret, så det lød som om, at han netop vidste noget om det, hvilket fik mig til at smile.

  ”Jeg er blind – jeg er ikke en komplet idiot. Hvor er dit ansigt?” Jeg hævede et øjenbryn og rakte ud med hænderne i retningen af hans ansigt. Jeg vidste, hvor han stod og jeg vidste, at han var højere end mig. Jeg kunne mærke, at han stivnede, da jeg lagde mine iskolde hænder imod hans kinder, der føltes lune under mine hænder. Derefter lod jeg hånden glide op i hans hår.

  ”Krøller,” sagde jeg med en lav stemme. Derefter smilede jeg skævt:

  ”Ud fra tykkelsen på håret vil jeg gå ud fra, at det enten er brunt eller sort. Har jeg ret?” Jeg lod hænderne køre tilbage til hans kinder, der begyndte at ryste, da han svagt lo. Jeg kunne mærke, at kinderne blev større under mine håndflader: han smilte.

  ”Jeg vil også gå ud fra, at du har kinder som et forvokset spædbarn.”

  ”Hey.” Han prøvede at lyde fornærmet, men smilet tog igen over, hvilket fik mig selv til at smile en del.

  ”Okay. Dit hår filtre en anelse, men det er meget sødt. Du har ingen mascaraklatter under øjnene, og så synes jeg, at dit tøj sidder fint.” Harry lagde hænderne ovenpå mine, og jeg gøs over, hvor kolde de var. Derefter slap jeg hans ansigt og rystede hænderne, så varmen kom ud i fingerspidserne. Jeg søgte med hænder op i mit hår og håbede på, at jeg på den måde kunne rede det ud.

  ”Skal vi ikke se at komme ind i varmen. Jo længere vi står her, jo koldere bliver vi,” sagde Harry med en venlig stemme, der havde smeltet hjertet på alle mødre verden over:

  ”Jeg har i øvrigt planlagt denne restaurant, fordi du er blind, og jeg synes, at det er pænt interessant. No offence, vel? Så jeg fandt på sammen med Niall, at vi kunne tage på Dans Le Noir. Du ved, den restaurant, hvor du intet kan se? Du må gerne hade mig,” sagde han. Man kunne høre, at han var bange for, at jeg ville blive skuffet. I stedet begyndte jeg at grine. Det var ret sødt af ham, at han ville lege blind sammen med mig.

  ”Du skal simpelthen gå rundt som en, der har bind for øjnene? Genialt!” lo jeg og skjulte på ingen måde begejstringen i min stemme:

  ”Jeg kunne for resten godt bruge varmen. Hvor langt væk er vi derfra?” Jeg lavede et spørgende udtryk med ansigtet, imens jeg pegede det i hans retning. Jeg mærkede hans hånd, der placerede sig mellem mine skuldreblade og fik os igen til at gå. Han fortalte mig, at vi snart var fremme.

  Efter at have gået i 10 minutter med småsnak, guidede Harry mig ind i varmen. Vi gispede af kulde på samme tid, hvilket gjorde, at jeg kom til at le en anelse. Da jeg ikke anede, hvor jeg var, falmede min hånd ud i luften, indtil den fandt hans.

  ”Er du spændt?” Jeg smilede svagt, da jeg stillede ham dette spørgsmål. Jeg var så taknemmelig for, at han ville holde sin aften på denne måde. Det var så sødt af ham.

  ”Nervøs. Er du klar over, hvor bange jeg er for, at jeg spilder på mig selv!” Harry lød også nervøs. Det fik mig til at le igen. Derefter klappede jeg ham på hans håndryg med min anden hånd. Det fik ham til at fnyse drilsk.

  ”Bare hold dig til mig. Så har du dig en fordel,” drillede jeg ham. Jeg mærkede, at han nev mig i siden, hvilket fik mig til at le, imens jeg kom med en beklagende lyd over, at min side nu gjorde ondt.

  ”Jeg kom faktisk lige på en anden fordel ved at spise her,” sagde Harry efter en kortere pause, hvor ingen af os sagde noget. Jeg stod blot og nød duften fra den mad, man svagt kunne dufte. Den trak dejligt op i næsen. Det duftede en hel del af hvidløg, hvilket fik min mund til at løbe i vand.

  ”Hvilken?”

 ”Der er ingen, der vil kunne lure under vores middag, hvilket for en gangs skyld er rart. Der er jo bæl mørkt derinde!”

  Selvom jeg intet kunne se, havde mit ansigt stadig en vane med at himle med øjnene. Ja, så blev de da brugt til en ting.

  ”Ikke nogen diss til dig. Det er bare meget hyggeligere, når man er 2.” Jeg kunne høre smilet i hans stemme, hvilket gjorde, at jeg stolende nikkede til ham. Jeg mærkede, at han kort tog min hånd og gav den et klem. Da en tjener dog kom, slap han den igen.

  ”Kate Stark og Harry Styles? Vi har et bord til jer. OK. Eftersom det lige om lidt bliver mørkt, må I holde jer til mig. I lægger bare hænderne på skuldrene af hinanden og så følger I efter,” sagde den yngre kvinde og lød ikke rigtig til at reagere på, at Harry Styles stod ved hendes side. Måske var det fordi, at restauranten var så kendt, at der dagligt kom kendte mennesker? Jeg nåede dog ikke at tænke nærmere over det, for I næste øjeblik havde Harry fået placeret min ene hånd på hans skulder. Derefter rykkede vi os.

  Hvis ikke det var fordi, at det duftede meget mere af mad, og der lød fnis, klirren med glas og andre lyde, havde jeg ikke gættet, at vi var kommet ind i et nyt lokale. Der kom dog et stort udbrud fra Harry, da det åbenbart forvirrede ham, at han intet kunne se. Det fik mig til at le en anelse. Vi stoppede og blev genet ned i stole over for hinanden. Derefter bestilte Harry noget, jeg ikke fangede og så var tjeneren væk.

  ”Så hvordan klarer du den ind til videre?” Jeg lagde hænderne på bordkanten og lænede mig en anelse ind over bordet for, at jeg var sikker på, at jeg fik Harrys svar med.

  ”Det er ret vildt. Det er faktisk som at få bind for øjnene. Haha. Jeg er en ’blindfolded’,” jokede Harry. Han var virkelig oppe at køre over, at han intet kunne se. Jeg kunne ikke holde et smil inde. Hans begejstring var for stor.

  ”Prøv at tænk. Jeg kan sidde og spise stegte fluer uden at vide noget om det. Oh! De kan proppe mayonnaise i min mad!” Jeg pressede læberne sammen, da han nævnede det om fluerne. Det gav mig ikke videre appetit. Havde vi spist på Pizza Hut, var jeg sikker på, at jeg havde fået en lækker pizza. Jeg kunne fortælle om pizzaen var god på bare duften.

   ”Jeres mad er allerede klar. Hvad vil I drikke til?” spurgte en stemme, der måtte være vores tjener. Jeg rynkede på panden, da jeg havde troet, at vi skulle bestille maden. Hvorfor var den allerede klar?

  ”Ehm. Du må være gået forkert. Vi har ikke bestilt,” fortalte jeg, imens jeg stadig rynkede på panden. Jeg rettede mig en anelse op og fugtede læberne, da jeg kunne dufte kødet, der var blevet placeret foran mig. Det fik mig til at knurre dejligt i munden.

  ”Nej. Jeg bestilte på forhånd. Det var der mere morskab i,” nynnede Harry fra sin plads overfor mig. Jeg fnøs, imens jeg stadig havde fokus mod tjeneren. Så nikkede jeg bekræftende for mig selv, og begyndte i stedet at tænke i drikkevarer:

  ”En cola.”

  ”Jeg tager en vand. Jeg tør sgu ikke spilde på mig selv,” sagde Harry med en stemme, der fik mig til at le. Jeg rakte ham endda tunge, trods jeg godt kunne regne ud, at han overhovedet ikke ville kunne se det.

  ”Fedt. Så henter jeg jer det. Brødet kommer også om lidt,” sagde tjeneren, og så var hun væk.

  ”Når du nu har bestilt dette, kan du så fortælle mig, om vi også skal have dessert,” jokede jeg, imens jeg lod håndfladen køre langs siden på tallerkenen, indtil jeg fandt den serviet, hvor bestikket lå i. Jeg lagde let skeen over min tallerken, lagde servietten i skødet og havde derefter en kniv i højre hånd og en gaffel i venstre.

   ”Hvad med at blive overrasket?”

   ”Hvad med at fortælle mig, hvad jeg skal til at spise?” Jeg fugtede mine læber, imens jeg fortsat kunne dufte den lækre duft af kød. Det var efterhånden gået op for mig, at det var fisk.

   ”En eller anden laksesuppe,” mumlede Harry og jeg kunne regne ud, at han allerede havde madet i munden. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt han havde fået jeres bestik.

  ”Ah,” sagde jeg og lagde bestikket igen. Jeg tog så skeen igen og stak den ned i suppen og tog derefter en lille skefuld, så jeg ikke ville spilde ned af mig selv. Jeg var sikker på, at Harry ikke ville være så fornuftig. Jeg fik forsigtigt løftet skeen op, og lod den lægge sig på min læbe, så jeg kunne holde den lige, imens jeg hældte den varme væske ned i min hals. Det smagte vidunderligt. Jeg kunne smage hver enkelt grønsag: porre, gulerødder, spinat, kartofler og løg. Jeg tyggede også på de små laksestykker, så den sidste saft blev frigivet fra kødet.

  ”Det smager godt,” sagde jeg og lod skeen falde ned i suppen igen, hvor jeg lod den ligge. Min hånd søgte langs kanten indtil den fandt brødet, som jeg ledte efter. Ud fra dens grove overflade, kunne jeg gætte, at det var et mørkt og sundt brød. Hvor skuffende.

  ”Det er ret mærkeligt. Maden smager helt anderledes, når man ikke først smager med øjnene,” mumlede Harry.

  ”På en god eller dårlig måde?” Mit ansigt faldt i en nysgerrigt udtryk, imens jeg tog en bid af brødet. Helt klart fyldt med kerner. Jeg rynkede på næsen.

  ”Akavet.”

  Jeg begyndte at le, så jeg havde svært ved at holde brødet inde i munden. Jeg skyndte mig derfor at sluge det og hostede derefter, da der stadig sad grove krummer i halsen.

  ”Jeg har egentlig spekuleret på, om du ved, hvordan farverne ser ud og så videre?” Man kunne let høre nysgerrigheden i hans stemme. Det fik mig til at trække en anelse op i den ene mundvig – en anelse mere.

  ”Jeg er jo født med syn, så jeg husker sagtens farverne. Den blå himmel, det grønne græs, den gule sol,” sagde jeg mest af alt for mig selv, imens jeg lod billeder med farverne passere igennem mit blinde synsfelt.

  ”Hvorfor er du så blind nu?” Jeg kunne let høre undren.

  ”Min mor og jeg var ude for en bilulykke. Hun døde. Jeg mistede kun synet. Der var noget, der ramte mig et sted i hovedet, så synet bare sådan forsvandt,” mumlede jeg og foldede hænderne i mit skød, imens jeg fortsat snakkede. Da jeg var færdig, var her tavst. Latteren fra bordet ved siden af tog over.

  Jeg udnyttede stilheden til at spise videre. Det varede dog ikke længe, før Harry igen var nysgerrig.

 ”Det vidste jeg ikke. Din far har aldrig snakket om sin kone. Jeg troede at de var skilt eller noget,” mumlede han.

  ”Min fars liv er ikke ligefrem lut og lagkage,” prøvede jeg drillende, imens jeg tog en ny bid af mit brød:

  ”Det er et hårdt arbejde at holde styr på 5 hvalpe”.

  ”Er det, hvad han kalder os?” Jeg kunne høre Harrys latter. Den fik mig til at smile stort. Jeg mærkede også varmen, der kom ud i mine kinder. Jeg var glad for, at han ikke kunne se mig.

  ”Han har fortalt mig, at du er den værste – og alligevel er det dig, som han sætter mig op med en date på?” Jeg smilede drilsk for mig selv, imens jeg nippede et stykke af mit brød, for derefter at putte det ind i min mund.

  ”Det er nok fordi, at jeg matcher godt på dig. Han har også klaget om dig,” drillede Harry og jeg lo.

  ”Sandt.”

  Han lo igen, og det blev svært for mig at holde på skeen, som jeg var ved at føre op til munden. Resten af suppen var efterhånden væk og jeg måtte sige, at den var lækker. Jeg smilede stort, imens jeg lyttede til Harry, der var i gang med at fortælle om dengang, hvor de deltog i en reklame med Drew Brees. Jeg havde hørt den mange gange i TV’et i reklamepauserne.

  ”Nå, er I klar til hovedretten?” Tjenerens stemme var her pludselig igen. På grund af de summende stemmer i baggrunden, havde jeg ikke hørt, at hun var kommet.

  ”Hvad står det på?” Min stemme var meget nysgerrig. Når Harry nu ikke ville fortælle det, så var det hårdt at passe på en knurrende mave. I princippet kunne jeg vel godt få serveret kakerlakker.

  ”Hvor er du lusket, Kate. Lad det være en overraskelse endnu,” nynnede Harry glad imens han skramlede med noget. Jeg tror, han væltede et glas, for han begyndte at småbande fra den anden side af bordet, hvilket var virkelig nuttet. Jeg lo igen.

  ”Jeg stoler på ham.”

  ”Jeg skal nok love, at det smager godt,” forsikrede tjeneren mig. Derefter hørte jeg, at vores tallerkener forsvandt og blev erstattet af 2 nye. Tjeneren forsvandt sammen med de tomme suppetallerkener. 

  ”Har du brug for en serviet?” Min stemme var meget drilsk, imens jeg smånynnende fandt en kniv og gaffel. Jeg lænede hovedet ned mod tallerkenen i håbet på, at der ikke var soya gemt i min mad. Heldigvis var duften lækker. Det duftede af ris med en sød sovs, forårsløg og en form for oksekød. Min mave skreg næsten nu.

  ”Jeg tror, at jeg overlever. Du kan alligevel ikke se, hvor vandet landede,” fnøs Harry.

  ”Pletskud,” udbrød jeg og kvalte derefter et begejstret fnis. Jeg skar en skive af kødet og førte det over mod sovsen for derefter at tage det op til munden. Ligesom suppen smagte det himmelsk. Harry måtte betale en formue for, at vi var her.

  ”Det smager godt,” mumlede jeg med munden fuld af mad.

  ”Aish. Er du allerede så langt? Jeg misunder dig. Jeg kan stadig ikke finde min kniv, men jeg tror, at jeg har spildt saltet…” tøvede Harry, imens man tydeligt kunne høre, at han beklagede sig. Jeg nynnede igen for blot at irritere ham, imens jeg tilfreds spiste af min mad.

  ”Nam nam”.

  ”Hvorfor var du ikke stum i stedet?”

  ”Hvad havde det ændret? Så havde jeg sikkert stadig fundet maden før dig,” fnøs jeg stadig med maden i munden, hvilket gjorde, at det lød meget komisk.

  ”Jeg er ikke født til at være blind,” brokkede Harry sig. Jeg smilede skævt, imens jeg fortsat smagte på himlen.

  ”Hvad er du så født til?” drillede jeg.

  ”At gå ud med ældre kvinder – hvad ellers?!” Harry snakkede meget gebrokkent, så jeg måtte gå ud fra, at han havde øset en form for mad ind i munden. Jeg fik dog hans mumlen oversat.

  ”Too bad. Jeg er yngre end dig”. Jeg kørte gaflen rundt efter mere kød, men det eneste den støttede på, var salaten. Øv. Skuffende måtte jeg trøste mig med salaten.

  ”Skuffende,” erklærede Harry stadig, imens han havde mad i munden. 

  ”Er det kun dig, eller er de andre 4 lige så mærkelige?”

  ”Den sad. Jeg må skuffe dig og sige, at det er dem, der har smittet mig – en smule,” drillede Harry, der nu var løbet tør for mad – endelig.

  ”Jeg havde håbet på en større hovedret. Det er ondt ikke at lave større portioner, når det smager så himmelsk, og når man er en teenager,” brokkede jeg mig, imens jeg lagde hænderne på min mave, der stadig knurrede.

  ”Indeed,” medgav Harry.

  ”Er I allerede klar til desserten? I spiser sgu hurtigt!” Tjeneren var tilbage, og hun lød overrasket. Det var åbenbart ikke normalt, at man spiste så hurtigt.

  ”Jep. Vi tager den med,” sagde Harry. 

***

  Gående arm i arm, gik vi ned langs Themsen, imens Harry fortalte, at han kunne se hvide ænder, der lå og pjaskede rundt i det kolde vintervand. Jeg mærkede skeen, der strøg hen over mine læber, og jeg skilte dem, så den lækre mousse kunne røre min tunge.

  ”Det smager godt,” medgav jeg, efter Harry havde smagt på den chokolademousse, han havde fået til os. Jeg havde en svaghed for chokolade – og søde drenge.

  ”Hvad sagde jeg?” Spurgte Harry. Hans stemme var ikke langt fra mit øre. Det fik mit hjerte til at banke hurtigt, og jeg mærkede en varme, der fandt vej op i mine kinder.

  ”Når det kommer til mad, har du en god smag,” fortalte jeg, imens jeg lod tungen køre om mine læber for at få fanget det sidste chokolade.

  ”Hvad med piger?” Hans stemme var drilsk på en virkelig tiltrækkende måde. Jeg kunne ikke nå at kvæle mit fnis, der lød til at stamme fra en lille pige.

  ”I enkelte tilfælde,” mumlede jeg med et smil på læben. Jeg lagde forsigtigt hovedet ned, og det mødte hans kolde skulder. Det virkede dog rart alligevel. Kanten af min strikhue afgav også lidt varme, og gjorde hans skulder blødere.

  ”Som i dette?”

  ”Mh”.

  Vi fortsatte med at gå. I det fjerne kunne man høre en sirene, der gav et ekko i hele London. Ellers var her stille, hvilket ikke var normalt, når det var London. Alt var dog anderledes på Valentinesday.

  ”Hvad siger du til at fodre ænder? Vi kan finde en bager, der har noget gammelt brød?”

  ”Nu er du mærkelig igen,” drillede jeg, imens jeg fortsat havde hovedet mod hans skulder. Jeg løftede dog hovedet, da han stoppede med at gå. Var han seriøs. Ville han virkelig fodre ænder?

  ”Du får et kys, og så fodre du ænder med mig, OK?”

  ”Jamen, jeg gider ikke…” Min stemme blev afbrudt af hans læber. De var bløde som min pude. Det var en sjov sammenligning, men min pude var det første, der kom op i mit sind. Derefter var det det faktum, at Harry Styles sad på mine læber! Jeg mærkede hans hænder, der fandt hen over mine ører og ind i mit hår. Jeg lod hænderne ligge på hans skuldre. Jeg var lidt på bar bund her. Det var ikke ligefrem fordi, at jeg havde set, hvordan man kyssede for alvor.

  ”Nå? Skal vi fodre ænder?” spurgte Harry, da han gav slip på mig. Jeg prøvede at tyde ud af hans stemme, om han syntes, at jeg var forfærdelig. Hvorfor skulle jeg ikke være det? Det var dog umuligt.

  ”Ja.. lad os det,” sukkede jeg. Ærlig talt gad jeg stadig ikke fodre ænder. Jeg var forvirret nu. Kunne jeg spørge ham? Nej. Det ville være for mærkeligt. Hvad hvis han syntes, at jeg kyssede dårligt? Det ville jeg ikke have af vide.

  ”Jeg har ikke set nogle, der bliver nedtrykt af et kys,” mumlede Harry. Hans stemme fortalte mig, at han var forvirret. Hans kølige ryg på hans pegefinger mødte min kind. Det føltes rart.

  ”Du er heller ikke blind,” sagde jeg, og prøvede at trække op i den ene mundvige.

  ”Nej,” medgav han. Han var stadig forvirret.

  ”Du kysser ellers godt,” sagde han opmuntrende.

  ”Løgn,” fnøs jeg og pressede læberne sammen.

  ”Sandt. Du må være dronningen over kys indenfor blinde. Du skal ikke være nedtryk, Kate. Jeg har regnet ud, at det må være akavet for dig. Jeg skal nok holde mine læber væk fra dine, hvis det hjælper,” sagde han trøstende, og det hjalp.

  ”Ænder?” spurgte jeg lavt. Han lo.

  ”Ænder,” medgav han.  

  ”Og ingen kys..?”

  ”Jeg lover ikke noget.”

  ”Det gør jeg heller ikke,” mumlede jeg lavt. Kunne jeg stole på ham? Ja. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...