Ved Verdens Ende

Hvis du læser dette, så er jeg død. Det lyder lidt dramatisk, men det er sandheden. Jeg er død. Hvis bogen ligger frit fremme, så du ikke har kunnet undgå at se den, så vær på vagt. For så er jeg i nærheden, men jeg er ikke længere et menneske. Vær sød at dræbe mig, hvis du ser mig. Jeg vil ikke være sådan, jeg vil ikke være som dem. Så gør mig den tjeneste.
Men hvis du har taget bogen fra min favn, hvor jeg har knuget den tæt ind til brystet, så vær stadigt på vagt. Jeg ville aldrig ligge mig til at dø, uden at kæmpe først.
Uanset hvad, om du læser min fortælling eller ej, så tak. Tak fordi at du gav dig tiden til at samle den op, så min fortælling ikke har været til spild. For jeg ønsker bare at give min fortælling videre. Så nogen kan læse min historie, læse om mine dårlige tider, mine gode og mine tab. Jeg håber bare, at jeg ikke helt vil blive glemt. For jeg har selv glemt nok.....

5Likes
0Kommentarer
650Visninger
AA

25. Vi skal bruge antibiotika, og snart

 

Jeg fik på fornemmelsen at han ville have sagt noget andet, og at han havde ændret det i sidste øjeblik. Men jeg valgte ikke at nævne det. Han virkede trist nok i forvejen.

”Undskyld Adam. Jeg prøver virkelig, men det er som om at mit hoved bare er tomt. At alt der har været derind af minder. Det er bare væk.”

Undskyldte jeg, og så ned i bordet. Jeg følte mig skyldig over at jeg ikke kunne huske noget, hvilket ikke var noget som jeg havde følt tidligere.

”Det er ikke din skyld.”

Sagde Adam stille, og forsøgte at smile, men det mislykkes. Vi sad tavse overfor hinanden et stykke tid. Adam besluttede sig for at bryde stilheden og samlede min børste op. Han rejste sig.

”Sæt dig på sengen, så vil jeg se om jeg ikke kan rede den høstak ud.”

Drillede han mig med mit hår. Jeg kom til at grine, og nikkede. Han støttede mig med en enkelt hånd, og hjalp mig op og stå. Jeg fik sat mig på sengen, og tog skoene af, så jeg kunne trække fødderne op under mig. Han skubbede hurtigt sine egne sko af med fødderne, og satte sig i sengen. Han satte sig bag mig, og begyndte stille og roligt at rede mit hår ud.

”Av.”

Mumlede jeg lavt, da han fik fat i en knude og fik hevet for hårdt.

”Undskyld… din skovtrold.”

Både undskyldte han og drillede mig, mens at han fortsatte med at rede mit hår ud. Han var overraskende blid og forsigtig, men fik alligevel hurtigt redt mit hår ud.

”Sådan der.”

Sagde han glad, og gjorde det klart, at han havde fået mit hår redt ud.

”Nu ligner du jo et menneske igen.”

Fortsatte han med at drille mig, så jeg nev ham hårdt i benet. Han overfaldt mig straks, og kildede mig voldsomt. Jeg var ved at dø af grin.

”Hold op, hold op.”

Skreg jeg af grin, og vred mig for at komme væk. Men så lagde han sig bare ind over mig, og kildede mig endnu mere. Jeg hylede af grin, så tårerne de trillede.

”Det er ikke fair, stop, stop.”

Forsøgte jeg, og grinede voldsomt igen. Han lo bare, og kildede mig igen.

”Det er ikke fair, hold op! Jeg dør af grin!”

Sagde jeg, og forsøgte at skubbe ham væk. Men det fik mig til at hoste igen, og igen blev jeg ved med at hoste, så jeg næsten ikke kunne få luft. Adam holdt straks ind, og vendte mig op på siden, så jeg lettere kunne trække vejret. Han rejste sig hurtigt fra sengen, og trak begge tæpper over mig. Jeg hostede fortsat, og det kunne jeg se det var han ikke glad for. Det bekymrede ham. Men endeligt holdt jeg op med at hoste, og måtte nøjes med at hive efter vejret.

”Du skal have noget antibiotika.”

Sagde han bestemt, og mærkede let på min pande og kinder.

”Og det skal være snart.”

Tilføjede han, og mærkede efter endnu engang. Jeg hostede igen, men ikke nær som meget. Han mærkede efter en sidste gang, før at han trak hånden til sig. Han rystede bekymret på hovedet.

”Jeg får fat i de andre. Du bliver nødt til at få det indenfor de næste par dage, ellers er det ikke sikkert, at det virker længere.”

Forklarede Adam bekymret, og gav sig igen til at rette på tæpperne over mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...