Ved Verdens Ende

Hvis du læser dette, så er jeg død. Det lyder lidt dramatisk, men det er sandheden. Jeg er død. Hvis bogen ligger frit fremme, så du ikke har kunnet undgå at se den, så vær på vagt. For så er jeg i nærheden, men jeg er ikke længere et menneske. Vær sød at dræbe mig, hvis du ser mig. Jeg vil ikke være sådan, jeg vil ikke være som dem. Så gør mig den tjeneste.
Men hvis du har taget bogen fra min favn, hvor jeg har knuget den tæt ind til brystet, så vær stadigt på vagt. Jeg ville aldrig ligge mig til at dø, uden at kæmpe først.
Uanset hvad, om du læser min fortælling eller ej, så tak. Tak fordi at du gav dig tiden til at samle den op, så min fortælling ikke har været til spild. For jeg ønsker bare at give min fortælling videre. Så nogen kan læse min historie, læse om mine dårlige tider, mine gode og mine tab. Jeg håber bare, at jeg ikke helt vil blive glemt. For jeg har selv glemt nok.....

5Likes
0Kommentarer
665Visninger
AA

24. Tandbørste, tandpasta og en børste

 

Jeg kommenterede ikke Adams udtalelse, men så væk. Jeg syntes det var ekstremt pinligt, at snakke med Adam om sådan noget. Men han var jo nok mere vant til det, når han trods alt næsten havde været færdigt uddannet læge.

”For resten…”

Begyndte Adam, stadigt med det drillende smil. Jeg rystede straks på hovedet, og holdt mig for ørene.

”Jeg gider ikke snakke om det mere!”

Sagde jeg bestemt. Adam nikkede let, så jeg lod hænderne falde igen. Han fnes ikke desto mindre igen, men rømmede sig for at dække over det.

”Jeg har noget til dig.”

Sagde han blidt, og rejste sig. Han rakte op i et af de mange små skabe over os, og fandt en pose frem. Han rakte den ned til mig, og jeg tog tøvende imod den. Jeg sad tøvende med den i hænderne endnu, da han lukkede skabet igen og satte sig.

”Åben den op.”

Opmuntrede han mig, og lavede en indbydende gestus med sin hånd. Jeg nikkede så let, og åbnede posen. Jeg vidste bedre, end bare at stikke hånden ned i, så jeg hældte indholdet ud på bordet. Jeg blev glad, så snart jeg huskede hvad det første var.

”En tandbørste.”

Sagde jeg glad, og samlede den uåbnede pakke op i hånden. Jeg så kort på den. Den var næsten helt gennemsigtig med hvide hår på. Sejt.

”Og tandpasta.”

Sagde Adam, og skubbede en uåbnet tandpasta over imod mig. Jeg lagde forsigtigt den dyrebare tandbørste til side, og tog tandpastaen op i hænderne, så jeg kunne læse på den. Mentolsmag, fedt. Jeg lagde den forsigtigt til side, sammen med tandbørsten.

”Jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har brugt en tandbørste.”

Forklarede jeg min glæde over tandbørsten og tandpastaen. Adam så ikke ud til at være særligt glad ved den information, men han skjulte det hurtigt igen. Jeg samlede endnu en ting op fra posen, og var tæt på at kramme den ind til mig. En hårbørste. Nu kunne jeg endeligt få redt alle knuderne i mit hår ud. Jeg udstødte en glad lyd, og lagde den til side sammen med tandpastaen og tandbørsten. Og så så jeg på resten af tingene. Der var et par hårelastikker, nogle spænder, en hårbøjle og en kniv. Kniven var ikke særligt stor, men den kunne sagtens være nyttig. Jeg var bare ikke sikker på, om Andrea ville syntes om at jeg havde en kniv på mig.

”Tak Adam.”

Sagde jeg glad, da jeg huskede mig selv på det. Han nikkede bare let, og så væk. Han sukkede utilfreds.

”Er der noget i vejen?”

Spurgte jeg, og kunne ikke forstå hvorfor at han var så utilfreds. Jeg havde jo sagt tak for tingene, og var rigtig glad for dem. Så hvad havde jeg gjort forkert?

”Har jeg gjort noget forkert?”

Spurgte jeg, og lagde tingene fra mig. Han svarede ikke med det samme, og det føltes som et ja. Jeg fik lyst til at rejse mig, og gå. Men jeg blev siddende, jeg ville alligevel ikke komme så langt.

”Nej. Bare… bare glem det.”

Svarede han endeligt, og sukkede ganske let for sig selv. Jeg udstødte en utilfreds lyd, og så på ham. Jeg måtte have gjort noget galt, siden at han var sådan.

”Det er bare…”

Begyndte han, men stoppede så op igen. Jeg frygtede for hvad han ville sige, for hvad jeg havde gjort galt. Han havde hjulpet mig så meget, og så ønskede jeg ikke at såre ham. Han tog sig endeligt sammen til at fuldende sin sætning.

”Det er bare, at du opfører dig så meget som dig selv, at jeg helt glemmer, at du ikke kan huske noget. At du ikke kan huske noget om… noget om noget som helst.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...