Ved Verdens Ende

Hvis du læser dette, så er jeg død. Det lyder lidt dramatisk, men det er sandheden. Jeg er død. Hvis bogen ligger frit fremme, så du ikke har kunnet undgå at se den, så vær på vagt. For så er jeg i nærheden, men jeg er ikke længere et menneske. Vær sød at dræbe mig, hvis du ser mig. Jeg vil ikke være sådan, jeg vil ikke være som dem. Så gør mig den tjeneste.
Men hvis du har taget bogen fra min favn, hvor jeg har knuget den tæt ind til brystet, så vær stadigt på vagt. Jeg ville aldrig ligge mig til at dø, uden at kæmpe først.
Uanset hvad, om du læser min fortælling eller ej, så tak. Tak fordi at du gav dig tiden til at samle den op, så min fortælling ikke har været til spild. For jeg ønsker bare at give min fortælling videre. Så nogen kan læse min historie, læse om mine dårlige tider, mine gode og mine tab. Jeg håber bare, at jeg ikke helt vil blive glemt. For jeg har selv glemt nok.....

5Likes
0Kommentarer
682Visninger
AA

10. En genetisk fejl

 

”Kan du virkeligt ikke huske noget?”

Spurgte han bekymret. Jeg rystede let på hovedet.

”Ikke siden, at Andrea fandt mig.”

Svarede jeg nervøst. Jeg kunne ikke se hans øjne, men jeg fik fornemmelsen af, at han så meget intenst på mig.

”Ikke for at afbryde, men kan vi komme videre i teksten?”

Spurgte manden med øksen uroligt. Adam nikkede ganske let. Andrea betragtede os uroligt, og så sig omkring spejdende.

”Vi kan tale senere.”

Mumlede han lavt for sig selv, men jeg tror at det var henvendt til mig.

”Må jeg få lov?”

Spurgte han lidt højere, og hentydede til mit ben. Jeg nikkede let, og vendte mig, så jeg kunne få mit ben foran mig, og ikke bøjet tilbage. Han tog forsigtigt ved min sko, og straks skar jeg ansigt. Han løsnede forsigtigt skoen, og fik den af min fod.

”Jeg kan ikke garantere for, at mine tæer lugter godt.”

Mumlede jeg for mig selv, og opdagede først nu, at jeg stadigt havde min bog krammet tæt ind til mig. Han smilte svagt ved min kommentar, og mærkede kort på min ankel, før at han forsigtigt slap den.

”Godt og dårligt nyt.”

Sagde han, mens at han forsigtigt gav mig min sko på igen. Han bandt snørebåndet, men ikke for stramt, så det gjorde ondt på min ankel. Manden med øksen strammede straks grebet om sin økse, da Adam rejste sig.

”Hun er ikke blevet bidt, men hun har forstuvet sin ankel, ret så voldsomt.”

Forklarede han, så manden med øksen og Andrea sukkede lettet op.

”Du har været heldig, at du ikke har brækket den.”

Sagde han til mig med et let smil. Jeg greb mig selv i at smile tilbage, og skyndte mig at se væk.

”Hvad med øjnene? De lyser jo nærmest op… og hendes hår.”

Sagde en af de andre mænd undrende, og kløede sig utilpas i nakken. Adam fnes let for sig selv, og nikkede let.

”De har altid været sådan.”

Svarede han, for at berolige manden.

”Det er en genetisk fejl, som opstår ved en ud af ti millioner. Så den er ret sjælden.”

Forklarede Adam, og trak let sine solbriller af, så vi kunne se hans lyseblå øjne. De, ligesom mine, lyste nærmest op i mørket. Andrea så undrende på hans øjne, samt de mænd, som var med ham. De havde vist ikke set det før.

”Så det er derfor, at du altid har solbriller på.”

Mumlede en af mændene for sig selv. Adam nikkede let, og tog hurtigt solbrillerne på igen.

”Ja, jeg bryder mig ikke om at folk glor på mig.”

Svarede Adam, og rakte mig en hånd for at hjælpe mig op. Jeg tøvede med at tage imod den, hvilket han bemærkede.

”Hvad med dit hår?”

Spurgte Andrea undrende. Adam nikkede let, og redte det lidt til siden med sin hånd, så vi kunne se hans hovedbund, hvor der var vokset noget hvidt hår ud.

”Jeg farver det, som sagt, jeg bryder mig ikke om at folk glor på mig.”

Svarede Adam, og redte sit hår på plads. Han var lige ved at sige noget mere, da han pludseligt vendte sig let. Han så ud mod vejen, og spejdede længe. Jeg fik øje på den døde, samtidigt med ham. Og den næste, og den næste. De var fulgt efter os.

”Afgang! Vi får selskab!”

Brølede Adam beordrende, så mændene straks for ind i butikken for at hente deres forsyninger. Andrea løb efter for at hjælpe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...