Ved Verdens Ende

Hvis du læser dette, så er jeg død. Det lyder lidt dramatisk, men det er sandheden. Jeg er død. Hvis bogen ligger frit fremme, så du ikke har kunnet undgå at se den, så vær på vagt. For så er jeg i nærheden, men jeg er ikke længere et menneske. Vær sød at dræbe mig, hvis du ser mig. Jeg vil ikke være sådan, jeg vil ikke være som dem. Så gør mig den tjeneste.
Men hvis du har taget bogen fra min favn, hvor jeg har knuget den tæt ind til brystet, så vær stadigt på vagt. Jeg ville aldrig ligge mig til at dø, uden at kæmpe først.
Uanset hvad, om du læser min fortælling eller ej, så tak. Tak fordi at du gav dig tiden til at samle den op, så min fortælling ikke har været til spild. For jeg ønsker bare at give min fortælling videre. Så nogen kan læse min historie, læse om mine dårlige tider, mine gode og mine tab. Jeg håber bare, at jeg ikke helt vil blive glemt. For jeg har selv glemt nok.....

5Likes
0Kommentarer
677Visninger
AA

8. Andrea er ikke inficeret

 

”Andrea.”

Mumlede jeg træt, og forventede at høre hendes blide stemme, som ville berolige mig. Men den kom ikke, og så blev jeg for alvor vågen. Jeg slog øjnene op.

”Andrea?”

Kaldte jeg spørgende. Jeg var bange. Jeg blev holdt strammet i armene af en mand, som jeg ikke kunne se, og yderligere tre mænd forsøgte at holde Andrea. Hun slog og sparkede for at komme fri, og gav dem et tydeligt besvær med at holde hende.

”Så væk ham dog for helvede, inden kællingen brækker en knogle på nogen.”

Råbte den ene hidsigt, så manden der holdt mig, hurtigt smed mig fra sig. Jeg landede tungt på den hårde asfalt på parkeringspladsen. Vi var ikke kommet så langt, kun ud at butikken. Jeg tog mig til anklen. Den gjorde forfærdeligt ondt. Jeg håbede ikke at den var brækket. Jeg turde ikke rejse mig igen, bange for at det ville gøre mere ondt, så jeg blev liggende.

Manden, som havde holdt mig, skyndte sig hen og bankede på døren til en autocamper, som var ankommet. Ingen reaktion kom umildbart. Så han slog lidt højere, og straks fløj døren op.

”Hvor brænder det?”

Spurgte en ung mand vittigt, og trådte ud af autocamperen. Han var høj, utroligt høj. Han måtte være næsten to meter høj. En kæmpe ved siden af mig. Han havde kort sort hår, og havde en utroligt bleg hud. Jeg kunne ikke se hans øjne, de var dækket af et par solbriller.

”Der.”

Svarede manden, og pegede i Andreas retning. Hun sloges stadigt for at komme fri. Den unge mand sukkede let, og rystede kort på hovedet. Han så ikke ud til at have lagt mærke til mig endnu. En af mændene fik lukket sine arme om Andrea, og fik endeligt kontrol over hende. Hun kunne ikke vride sig fri, selvom at hun prøvede.

”Tøs, tøs.”

Kaldte hun bekymret, da den unge mand nærmede sig hende. Jeg svarede ikke, men rakte ned i min bukselomme. Jeg fik fat om en helt rund sten, som jeg havde samlet op tidligere. Jeg ville kaste den efter manden, hvis han gjorde noget ved Andrea.

”Er du blevet bidt?”

Spurgte den unge mand Andrea. Hun rystede ivrigt på hovedet.

”Nej, jeg er ikke blevet bidt.”

Tilføjede hun hurtigt. Manden pegede let på hendes overarm, som var dækket af blodet fra den døde.

”Det ser ellers sådan ud.”

Sagde han mistroisk, og trådte lidt tilbage, hvis hun skulle begynde at skifte og bide ud efter ham.

”Jeg dræbte en af dem. Jeg fik dens blod på mig.”

Forklarede Andrea panisk, bange for at de ville dræbe hende. Hun vred sig let igen, men holdt hurtigt op. Det gjorde det bare mistænksomt. Den unge mand så på manden, som holdt hende.

”Slip hende. Og du…”

Han pegede ganske let på Andrea.

”… tager din bluse af, så vi kan se at du ikke har nogen bidemærker.”

Sagde han bestemt. Andrea skyndte sig at nikke, så manden slap hende forsigtigt. Han trådte lidt tilbage. Andrea forsøgte at se hen til mig, men den unge mand stod i vejen. Han skubbede let sin jakke til siden, så hun kunne se hans pistol.

”Gerne i dag.”

Sagde han, og lød ikke helt tilfreds. Hun nikkede hurtigt, og åbnede for blusen, så hun kunne trække den. Hun fremviste hurtigt sin arm, og forsøgte igen at se efter mig. Han nikkede tilfreds, men Andrea smed blusen fra sig. Hun kunne ikke gøre den ren, og hun ville hellere ikke risikere at blive inficeret af blodet, hvis hun forsøgte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...