I Knew You Were Trouble | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Den 17 årige Alexis Shelley lever et helt normalt liv, som en helt normal teenager. Det gjorde hun ikke for nogle år siden. Hendes far er alkoholiker og det havde ført Alexis ind i en masse problemer, som har lavet dybe spor i hende. Hun har nemlig cuttet, sultet sig selv og forsøgt selvmord. Heldigvis bor hun nu hos sin mor, som dog heller ikke altid er der for hende, men hendes liv er gået hen og er blevet nogenlunde normalt. Da hun en dag tager til fest med din bedste veninde Destiny, regner hun ikke med at den vil ændre hendes liv. Hun støder nemlig ind i en dreng med brunt hår og brune øjne.
*Justin er ikke kendt*

19Likes
18Kommentarer
2628Visninger
AA

4. Skæbnen?

Alexis' synsvinkel

Jeg vågnede stille op. Jeg slog øjnene op og kiggede rundt. Det her er ikke Desties værelse? Jeg satte mig op i den varme seng og kiggede endnu en gang rundt. Hvad fanden? Hvor fuck er jeg henne? Jeg kunne ikke huske hvor fanden jeg var eller hvordan jeg var endt her, indtil mit blik faldt på en dreng med brunt hår, som lå ved siden af mig. Et smil gled henover mine læber, ved tanken om i nat. Kæft en god nat. Jeg kiggede ned af mig selv og lagde mærke til, at jeg ikke havde noget tøj på. Med andre ord; jeg er altså stadig nøgen. Pis. Hurtigt, men forsigtigt, steg jeg ud af sengen og tog mit tøj på. Jeg skulle ikke se mere på den her grimme krop. Ét blik er nok, så er jeg allerede ved at brække mig. Jeg tog det hurtigt på, og igen landede mit blik på Justin. Han lå og sov så fredfyldt, så jeg havde ikke lyst til at vække ham, for at spørge om han kunne køre mig hjem. Jeg kunne jo lige så godt bare tage toget. Stationen lå ikke mere end 5 minutter væk. Jeg listede stille hen til Justin og kyssede ham på panden. Har han ikke noget papir? Jeg listede hen til hans skrivebord og mit blik betragtede alt rodet. Dér. Et lille stykke papir. Jeg tog en blyant og lod min højre hånd glide hen over papiret i små, fine bevægelser. "Tak for i nat. Alexis xx". Jeg listede hen til ham og lagde det på puden, mit hoved havde ligget på hele natten. Jeg smilede en sidste gang ved minderne om den her nat og forlod værelset. Stille gik jeg ned af trappen og tog mine stiletter. Jeg ville ikke ha' at han skulle vågne, så jeg tog dem på udenfor.

Den klikende lyd lød i mine øre mens jeg gik mod stationen. Jeg havde uheldigvis ikke mine høretelefoner med, så jeg kunne ikke høre musik. Jeg plejede ellers altid at have dem med mig, når jeg forlod et sted, men jeg havde heller ikke regnet med, at jeg skulle sove sammen med verdens lækreste fyr. Eller... Vi sov ikke så meget, hvilket også er en af grundene til, at han skal sove. Jeg er vant til ikke at kunne sove, med alle de tanker jeg havde kørende inde i hovedet den gang. Jeg kunne sagtens komme igennem en dag med kun tre timers søvn. Klokken var ikke mere end syv om morgenen, så ligegyldigt hvad ville det havde været tarveligt, at vække ham.

Mit blik fangede togstationen, og jeg blev lidt glad. Nu skulle jeg bare hjem til Destiny og hygge. Vent... Hvad fanden skal jeg sige til hende? At jeg tog med en fyr hjem, og havde sex med ham for bare at tage hjem igen. Skal jeg sige til hende, at jeg havde et såkaldt 'One Night Stand' med en lækker fyr? Hun vil jo flippe ud på mig. På en god måde. Og så vil hun sikkert begynde at sige alt muligt om, at jeg var smuk og alt det der. Det så typisk hende.

 

Efter en tog-tur på cirka. 20 minutter, og en gåtur på 10 minutter, stod jeg nu foran Destinys hus. Jeg bankede stille på og håbede hun var vågen. Min mobil døde for strøm på vej hjem, så jeg kunne ikke ringe til hende hvis ikke hun åbnede døren. Jeg kunne høre nogen løbe ned af trappen, så mit gæt ville være, at hun var vågen. Et smil kom frem på mine læber, da jeg kunne høre hende bande sig vej igennem alle hendes sko, der lå på gulvet.

"Lexi!" skreg Destiny glad og sprang i armene på mig. Missed me? "Haha, hey Destie..." grinede jeg, og trådte indenfor. Jeg tog hurtigt mine stiletter af, de tog livet af mig. De gjorde mine fødder ømme og jeg var i forvejen øm efter den her vilde nat. "Hvor fanden blev du af i går?" spurgte Destiny undrende. "Jeg spørger om det samme! Du forsvandt bare.." grinede jeg og satte mig i sofaen. "Ditto gjorde du. Hvor har du sovet henne?". Jeg bed mig i læben, ved tanken om Justin. Han er lidt svær at glemme, eftersom jeg husker på ham hver gang jeg bevæger mig. Destiny fik et lusket smil på læberne og begyndte at prikke mig på skulderen. "Sig det!" råbte hun desperat med et fjoget smil. "Kan du huske fyren der blinkede til mig?". Hun kiggede lidt undrende på mig, men tænkte sig godt om. "Brunt hår og læderjakke?" spurgte hun. Jeg nikkede. "Jeg sov hos ham... Eller jeg sov ikke så meget.." sagde jeg stille. Jeg begyndte at grine ved Destinys reaktion. "Scorede min bedste veninde lige i nat eller hvad?" smilede hun glad. "Arrrrh... Hun blev scoret. Du skulle ha' set hans mave!" sagde jeg og lavede et ansigt, som ligefrem skreg, at han havde den bedste mave ever! Hvilket han havde...

"Ligemeget! Du var stadig sammen med en fyr. Og han valgte at tage dig med hjem, hvilket betyder at han synes du er smuk og dejlig!". Hvad sagde jeg... Jeg vidste det! Jeg vidste hun ville side sådan. "Var han god i sengen?" spurgte Destie nysgerrigt. Jeg grinede lidt, men nikkede så stille.

 

Klokken nærmede sig 11 og vi havde ikke lavet andet end at snakke om festen, min nat med Justin og så et eller andet random tv program. "Hvad skal vi lave i dag?" spurgte jeg og kiggede på Destiny, der var helt hypnotiseret af det der skide tv program. "Vi kan tage ud og shoppe lidt...? Du har da taget dine penge med ik?". Jeg nikkede. Jeg havde taget mine tøj-penge med og nogle penge fra min fødselsdag, så jeg havde omkring 2500 kr.

Lige pludselig gispede Destiny. Det gør hun altid når hun får en idé. "Vi skal så meget i Abercrombie!" jublede hun. Jeg nikkede ivrigt og smilede bredt. At gå i Abercrombie har været vores ting, lige siden vi blev veninder. "Kom! Vi skal gøre os lækre, så vi kan flirte med modeller!" jublede hun igen og trak mig med op af trappen. Jeg rystede grinende på hovedet af hende og fulgte med op på hendes værelse.

 

Justins synsvinkel - samme morgen

 

Jeg vågnede ved noget der lød som en der kaldte på mig. Jeg var ikke sikker, så jeg sagde ikke noget, men lagde mig bare til at sove igen.

"Justin!".

Argh! Lad mig sove forhelvede! Jeg er skide træt.

"Justin... Du skal op nu skat...". Jeg kunne høre det var min mor, der kom ind til mig. "Hyggede du dig i går?" spurgte hun smilende. Jeg nikkede med hovedet nede i min pude. Nu kom alle minderne fra i går frem. Alle de lækre piger og alle de andre okay piger. Og så hende... Alexis. Hun virker som noget specielt. Hun virker helt anderledes. Lige pludselig slog tanken mig; hvor fanden er hun henne?

Jeg satte mig op og kiggede ved siden af mig. Der lå et stykke papir. "Hva' så?" spurgte min mor nysgerrigt. "Ermm.. Ikke noget.." sagde jeg bare og tog seddelen uden at hun lagde mærke til noget. Min mor skulle ikke vide, at jeg har gang i flere piger på en gang. Det ville ikke være godt. Hun har allerde set mig med en pige i den her uge, og sidste gang hun så mig med flere piger, blev hun lidt sur. Hun synes ikke hendes "søde og artige" dreng, skal være en player. Men du ved vel hvad de siger? 'You can never keep a player down'

"Nå, nu skal du altså stå op! Du har et arbejde du skal passe, unge mand!" sagde min mor, på en typisk "mor-måde". Jeg sukkede højt og nikkede. Hun kyssede mig på panden og gik ud af mit roede værelse. Jeg fandt seddelen frem fra Alexis og læste den. "Tak for i nat. Alexis xx". Et lille smil gled hen over mit ansigt. Tak for i nat? Okay, hun nød det nok lige så meget, som jeg gjorde.

Jeg rejste mig fra min seng og gik hen mod en skuffe. Jeg fandt et par boxershorts frem og tog dem hurtigt på. Jeg gik hen mod mit elskede spejl og kastede et blik på mit spejlbillede. Lækker som altid. Ej, mit hår lignede lort og jeg så en smule træt ud, men ellers lignede jeg da mig selv. 

 

Alexis' synsvinkel

 

Og der stod vi så... Foran Abercrombie. Det tog os næsten en time at finde den, da der var blevet lavet meget om, men vi fandt det endelig. Vi gik hen mod indgangen og krydsede en ekstremt lækker model i døråbningen. Hjerterne stod nærmest bare ud af øjenene på Destiny. Hun havde et eller andet med de der modeller. Hun kunne slet ikke klare det. Engang troede jeg hun skulle til at besvime, fordi en eller anden model blinkede til hende.

Vi kom ind i butikken og følte os med det samme hjemme. Vi styrtede ovenpå til pigeafdelingen og gik ellers bare i gang med at lede. Vi havde aftalt bare at shoppe amok herinde, så det var præcis det vi gjorde. "Hvad synes du om den her?" spurgte Destiny og holdte en sød skjorte oppe. "Den er sød. Køb den!" sagde jeg smilende. Når vi shopper, så er vi lidt sindssyge. Jeg kan huske en shoppe-tur hvor vi var ude efter sko, og vi kom op og slås med en eller anden tøs. Det var Destiny der skulle ha' skoene... Jeg hjalp hende bare. "Arh jeg kan ikke finde noget, Destie!" råbte jeg frustreret. Jeg råbte ikke helt vildt højt, så alle kunne høre det, men bare så Destiny kunne høre det. "Okay, jeg kommer!" sagde Destiny superhelte-agtigt. Jeg grinede lidt, men begyndte igen at lede desperat. "Hvad vil du ha'?" spurgte hun. "Ummm... Noget flot, men lidt frækt..." sagde jeg lumsk. Destiny og jeg begyndte at kigge de lange rækker af tøj igennem. Hun er altid god til at finde flot tøj, i modsætning til mig.

"Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte en stemme bag os. "Nej, vi klarer os..." sagde Destiny. Jeg vendte mig om for at se hvem hun snakkede til, men fortrød lidt. Det hår. De øjne. Den krop. Det er ham. Justin. Men... Er han Abercrombie-model? Well, det forklarer maven... Jeg gav ham et hurtigt elevatorblik, og lad mig sige det sådan.. Han ser lige så godt ud, som i går aftes. Sorte hængerøvsbukser, rød skjorte der var åben, så man kunne se den lækre mave. Igen, han var helt igennem lækker. "Okay... I siger bare til hvis det er.." sagde Justin. Hans blik gik fra Destiny og så hen til mig. Jeg tror han kunne genkende mig, for han begyndte at smile. "Hey..." sagde han stille. Lige inden han vendte sig om og gik, blinkede han til mig. Den kildende fornemmelse kom tilbage i min mave igen. Jeg ved ikke hvad han gør ved mig, men han gør et eller andet. "Blinkede han lige til dig?" spurgte Destiny måbende. Jeg nikkede overrasket. Jeg troede bare det ville være et One Night Stand, men nu støder jeg ind i ham igen? "Oh my god, han flirtede så meget med dig! Kender du ham eller er han bare en random?" spurgte Destiny nysgerrigt. "Det er ham.". "Hvem?". Jeg sukkede lydløst og kiggede på Destiny. "Det er ham der tog mig med hjem..." sagde jeg stille. Destiny kiggede overrasket på mig og måbede. "Har du været i seng med en Abercrombie-model? Dit heldige svin!!" sagde Destiny og slog mig på armen. Jeg kunne ikke lade hver med at grine af hende. Hun var seriøs, men kunne heller ikke lade hver med at grine til sidst. "Her... Gå ind og prøv det her tøj, jeg gider ikke se på dig mere..." smilede Destiny. Jeg tog imod tøjet og gik hen mod prøverummene.

Jeg kom endelig igennem den kæmpe sø af mennesker, og nåede ned til prøverummene. Jeg gik ind i gangen med rummene og kiggede rundt efter en medarbejder. "Skal du bruge et prøverum?" spurgte en stemme bagfra. Jeg hoppede lidt op i luften, eftersom jeg troede jeg var alene. Jeg vendte mig om og så igen... Ham. Er han lige over alt eller har de bare ikke så mange medarbejdere? "Ermm.. Ja.." fik jeg endelig sagt. Han tog en nøgle op af baglommen og åbnede et rum. "Tak..." mumlede jeg stille og gik derind. Jeg hørte døren lukke og sukkede lettet. Ligepludselig kunne jeg mærke et par hænder på mine hofter og jeg skreg et lille skrig. "Shh.. Det er bare mig..". Justin. Jeg vendte mig om og så at det rent faktisk var ham. "Hvad laver du herinde? Er du ikke på arbejde?" spurgte jeg. "Jeg tar liiiige en lille pause..." sagde Justin og gik længere hen mod mig. For hvert et skridt han tog hen imod mig, tog jeg et længere tilbage. Jeg endte med at ramme væggen, hvilket gjorde så Justin endte med at stå helt tæt på mig. Justin tog sin hånd og nussede min kind. Jeg kiggede ned i jorden, men kiggede til sidst op på Justin. Vi fik øjenkontakt, og han pressede sine læber mod mine. Lige idet hans læber ramte mine, eksploderede det i min mave. Jeg lukkede øjnene og nød kysset. Jeg lod min hånd snitte hans mave med mine fingerspidser. Han tog sin hånd og kørte den fra min hofte til min røv. Det samme gjorde han med den anden hånd og han endte med at have et fast greb på min røv. Han løftede mig op og jeg foldede mine ben rundt om hans liv, mens han stadig havde et greb på min røv. Jeg tog begge mine hænder og holdte bag hans nakke. Han begyndte at kysse mig op af halsen og lad mig bare sige, at det næsten føles, som i nat. Den kildende fornemmelse spredte sig langsomt i min mave, og jeg følte mig... Ret godt tilpas. Det her er et perfekt øjeblik.

"Justin! Hvor fanden er du, din hund?". Justin var lige ved at flække af grin, og det samme var jeg. Han satte mig ned på gulvet igen og sendte mig et selvsikkert smil. "Arbejdet kalder..." sagde Justin med en stille stemme, næsten hvisken. Forførende hvisken. Han lænede sig hen til mig og kyssede mig på kinden. Han åbnede døren til prøverummet og blinkede til mig, inden han gik. Så har man også prøvet et heftigt make out i et prøverum... Nu skal jeg nok bare prøve det der tøj...

 

"Hvorfor tog det så lang tid..?" spurgte Destiny, da jeg kom tilbage. "Jeg fumlede lidt for meget med tøjet..." sagde jeg og prøvede på at lyde overbevisende. Det gik ikke så godt. Destiny løftede det ene øjenbryn og jeg gav op. "Justin kom, ham Abercrombie-modellen... Han kyssede mig og vi snavede inde i prøverummet... Er du så glad?" spurgte jeg og prikkede hårdt til hendes skulder. Igen, Destiny måbede og smilede på samme tid. "Han kan li dig, det er helt sikkert!" sagde hun. "Det tror jeg ikke... Men det er meget sjovt at jeg støder ind i ham igen.. Det havde jeg ikke regnet med..". "Det er skæbnen!" udbrød Destie. Jeg grinede lidt af hende... Skæbnen? Virkelig...?

Vi havde fundet alt det tøj vi skulle ha', og var nu på vej hen til kassen. Destiny havde fundet halvdelen af det jeg havde, men jeg kunne godt li det.

"1975 kr." sagde fyren bag disken. Destiny fandt sin pung frem og satte sit kort i kortmaskinen. "Der er åbent derovre, hvis det er..." sagde fyren til mig og pegede til siden. "Okay, tak.." sagde jeg og gik hen imod den anden kasse. Gæt hvem der stod der... Mr. Justin.

"Du har godt nok tømt butikken..." sagde Justin med et skævt smil, mens han skannede tøjets mærker. "Kun halvdelen... Destiny har den anden..." sagde jeg smilende. Et lille grin undslap Justins læber. Han er faktisk okay... Virker ikke så player-agtig, som jeg troede. "Det bliver 1565 kr...". Jeg fandt pengene i mine stramme jeans og gav ham dem. Jeg fik poserne og nu ventede jeg bare på byttepengene.

Endelig fik Justin styr på byttepengene og jeg fik dem, plus min bon. Nu skulle mig og Destiny bare hjem og slappe af. "Flirtede han med dig igen?" spurgte Destie nysgerrigt. "Njaaa.. Ikke rigtigt.." grinede jeg. Destiny fandt sin bon frem og studerede den. "Jeg elsker seriøst Abercrombie...". "Også mig..." sagde jeg og fandt min bon frem. Jeg studerede den lidt... Det blev lidt mange penge, men det har været en god tur. "Hey, der står noget bag på din bon.." sagde Destiny og pegede med fingeren. Jeg stoppede op og vendte den om.

'Call me?'stod der, efterfulgt af hans nummer. "Han har lige givet dig hans nummer!" jublede Destiny. Af en eller anden grund begyndte jeg at smile... Han havde lige givet mig hans nummer. Jeg havde ikke engang planlagt at møde ham igen... Måske er det skæbnen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...