I Knew You Were Trouble | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Den 17 årige Alexis Shelley lever et helt normalt liv, som en helt normal teenager. Det gjorde hun ikke for nogle år siden. Hendes far er alkoholiker og det havde ført Alexis ind i en masse problemer, som har lavet dybe spor i hende. Hun har nemlig cuttet, sultet sig selv og forsøgt selvmord. Heldigvis bor hun nu hos sin mor, som dog heller ikke altid er der for hende, men hendes liv er gået hen og er blevet nogenlunde normalt. Da hun en dag tager til fest med din bedste veninde Destiny, regner hun ikke med at den vil ændre hendes liv. Hun støder nemlig ind i en dreng med brunt hår og brune øjne.
*Justin er ikke kendt*

19Likes
18Kommentarer
2665Visninger
AA

5. Daten

Alexis' synsvinkel 

Jeg åbnede døren og trådte ind i det velkendte rum, også kaldet mit hus. Jeg stillede stille skoene og hang jakken op. Hurtigt tog jeg alle mine poser og tasker og gik ovenpå, hen mod mit værelse. Altid når jeg har været hjemme hos Destiny, har jeg hundrede gange flere ting med hjem, end da jeg tog afsted. Jeg trådte ind på mit værelse, som forresten lugtede sygt indelukket. Det er så typisk min mor... Når jeg beder hende om at åbne mine vinduer, så jeg kan få noget frisk luft ind, så gør hun nøjagtigt det modsatte. Typisk. Jeg åbnede vinduet lidt halvirriteret og begyndte så ellers bare at pakke ud. Alt det tøj jeg havde købt, røg ind i skabet, mens alt det tøj jeg havde haft på, røg ned i vasketøjskurven. Et smil gled hen over mine læber, da jeg tog den røde top op af tasken. Bare tanken om Justin fik mig til at smile. Den måde han kiggede på en, og den måde han flirtede med en. Den måde han kyssede med en, det var helt magisk. Pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk havde hans nummer. Han gav det jo til mig!? Den måde han også gav mig hans nummer, den havde jeg ikke lige regnet med. Endnu et smil kom frem på mit ansigt, da jeg fandt bonen frem. Jeg læste det om og om igen. 
Jeg fandt mobilen frem og kodede så ellers Justins nummer ind. Jeg gik med små skridt hen mod min iPhone-højtaler og tilsluttede den. Hurigt klikkede jeg på ikonet med skriften 'Musik' under og fandt ellers bare min spilleliste med mine yndlingssange. Jeg satte den til at blande dem, og hurtigt lød en velkendt sang. "I think I'd have a heart attack!" råbte jeg i kor med sangen. Demi ved virkelig hvordan man laver god musik og hvordan man synger ordenligt. Noget jeg bestemt ikke kender til. 


***


Jeg forlod køkkenet med det efterspurgte æble, som jeg ikke ved hvorfor jeg havde lyst til. Jeg havde ikke spist noget hele dagen, og eftersom klokken var omkring halv seks, så var jeg lidt sulten. Jeg var vant til at spise med jævne mellemrum, da jeg havde anoreksi for et år siden. Jeg havde kun taget lidt på, så jeg var stadig undervægtig. Det er blandt andet noget af det jeg hader ved min krop, og en af grundene til, at jeg sultede mig selv endnu mere. Lidt ironisk, hvis man tænker over det. Jeg synes også det var en smule sjovt, at Justin ikke kommenterede min krop. Han havde været i mine tanker, lige siden jeg kom i tanke om, at jeg havde hans nummer. 

Jeg kunne høre en lyd fra min lomme i takt med, at jeg tog en bid af mit æble. Hurtigt fiskede jeg den op af lommen, og tjekkede hvem det var, der fortyrrede min spisning. Et handicappet smil kom frem på mine læber, da jeg så det var Destiny, der endelig havde svaret tilbage. Jeg havde spurgt hende om hun synes jeg skulle skrive til Justin. Selvfølgelig kom hun med et totalt typisk Destiny-svar; "Duuuh, hvad tror du selv? Selvfølgelig skal du det!:O". Jeg smilede lidt og tog endnu en bid af mit æble. Langsomt gik jeg op af trappen, og gik ind under kontakter. Jeg fandt Justins nummer og klikkede efterfølgende på den lille firkantede knap, hvor der stod 'Send Besked'. Stille og roligt begyndte jeg, at skrive en lille sød sms; "Hej. Det er mig Alexis. Ville bare lige skrive til dig så du har mit nummer, da jeg kun har dit :)". Tøvende klikkede jeg på 'send' knappen, og en lille nervøs kilden kom frem i maven på mig. Var det en for mærkelig besked? Vil han tro jeg er barnlig?. Nervøst tog jeg en bid af mit æble, og ventede ellers bare på svar. 

Jeg var nær hoppet op i loftet, da jeg fik en besked tilbage. Jeg gik med lynets hast ind under beskeder, og kastede hurtigt mit æble i skraldespanden, som stod i den anden ende af mit værelse. Lidt pro er man da. Mit blik faldt på den øverste samtale og jeg klikkede med det samme ind på den. En lille følelse af skuffelse ramte mig da jeg fik øje på, at det ikke var Justin der havde skrevet. 

Det var bare Destiny. Sukkende ringede jeg hende op. Hun gjorde ikke andet end, at grine over jeg ringede hende op, mens jeg prøvede på, at overbevise hende om, at det faktisk slet ikke var sjovt. Vi begyndte stille, at hyggesnakke, indtil jeg kunne høre en bippende lyd i baggrunden. Jeg tog mobilen lidt væk fra øret og kiggede på displayet. Mine øjne blev store og jeg var nærmest ved, at få et hjertestop. "Shit! Justin ringer!" hvinede jeg panisk. "Så læg mig på, kælling!". Normalt ville jeg dø af grin når Destie sagde sådan, men denne gang var jeg lidt for meget i panik til, at grine. Jeg gjorde som Destiny sagde og lagde på. Med det samme besværede den Justins opkald.

"Hallo?" sagde jeg panisk og tog mig til hovedet. Det sidste jeg skulle ha' gjort, var at lyde panisk eller desparat, men det skulle jeg selvfølgelig også ødelægge. Idiot. 

"Hey, det' Justin" svarede han lidt halvgrinende. Great... Nu griner han også af mig. "Ermm, du må undskylde jeg lyder lidt..." "Forpustet?" nærmest forslog han. "Ja! Jeg har lige været ude og løbe... Det er en del af min ugentlige træning..". Løgn. Jeg træner ikke... Aldrig, så ville jeg heller sulte mig selv igen. Men det kommer jo så også an på træningen...
"Nåhh.. Nice. Så er det måske derfor du er så slank?". Slank? Kan du sige 'klam'?! "Jep... Men hvorfor ringede du? På grund af min underlige sms eller..?" spurgte jeg stille. Jeg kunne høre et lille grin i den anden ende af telefonen, og kom automatisk til at smile. "Nej, din sms var sød nok.". Igen, din idiot Alexis. "Men jeg ville egentlig høre, om du skulle noget i morgen?" sagde han med en ret så sexet stemme. Det er efterhåneden ved at gå op for mig, at ligegyldigt hvornår han snakker, så lyder det pisse sexet. Det gik også op for mig, at han lige havde inviteret mig ud. "Det eneste jeg skal, er i skole." svarede jeg, med en nogenlunde selvsikker stemme, hvilket overraskede mig. Justin grinede igen, og jeg smilede igen automatisk. "Så er vi to.."
 
Justin og jeg snakkede lidt videre om hvad vi skulle lave i morgen og udvekslede adresser, selvom det egentlig var ham der skulle hente mig. Vi aftalte, at gå i biografen og derefter finde et sted og spise. Det lød egentlig meget hyggeligt, nu hvor jeg tænker over det. Det er også meget fedt bare at gøre hvad jeg vil, eftersom min mor nu synes hun skulle efterlade mig hjemme alene i 3 uger, hvor hun så skrider med sin sindssygt irriterende, spadser, homo kæreste. Okay, han er ikke homo, men han er bare belastende. Jeg kan tydeligt huske den dag hun tog afsted. Jeg ville spørge hende om, hvilken trøje jeg skulle tage på til en fest i skolen. Jeg så hun stod og parkede ting, tøj og andet. Så spurgte jeg hende hvad hun lavede og hun svarede bare, at jeg skulle være alene hjemme i 3 uger. Det er så typisk hende. Hun aner ikke en skid om hvad det hun gør, faktisk påvirker mig. Hun har ingen anelse om hvad jeg går og laver, og jeg tror faktisk også hun er ligeglad. Hun har været ligeglad med mig lige siden jeg blev født. Det er derfor jeg boede hos min far indtil det hele gik galt. Fuck det, hovedsagen var, at jeg ikke behøvede at spørge om lov før jeg gjorde noget, og jeg nød det.

 
***
 

Jeg låste døren op og trådte ud fra badeværelset. Jeg vidste faktisk ikke engang hvorfor jeg låste døren, når jeg alligevel er alene hjemme... Det er vel bare mig. Jeg gik hen mod mit skab og fandt noget rent undertøj frem. Jeg var lige kommet ud af badet, og skulle til, at gøre mig klar til min date / et eller andet, med Justin. Jeg sad og trippede hele matematiktimen, og til sidst blev jeg smidt ud af klassen, fordi jeg var for 'ukoncentreret'. Men jeg kunne ærligt talt ikke være mere ligeglad. De er allesammen en flok idioter, der ikke er ude på andet, end at ødelægge mit liv. Suk... 

Nu skulle jeg bare tænke positivt 

Jeg fandt mine stramme, hullede jeans frem, og en sort langærmet trøje, så Justin ikke tilfældigvis ikke skulle ligge mærke til mine ar... Det ville ikke ende godt, og det ville være ret så akavet.
Jeg fandt mit glattejern, samt min børste, og begyndte så stille, at børste mit hår igennem. Hurtigt tændte jeg det og gik så straks i gang.


At brande sig på et glattejern, er virkelig noget af det værste jeg ved. Især fordi jeg er sindssyg retarderet, og altid skal få brandmærker liiiige midt i panden. Denne gang havde jeg dog været lidt heldig, og få det på siden af hovedet, så jeg lige akkurat kunne dække det med mit hår. 

Jeg fik hevet stikket til glattejernet ud, slukket for alt elektronisk inde på mit værelse, for derefter at gå ud på badeværelset og lægge min make-up. Det blev ikke til det helt store, for jeg ville helt ikke virke som den sygeste dulle overfor Justin. Jeg fik bare hurtigt lagt noget mascara og eyeliner, og så var jeg ellers færdig. 

Hurtigt gik jeg ud fra badeværelset og forsatte derefter nedenunder for, at få sko på. Jeg listede ud i køkkenet og kikkede ud af vinduet, samtidig med jeg tog min ene sko på. Et smil gled hen over mine læber ved synet af Justin, som kom til syne i bildøren. Jeg skyndte mig, at få min anden sko på og så var jeg ellers på vej ud af døren. På vej på date med en lækker dreng. Ufff

---------------------------------------------------------------------------

Halløj mennekser der læser denne. Jeg er så ked af det over, at jeg ikke har fået skrevet noget:( Undskyld :'( 
Jeg ville egentlig gerne gøre det her kapitel langt, men blev nødt til at stoppe den her. Jeg er løbet lidt tør for ideer, hvilket er derfor jeg ikke fik det skrevet noget hurtigere... Igen undskyld og jeg skal nok prøve at få skrevet det hurtigere :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...