Drømmerejsen.

Kathy begynder at have nogle meget underlige drømme og når de ting hun drømmer begynder at ske i virkeligheden bliver hun bekymret. Hun tager ud på en lang rejse for at finde den berømte professor Whoo, som er professor i drømme og drømmesyn, i håb om at han kan finde ud af hvad der sker med hende og måske stoppe de forfærdelige mareridt.

0Likes
0Kommentarer
150Visninger

1. Drømmen.

Kathy vågner med et skrig, hun havde haft det værste mareridt.

Hun gik på en lille og øde villavej. Der var helt stille. Hun gik langsomt ned ad vejen og for enden af vejen var en stor skole. Der var en stor skolegård og en legeplads, som var helt fyldt med glade og legende børn. Klokken ringede og de forsvandt alle hurtig ind i deres klasser. Hun gik ind i skolegården og da gik det op for hende, at det var hendes gamle skole. Hun havde ikke været der i flere år. Hun gik indenfor, hun besluttede sig for at gå ind og se sit gamle klasselokale. Hun gik ned ad gangen. Der var besynderligt stille, det var næsten uhyggeligt. Pludselig stod der en mand klædt i sort med en pistol i hånden, nede for enden af gangen. Kathy blev bange og skyndte sig ind af den nærmeste dør ind i et lille klasselokale. Alle børnene og deres lærer gemte sig nede bagerst i klassen og flere af børnene græd. Der lød tre høje skud ude på gangen og alle skreg og hun løb hen til børnene og gemte sig sammen med dem. En lille pige i en lyserød kjole med lange lyse fletninger sad ved siden af hende og græd og var tydeligvis skæmt fra vid og sans. Kathy tog hende op til sig og trøstede hende. "Jeg er bange" hviskede pigen forsigtigt ind i hendes øre. "Jeg passer på dig" sagde Kathy stille for at berolige hende. Pludselig spang døren op og manden ude fra gangen trådte ind i klassen. Han havde et ondskabsfuldt smil på læben. Han gik med lange og langsomme skridt hen mod dem og stoppede 5 meter fra dem, han løftede pistolen og gjorde klar til at skyde. Pigen der sad på hendes skød skreg et forfærdeligt, hjerteskærende skrig. Og så der lød et brag.

Det var så der hun vågnede. Hun svedte ned ad ryggen og kunne ikke få vejret. Hun kiggede på uret og klokken var kun halv seks, hun skulle først på arbejde klokken 9. Hun turde ikke lægge sig til at sove igen, hun frygtede at det forfærdelige mareridt ville komme igen, så hun satte sig til at se lidt fjernsyn. Hun kørte lidt rundt på kanalerne, men der var ikke noget hun gad at se. Hun satte sig til at se en nyhedskanal, der kørte døgnet rundt. Først viste de noget om børn der ikke fik nok søvn og derfor lærer dårligere. Men pludselig kom der breaking news midt i det hele, der havde været et skoleskyderi, hvor 14 elever var blevet dræbt. De viste nogle billeder ude fra skolen, hun fik et chok, det lignede hendes gamle skole på en prik. Hun satte sig helt hen til TV-et og skruede helt op for lyden. En lille pige kom på skærmen, præsis den lille pige fra hendes drøm. Det var hendes gamle skole. Journalisten, som var på stedet, spurgte hende hvad hun følte, da manden begyndte at skyde ude på gangen, hun sagde med den helt samme stemme som i drømmen "Jeg var bange." Pigen havde tårer i øjnene og var lige ved at græde igen. Ved siden af hende stod læreren fra drømmen, hun havde et skrækslagende blik i øjnene. De klippede tilbage til studiet og sagde, at de ville vende tilbage med mere om sagen, så snart der var nyt. 

Kathy var målløs, hendes håndflader var svedige og hendes øjne løb i vand. Var alt det, hun havde drømt sket i virkeligheden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...