I Found You - One Shot {1D}

Valentines day var ikke noget specielt for 17-årige Maggie, hun havde fundet ud af nogle dumme ting med hendes forældre, og hun var overhovedet ikke i humør til noget. Dog indtil hun falder på sit skateboard, bliver hendes humør løftet op. For når denne specielle person ser hende, og begynder at snakke til hende, får hun det pludseligt meget bedre. Bliver Maggies Valentines day måske ændret til noget godt? Læs med og find ud af det.

13Likes
5Kommentarer
844Visninger

1. One Shot.

*Maggies synsvinkel*

Valentines dag var ikke noget specielt, dog havde jeg fundet ud af nogle få ting, som ikke var specielt gode.. Jeg havde overhovedet ikke nogle planer for i aften, men det havde jeg dog heller ikke regnet med.

Jeg kørte rundt på mit skateboard, ingen tricks, intet vildt som normalt. Jeg var ikke i humør til det i dag. Klokken var vel 2 eller sådan noget, jeg havde bare ikke lyst til at være derhjemme, efter det jeg så tidligere i dag..

I morges da jeg kom hjem fra Tiffany, fandt jeg min mor inde i stuen sammen med naboen..  Han var ikke engang lækker eller nuttet. Jeg syntes det var så klamt, min mor var en hore og min far vidste ingenting. Jeg vidste ikke, om jeg skulle fortælle ham det. Jeg mener, jeg var nødt til det, fordi det var det eneste rigtige at gøre. Men jeg tror ikke, at mit hjerte kunne klare se på ham, hvis jeg gjorde det.

Jeg var fanget i mine egne tanker, og var ikke rigtig opmærksom på, hvad der foregik omkring mig. Mit skateboard endte med at få fat på en revne på fortovet og jeg fløj frem. Jeg holdte mine hænder frem, i et forsøg på at redde mit ansigt fra faldet.

"Hey!" Jeg hørte en stærk accent råbe på mig.

*Zayns synsvinkel*

Denne smukke pige på skateboardet, havde fanget min opmærksomhed, jeg fik øje på hende lige da jeg så hende hoppe fra gaden og op på fortovet, det så virkelig nemt og elegant ud. Det var da, jeg gik på den modsatte side på fortovet, at jeg fik øje på hende. Hun havde et tænkeligt udtryk på hendes ansigt, jeg sværger at hun havde talt med sig selv.

Hun endte med at falde forover og med ansigtet først. Jeg råbte til hende og løb over til hende. Hun lå stille, og jeg bøjede mig forsigtigt ned på hug, hvor jeg lagde en hånd på hendes ryg.

"Er du okay?" Spurgte jeg.

Hun ømmede sig lidt og vendte sig rundt, så hendes ansigt var vendt op mod himlen.
Hun havde smukke brune øjne, og de var endnu mere fantastisk end mine, det måtte jeg virkelig indrømme. Hendes øjenbryn blev presset sammen og hun kiggede irriteret op.

"Nej jeg er ikke okay." Vrissede hun irriteret.

"Undskyld, du faldt jo direkte med ansigtet mod jorden. Selvfølgelig er du ikke okay, undskyld igen. " Sagde jeg, da hun stadigvæk ikke havde kigget på mig.

"Det er ikke fordi jeg faldt!" Sagde hun i frustration.

"Nå, hvad er der så i vejen, om jeg må spørge?" Spurgte jeg forvirret, jeg vidste ikke om jeg skulle fortsætte samtalen med den fremmede pige.

"Min hore af en mor, er fucking utro.. Jeg så alt! " Råbte hun.

*Maggies synsvinkel*

Jeg kan ikke tro på, at jeg bare råbte det ud til en fremmed. En fremmed som jeg havde ikke engang har kigget på endnu. Jeg skulle vidst have tænkt mig om, inden jeg valgte at sige sådan noget til en fremmed. Jeg drejede hovedet for første gang, og så et smukt brunt ansigt og nogle dejlige bamse brune øjne. Måske stammede det fra mit fald, men han var næsten for smuk til, at jeg kunne kigge på ham.

Han kiggede ned på mig med et forvirret og sympatisk udtryk.


"Undskyld," sukkede jeg. "Det var ikke for at snerre af dig." Sagde jeg og prøvede at komme op at stå. Han tilbød sin hånd, som jeg taknemmeligt tog i mod. Jeg nød varmen fra hans stærke hånd, som trak mig op.

"Det er okay. Du har haft en hård dag kan jeg fornemme" Han slap min hånd, og jeg følte en tomhed komme over mig, uden hans hånd i min. Han gik hen imod mit skateboard, hvor han tog det op og rakte det til mig.

"Fortæl mig om dig." Jeg greb skateboardet og så op på ham.

"Jeg er Zayn." Svarede han og smilede lidt, hvorefter han rakte mig sin hånd. Jeg tog forsigtigt i mod hans hånd.

"Sanjukta." Sagde jeg og tilføjede hurtigt: "Åh fuck, nej jeg mener Maggie, Maggie!" Jeg hadede mit navn og jeg havde altid kaldt mig selv Maggie, fordi det var mit kælenavn. Alle kendte mig som 'Maggie'. Jeg ved ikke, hvordan mit rigtige navn kunne glide ud af min mund. Men det gjorde det desværre.

"Hvad er dit navn så?" Spurgte han kækt og lo, og jeg rystede flovt på hovedet.

"Maggie" Rettede jeg igen.  

"San-Jook-ta." Han sagde det højt, og jeg blev helt flov. "Jeg tror, at jeg bedre kan lide det. "

Jeg rødmede dybt. "Tak, jeg hader det ellers, og hvem navngiver dog også sit barn med det navn?"

"Det er smukt, United." Sagde han, og jeg gispede kort.

"Hvordan dælen ved du hvad det betyder?" Seriøst, hvem ville vide sådan noget?

Nu var det hans tur til at rødme. "Jeg læste ... en masse." Sagde han stille og trak på skuldrende.

"Det er fantastisk." Konstaterede jeg og han kiggede ned.

"Ikke rigtigt." Sagde han med blikket ned mod jorden.

"Jeg synes det er fantastisk." Sagde jeg smilende, og han lyste op i et smil.

"Så, hvor skal du hen?" Spurgte han.

"Jeg ved det ikke, jeg skulle bare have lidt luft. Jeg ville i hvert fald ikke hjem. Jeg, jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle min far, hvad jeg så. Hvad hvis de skal skilles? Selvfølgelig vil de det. Åh Gud. " Jeg tog mine hænder op foran mit ansigt.

Pludselig følte jeg hans stærke arme omkring mig og han krammede mig kærligt. Det føltes godt at blive krammet, selvom det var med en, jeg først lige havde mødt. Han duftede virkelig dejligt, og jeg kunne ikke lade hver med at indånde hans duft. Vi må have stået sådan i nogle minutter, før jeg trak væk.

"Mærkelig måde at mødes, eh?" Jeg jokede, og han lo, det var en smuk kluklatter.

"Det vil være en historie at fortælle." Lo han, og jeg kunne ikke lade hver med at smile for mig selv.

"Ja." Sagde jeg.

"Jeg tror jeg må hjem nu, min far bør være kommet hjem." Sagde jeg en smule trist.

Min dag var blevet meget bedre, efter den mystiske Zayn havde hjulpet mig. Men jeg var dog stadigvæk trist, for jeg kunne ikke lade hver med at tænke på min mor og far. Og jeg havde stadigvæk ingen planer for i aften, jeg blev nok bare forever alone, som jeg havde været de sidste mange år.. Endnu en kedelig Valentines dag..

*Zayns synsvinkel*

Hun så så trist ud, jeg ville ikke have hende til at gå. Jeg ønskede at holde hende i mine arme, indtil hun blev glad igen.

"Kommer du til at sige det til ham?" Spurgte jeg og gik tættere på hende.

"Ja, hvis jeg har modet til det." Sukkede hun, det var sådan en blød lyd der kom ud, når hun sukkede og jeg kunne lide den lyd.

"Jeg går med dig" Det røg bare ud, og jeg følte mig som en idiot, for jeg skulle jo ikke blande mig i hendes ting. Hun kiggede forvirret op på mig.

"Jeg ved hvordan det føles. Mine forældre blev skilt for to år siden." Jeg vidste hvor slemt det var, og det gjorde rigtig ondt at tænke på. Jeg ville ikke have hende til at føle, hvad jeg følte. Hun lignede en der godt kunne klare sig selv, men inderst inde i hendes øjne kunne jeg se smerten.

"Jeg ved godt at vi lige har mødt hinanden, og det lyder sandsynligvis skørt, men-" Startede jeg, men hun afbrød mig.

"Nej, jeg ville elske hvis du tog med, tak." Hun bønfaldt mig og jeg smilede bare stort.

"Selvfølgelig." Sagde jeg.

Hun satte sit skateboard ned og hun stod op på det. Hun rakte sin hånd til mig, sådan jeg kunne trække hende.
Jeg tog den og spurgte hende om vej hjem til hendes hus. Da jeg vidste, hvor vi skulle gå hen, trak jeg i hendes arm så hun fulgte med.

Da vi var på vej hen til hendes hus, forsøgte jeg at lære hende at kende, og jeg lærte da også nogle ting om hende.
Hendes yndlingsfarve, mad, hobbyer. Hun virkede som en cool pige, og jeg ønskede virkelig at lære hende endnu mere om hende. Og jeg er sikker på, at det her ikke var sidste gang jeg så noget til hende.

Vi nåede hen til hendes hus, og hendes hånd strammede sig om min. Vi var nået op til hendes hoveddøren, og hun var begyndt at fryse. Hun havde dog heller ikke særlig meget tøj på.


Jeg klemte hendes hånd beroligende, og kyssede hendes kind blidt. Hun begyndte at rødme vanvittigt, og det fik hende til at se yndig ud. Ja, det var bestemt ikke sidste gang, jeg ville se hende.

Jeg slap stille hendes hånd, og hun begyndte at åbne hoveddøren. I mens hun fumlede med døren, fandt jeg et af mine visitkort frem, og stak det i hendes baglomme. Hun lagde ikke mærke til noget heldigvis, og hun havde så småt fået åbnet døren.

"Jeg håber vi ses igen, men jeg tror jeg vil smutte nu, jeg har noget jeg skal nå inden min date i aften." Sagde jeg smilende og jeg kunne se på hendes udtryk, at hun så trist på mig.

"Vi ses eller noget." Sagde hun fraværende og hun gik derefter ind af døren, og lukkede den forsigtigt efter sig. Jeg forstod ikke om jeg sagde noget forkert, eller hvad det var, men hun blev i hvert fald lidt mærkelig.

*Maggies synsvinkel*

Selvfølgelig havde han en date til i aften, det var nok bare mig, der var forever alone for altid. Min far var heldigvis ikke kommet hjem, så jeg behøvedes ikke sige det endnu. Jeg ville bare ikke såre ham på Valentines dag, men jeg lovede mig selv, at jeg ville sige det i morgen.

Mit værelse ventede på mig, så jeg skyndte mig op ad trapperne og ind på mit værelse. Jeg fandt mine yndlings joggingbukser frem og hoppede hurtigt i dem. Jeg havde lyst til at slappe af, jeg havde lidt ondt i mine hænder, hvis du forstår sådan en bette en..

Da jeg tog mine bukser af, faldt der en lille lab ud af min baglomme. Jeg tog den forsigtigt op, og kiggede undrende på den lille seddel. På sedlen stod der: Zayn Malik – One Direction – 28 57 40 39, jeg smilede stort, havde han virkelig givet mig hans nummer? "Hvor er det vildt, at jeg har Zayn Malik fra One Directions nummer, alle mine veninder ville flippe en kriger hvis de fandt ud af det." Jeg elskede at snakke med mig selv, og fangirle selvom jeg ikke engang var en fan.

Jeg skrev et enkelt "Hej" til ham for, at han også havde mit nummer. Jeg ventede i 10 minutter på at han ville svare, men han svarede mig overhovedet ikke.

****

Klokken var efterhånden blevet spisetid, og jeg havde fået en hemmelig æske chokolade, hvor der var en seddel på og på sedlen stod der: Tag noget fint tøj på og mød mig nede i parken kl. 19:00. Vi ses smukke. Først var jeg lidt bange for at det var en klam pædofil, men jeg havde taget mig sammen.

Jeg havde fundet en af mine flotteste kjoler, den var meget enkel, den havde noget blomstret stof og den var rimelig kort. Den var virkelig flot syntes jeg selv, og jeg havde nogle matchende stiletter på.

Jeg var på vej ned mod parken, og mine tanker var fyldt med alt muligt. Jeg vidste ikke hvad det var jeg var gået med til her, jeg valgte bare at møde op.

Da jeg kom ned i parken, satte jeg mig på den sædvanlige bænk, der hvor jeg plejede at sidde. Der var virkelig mørkt nede i parken, og jeg overvejede lidt om jeg var blevet snydt. Jeg sad i mine egne tanker, og opdagede overhovedet ingenting.

Der var blevet tændt lys rundt omkring, og mit blik faldt på de lysende hjerter. Der kom en dreng frem i lyset, og med ét kunne jeg genkende drengen. Jeg blev helt målløs og min hånd var sneget sig op foran munden.

Jeg rejste mig forsigtigt op, og Zayn kom hen imod mig og jeg smilede stort. Han krammede mig stille og smilede som en gal. Jeg kiggede op mod himlen, og så på de flotte stjerner. Jeg kunne mærke små dryp på min bare hud, og lidt efter styrtede det ned med regn. Men lige i det øjeblik var det lige meget, for jeg stod med armene omkring den dejligste dreng fra One Direction.  

Da jeg kiggede forsigtigt ned i jorden, fordi jeg rødmede. Tog han stille fat i min kæbe, og løftede mit hoved op. Jeg smilede svagt og før jeg nåede at sige noget. Smeltede vores læber sammen, jeg fik et regnfuldt og dejligt kys.

Det var den bedste Valentines dag nogensinde, men også den mærkeligste, for det var en mærkelig måde vi mødtes på. Vi havde allerede aftalt at mødes igen, men nu ville jeg bare hygge mig med min kommende kæreste, det kunne man i hvert fald godt sige.

Den bedste dag i mit liv nogensinde!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...