A dangerous cocktail {One Direction fanfiction}

Okay... På grund at de der lorte 100 tegn som der kun må være, kan mit resume for tredje (eller er det fjerde?) gang ikke være der. Sorry guys det kommer som det første kapitel i stedet...

22Likes
28Kommentarer
1027Visninger
AA

5. Meeting the man of Awkwardness - Chapter 3

Jeg havde totalt ydmyget mig selv overfor Harry, og det gjorde det ikke bedre at Fanny havde været der til at overvære det hele. For der er nemlig ikke nogen der kan lade være med at flirte med Fanny, og så kunne jeg så ligge der på gulvet og iagttage mit hidtil bedste bud på en drømmeprins, stå og flirte med min kollega.

Og jeg som troede at Fanny var en af mine bedste veninder. Det var hun i hvert fald ikke længere. Det var så typisk hende at stjæle mine fyre. Bare fordi hun så lidt bedre ud end jeg gjorde, så betød det da ikke at hun havde førsteret, vel? På den anden side så varede hendes forhold aldrig længere end til første knald… det vil sige højst et par dage, hvis altså ikke kun en aften.

 

Da jeg endelig fik rejst mig op fra gulvet var Fanny smuttet med Harry, og havde som det eneste efterladt hendes forklæde, og en seddel hvorpå der stod at hun nok skulle gøre det godt igen. Ha, som om hun kunne gøre det godt igen. Det var efterhånden sket så mange gange at jeg var nød til at bruge to hænder hvis jeg ville tælle det på mine fingre.

 

Efter Fannys nok så kolde besked, havde jeg lænet mig op ad disken, og var åbenbart faldet i søvn, indtil jeg blev vækket af dørklokken som indikerede at der endelig (NOT) var kommet gæster på milkshakebaren.

Jeg rejste mig brat op og rettede på mit forklæde i et forsøg på at se nogenlunde frisk ud. Hvis min chef fandt ud af at jeg havde stået og sovet op ad disken, ville jeg helt sikkert blive fyret. Men hvordan skulle han også finde ud af det? Med mindre at det selvfølgelig var ham der var kommet ind ad døren…

 

Jeg kiggede panisk op, og så ind i et par chokoladebrune øjne som helt sikkert ikke tilhørte min chef.

 

Drengen rømmede sig, og da han begyndte at tale gik det op for mig at jeg havde set ham før. det var ham Harry havde med da jeg første gang mødte ham…

 

Jeg vågnede op fra mine tanker og rystede kort på hovedet. Ikke mere Harry. I hvert fald ikke i dag. Selvom jeg nok var nød til at høre hvad Fanny og ham havde lavet. Jeg havde en anelse, og hvis det var sandt så slog jeg hende seriøst ihjel.

 

Endnu en gang rømmede drengen sig og jeg kiggede op igen. Han så spørgende på mig, hvilket resulterede i at jeg også så spørgende på ham. Havde han spurgt mig om noget? Det kunne ligne mig, at være så fordybet i mine egne tanker at jeg ikke engang havde hørt det. Jeg gav mig selv en mental lussing og tog mig sammen til at sige noget. Vi kunne jo ikke stå sådan der hele dagen.

 

”Undskyld, jeg var lige fordybet i mine egne tanker… spurgte du om noget?”

 

Jeg gav mig selv endnu en mental lussing, fordi det simpelthen lød så klodset. Hvorfor kunne jeg ikke være lidt mere cool i det? Fanny kunne være alt det hun ville. Det var nok også derfor hun var så god til at sno drengene om hendes lillefinger.

 

Han grinede et sødt uskyldigt grin, og kiggede ned i bordpladen.

 

”Jeg spurgte bare om du har set Harry. Jeg troede at han var her me-”

 

”Han er smuttet med Fanny” afbrød jeg ham.

 

Han stivnede i sine bevægelser og så et øjeblik tænksomt ud i luften.

 

”Fanny” mumlede han.

 

”Jeg troede ellers at hun hed Kate… Katy eller sådan noget”

 

Jeg rødmede og forsøgte at dække det med mine hænder. Han så op lige tidsnok til at opdage det, og jeg rødmede endnu mere. Og nej, ikke bare rødmede som i ’fik-røde-kinder’ men rødmede som i ’tomatrød-i-hovedet’. Ikke specielt charmerende hvis du spørger mig.

 

”Katelyn. Det er mig” sagde jeg og fordi jeg ikke kunne finde på andet rakte jeg min hånd hen over disken.

 

Han kiggede bare undrende på den indtil det gik op for ham at det var meningen han skulle tage den. Virkelig akavet.

 

Han udstødte et ’åh’ før han var færdig med at lade min hånd svæve i luften, og tog den. Jeg havde vist lige mødt min overmand i akavethed. Unbelievable.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...