Uventet Kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 23 dec. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed kan komme i mange afskygninger, hvilket 17 årige Kim må erfare. Hendes arbejdsnarkoman af en søster tager Kim med til England, hvor hun skal bo hos den ti år ældre Victor. Det går hurtigt op for Kim, at Victor har følelser for hendes søster Natasha, men da denne en dag kommer hjem fuldstændig forelsket, kan Kim ikke lade være med at have ondt af Victor. Hun sætter sig for at hjælpe vennen ud af sin sorg, men før hun ved af det, er hun selv viklet ind i et kærlighedsspil, hvor fordomme og rygter gør livet svært.

Note: Jeg har virkelig begivet mig ud i en udfordrende genre! XD Så bombarder mig endelig med kritik, så jeg kan blive bedre, da jeg meget gerne vil kunne skrive kærlighed, selvom det ikke er min yndlingsgenre. :3

(Opdatering cirka én gang om ugen)

33Likes
149Kommentarer
2645Visninger
AA

1. Beskeden fra Natasha

Hej lillesøster,

Jeg er ked af, at jeg igen må meddele dig, at jeg ikke når hjem til ferien. Hr. Donald giver mig hele tiden nye og vigtige opgaver, som jeg ikke kan sige nej til - Du ved, hvordan det er... Men jeg er frygtelig ked af, at jeg endnu engang må skuffe dig. 

Det er også derfor, jeg nu vil komme med et forslag til dig. 

Kan du huske min barndoms-penneven fra England, Exeter? Victor. Jeg snakker stadigvæk meget med ham, og jeg fortalte ham om dig, og at vi sjældent kunne ses på grund af mit arbejde her i London. Jeg fortalte ham, at jeg havde overvejet at købe en større lejlighed, så du kunne bo hos mig, men jeg vil stadigvæk ikke være så tit hjemme, hvilket vil gøre mig en smule bekymret, hvis du hele tiden skulle være selv hjemme her i London. Derfor forslog han, at du kunne bo hos ham... Grundet hans job som skuespiller, så er han tit hjemme, hvilket betyder, at du ikke skal være selv hele tiden.

Du er stadigvæk mindreårig og har brug for en voksen til at se efter dig og guide dig. Jeg stoler på Victor, og jeg ved, at han vil se efter dig og være der lige så meget for dig, som han har været der for mig. Han vil hjælpe dig med at komme godt ind i det engelske skolesystem og sørge for, at du ikke farer vild - Hvilket du jo er utrolig god til.

Jeg håber, at du vil overveje det... Mor og far ville være ked af, at vi hele tiden er så adskilte, især nu, hvor vi kun har hinanden. 

Knus fra din Natasha.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...