Øksemorderen

Vinden susede i træerne udenfor, Marco kunne ikke forstå hvordan det kunne tage så langt tid. Han gik ud af bryggerset, da var det han så ham, han lå bare der, sprættet op og med indvolde over det hele, en økse var boret gennem kraniet på ham...

0Likes
1Kommentarer
196Visninger

1. Øksen

Vinden susede i træerne udenfor, Marco kunne ikke forstå hvordan det kunne tage så langt tid. Han gik ud af bryggerset, da var det han så ham, han lå bare der, sprættet op og med indvolde over det hele, en økse var boret gennem kraniet på ham... 

Marco og Sebastian havde virkelig set frem til denne aften, de skulle til fest hos Sebastians kæreste, Claudia. Marco og Sebastian havde været venner i snart 10 år. ''Tror du der kommer nogle lækre piger?'' spurgte Marco. ''Det ved jeg ikke, jeg skal bare være sammen med Claudia hele aftenen'' sagde Sebastian. De var hjemme hos Marco inden festen. ''Seb jeg er lidt tørstig, kan du ikke gå ud i skuret og hente nogle øl?'' spurgte Marco. ''Jo det kan jeg da godt'' sagde Sebastian. Sebastian gik ud af bryggerset. Der var gået et stykke tid, og Marco kunne ikke forstå hvordan det kunne tage så langt tid... 

Marco var i panik. Sebastians lig lå lige foran ham, hvad skulle han gøre? Det var så mærkeligt at se hans bedste ven ligge derMarco bukkede sig ned over Sebastians døde krop, hvordan var det sket? Og endnu være hvordan skulle han forklare det? Marco var sikker på at det var ham der ville få skylden for mordet, han prøvede på at tage sig sammen. Der var kun en ting at gøre: at skille sig af med liget. Marco tog langsomt øksen ud af kraniet på ham, Marco fik brækfornemmelser. Han fandt sin mors havehandsker frem og tog dem på, han fjernede alle indvolde og skyllede ham ren med haveslangen. Marco slæbte ham hen ad asfalten og hen mod bilen. Han løftede Sebastian op og lagde ham i bagagerummet. Marco prøvede at tale sig selv til ro og prøvede på at finde ud ad, hvordan han skulle forklare det. Han satte sig ind i bilen og kørte. Hvor skulle han tage hen? Marco kørte lidt ud fra byen og parkerede lidt ude fra en skov. Han kendte godt skoven, ham og Sebastian legede altid inde i den skov da de vi mindre, derfor vidste Marco også at der var en brønd midt inde i skoven. Han slæbte Sebastian hen af jorden, til han nået til brønden, Marco kastede Sebastian ned i den, sammen med øksen og havehandskerne. Da Marco vågnede næste dag kunne han høre en bil der kørte ind i garagen, det var sikkert hans forældre. De havde været på ferie i Peru i en uge, så Marco havde været alene hjemmeMarco var næsten lige blevet 18 år, så hans forældre mente at han snart var parat til at finde en lejlighed, men Marco havde bestemt ikke planer om at flytte. Marco kunne ikke lade vær med at fælde en tåre da han tænkte på Sebastian. Det var så forfærdeligt det der var sket. Da Marco var kommet hjem i går aftes, havde han ringet til politiet og meldt ham savnet. Marco kiggede på sin mobil, og så der var to ubesvaret opkald fra Claudia. ''Åhh shit..'' udbryd Marco da han fik øje på Sebastians mobil, ligge ved siden af hans, han havde glemt at skille sig af med den. Han tog Sebastians mobil op og så at der var fem ubesvaret opkald, fire fra Claudia og 1 fra Sebastians mor. Der var også tre beskeder fra Claudia, der stod blandt andet ''Hvor blir i af? <3'' og ''Hallo er du sur skat?'' osv. Marco gik ned i køkkenet, hvad skulle han sige til hans forældre? Men der var ikke nogen. Mærkeligt, tænkte Marco, han var så sikker på at han havde hørt en bil. Marco spiste morgenmad og besluttede sig derefter for at han ville tage over til Claudia, og fortælle at Sebastian var væk, han ville selvfølgelig ikke fortælle sandheden. Marco satte sig ud i bilen og kørte hen til Claudia. 

Marco stod foran Claudias dør og bankede forsigtigt på. Der gik et lille stykke tid og så blev døren åbnede af en høj skallede mand med tatoveringer op ad armene. ''Hej med dig du må være Sebastian, Claudias kæreste'' lød det kærligt fra manden. Marco begyndte at ryste lidt, ''nej jeg er en af Claudias venner. Er Claudia hjemme'' lød det forsigtigt fra Marco. ''Nej hun er ikke hjemme lige nu, men du kan komme ind og vente på hende. Undskyld at jeg ikke fik præsenterede mig selv, jeg er Claudias far, Carsten" sagde han. Marco havde aldrig mødt Claudias far før, han vidste at Sebastian havde sagt at han var rigtig sød og rar. Han vidste også at han var skilt fra Claudias mor og en masse andre forhold. ''Jeg hedder Marco'' sagde Marco. ''Kom inden for Marco, så kan jeg give en øl'' sagde CarstenDe gik sammen indenfor. De satte sig i sofaen og drak en øl. ''Var du med til Claudias fest i går?'' spurgte Carsten. ''Nej jeg skulle noget andet. Hvornår kommer Claudia hjem?'' sagde Marco. Carsten tøvede lidt og svarede ''hun kommer snart hjem, hun er ude og shoppe''. Marco svarede ikke og tog en slurk af øllen. Han syntes at Carsten virkede rigtig rar, der var et eller andet over ham, han virkede bare som en rigtig god far. ''Jeg skal lige på toilettet du kan bare kigge dig lidt omkring'' sagde Carsten. Han stilte sin øl og gik. Marco rejste sig lidt efter, han kiggede lidt rundt i huset. Der var mange billeder på væggene, af alle mulige byer. Han gik videre i huset, han så en bogreol der var mange forskellige bøger, mange krimier. Marco fik øje på en bog, der skilte sig lidt ud fra de andre, den var helt slidt det lignede lidt en dagbog. Marco tog bogen op og åbnede den, og læste inde i sig selvDenne bog tilhører Carsten Meyer SestoftMarco bladrede om til næste sideJeg var lige blevet løsladt og udtænkte mit næste offer. Jeg havde længe stalkede postbuddet, hun hed Marianne og var en pige midt i tyverne... Jeg havde fået fingrene i hende, ved hjælp ad min charme. Jeg havde slået hende bevidstløs, og bundet hende fast til min sengog hun begyndte at skrige om hjælp, jeg beholdte hende i nogle dage. Efter fem dage var jeg træt af hende. Jeg sprættede hende langsomt op med min økse... Marco gispede og tænkte om Carsten måske var psykopat, han læste videre. Hun kom med et skingert skrig og så blev hun tavs... Marco bladrede nogle sider videre og læste lidt mere. Der stod alt muligt, om hvordan Carsten havde slået folk ihjel, på de mest grufulde måder. Alle mordene var begået med økser. Marco blev vildt bange, men alligevel læste han videre. Marco bladrede om til nogle af de sidste sider og så en overskrift der hed, Sebastian.. ''Shit det var Carsten der slog Sebastian ihjel!'' udbryd Marco. ''Tillykke du har fundet ud af det Marco'' lød en stemme bag ham. Marcos hjerte begyndte at hamre. Han vendte sig hurtigt om, og så Carsten stå med et bat... 

Marco var ved at komme til bevidsthed, han kunne slet ikke bevæge sine arme eller ben, han var nede i en kold og mørk kælder. Hvor længe havde han været der? Marco var spændt fast med gaffatape, op ad en væg. Han kiggede sig omkring, han kunne næsten ikke se noget, fordi der var så mørkt. ''Han slår mig ihjel!'' blev ved med at komme frem oppe i hovedet på ham. Marco havde aldrig været så bange før, tårerne løb ned ad kinderne på ham. Lige pludselig kom der lidt lys ind i rummet, henne fra hjørnet, han kunne høre døren blev åbnet, lyset blev tændt og ind trådte Carsten. Marcos hjerte begyndte at hamre helt vildt, Carsten gik helt hen til Marco ''snart kommer du op til din lille ven Sebastian'' sagde Carsten ondskabsfuldt. ''Han gjorde næsten slet ikke modstand det skete så hurtigt'' sagde Carsten smilende til Marco. Marco begyndte at råbe og skrige ''hvad vil du gøre ved mig?'' Carsten svarede ikke, han havde en økse i den ene hånd. Han tog øksen tæt op mod Marcos kind, og skar ham så han begyndte at bløde. Marco kom med et skrig, men Carsten kiggede bare den anden vej og lagde øksen stille og roligt på et lille bord, ved siden af Marco. ''Jeg kommer snart igen Marco'' sagde Carsten, han gik sin vej med et ondskabsfuld grin. Blodet fra Marcos kind løb ned ad ham, Marco prøvede at få den ene hånd fri ved at bide den fri. Efter langt tid fik han den endelig fri. Han greb ud efter øksen med hånden, og fik fat på den. Han begyndte at skære den anden hånd op med øksen, men ved et uheld ramte han sin lillefinger, så den røg afMarco kom med et skrig, og blodet strømmede ud. Han fik sin hånd fri og skar gaffatapet af benene. Han så der lå et halstørklæde på et andet bord, han løb der over og viklede det omkring hånden, så han kunne stoppe blødningen.  

Det blødte stadig lidt ved kinden, men Marco måtte bide smerten i sig. Han begyndte at løbe over imod døren, med øksen i den hånd, hvor han ikke havde skåret sig. Han åbnede døren langsomt og gik listende op ad trappen, han kunne høre Carsten stå og småtale lidt med sig selv ''Marco skal dræbes på den mest smertefulde måde'' hviskede Carsten til sig selv. Marco kunne se lige ind i stuen, han så Carsten sidde i sofaen med et eller andet i hånden, han kunne ikke se hvad. Marco samlede mod til sig og besluttede at nu skulle det overståsMarco løb hen imod Carsten og hakkede øksen lige ned i hovedet på ham. Han var død på stedet. 

Det var en mærkelig følelse Marco havde i kroppen. Han havde lige slået et andet menneske ihjel, han følte slet ikke skyld, han var faktisk lettet over at sådan et modbydeligt menneske, ikke levede mere. Marco kiggede hvad det var Carsten havde siddet med i hånden. Det var dagbogen, han havde været i gang med at skrive om Marco. "Hvad skal jeg gøre?" sagde Marco til sig selv. Han gik ud ad døren. Det var mørkt udenfor, det var aften. Lige pludselig vibrerede det i hans lomme, det var en besked. Han tog mobilen op i hånden og læste: ''Jeg er her stadig -Seb''.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...