I promise you, I´m not like him - one shot - 1D

Valentine Forbes, en smuk, livsglad pige, der altid er fuld af spas… Eller det var hun engang. Sidste års valentine dag, skulle være hendes livs store aften. Hendes date var hendes drømme prins. Kjolen hendes drømme kjole. Hendes drøm var blevet til virkelighed. Indtil alt gik galt. Hun har aldrig været en af de populære, og har aldrig haft noget i mod det, men de populære har alligevel følt sig truet af hende. det hele var en joke, der gik ud på at ydmyge hende godt og grundigt, og det blev hun. Det har knust den person hun engang var, og har efterladt hende tilbage med hendes udseende og musikken. Den betyder alt, og den er der ingen der kan tage fra hende. Men hvad sker, der når hun møder en helt særlig dreng? Og når han beslutter sig for at spørge, om hun vil være hans valentine? Er det bare endnu en joke? Tør hun tage chancen, og blive til den dejlige person hun engang var? Eller vil hun for evigt forblive den knuste pige, ingen kan redde? Er med i 1 shot 4 1D.

14Likes
8Kommentarer
660Visninger
AA

2. i want to help you, but i can´t do it alone, you need to help me!

Jeg bruger nogle tekster fra forskellige kunstner, men siger at det er hende der har skrevet dem:-)

 

 

Valentine´s synsvinkel.

“Valentine?” jeg kunne høre en råbe mit navn. Jeg vendte mig, og så Jonas. Jonas som var min drømmeprins.

”Jaa,” spurgte jeg nok lidt for hurtigt. Der var snart skolebal, og jeg håbede sådan at han ville spørge mig om jeg ville være hans valentine.

”Jeg ville bare lige spørge dig om noget-” sagde han men jeg kom vidst til at afbryde ham.

”Ja!” nærmest råbte jeg.

”Hvad siger du ja til? Jeg har ikke spurgt dig om noget endnu?” øhh ups pis også.

”Øh kom bare lige til at tænke på noget jeg skulle senere-” løgn. Men hul i hoved med det. ”Så hvad var det du gerne ville spørge mig om?” spurgte jeg med sukkersød stemme?

”Øhm, jeg ville bare lige høre om du ville være min valentine til festen,” spurgte han med selvtillid i stemmen. OMG, OMG, OMG,  han spurgte mig. Mig! Ja dig din tumpe, skynd dig nu at svare inden det bliver akavet. Hov ja, endnu engang har mit kloge hoved reddet mig. Vi er forskellige. Der er min krop, den er dum. Og så er der mit hoved det er klogt… Kom nu, inden han går. Nårh ja.

”Ja det vil jeg da meget gerne,” sagde jeg, og prøvede forgæves at holde min stemme i ro. Et smil spillede sig om hans læber.

”Okay, henter dig kl. 7. sørg for at være lækker,” råbte han til, da han gik væk.

”Jeps skal jeg nok.” hvad. Hvorfor sagde jeg det? Det er da det dummeste man kan sige. Min teori blev bekræftet da jeg kunne høre hans grin. Du er så dum, Valentine.

_____

   ”Åh min skat, du er så smuk,” sagde min mor. Jeg grinte da en tåre sne sig ned af hendes kind.

”Blænder jeg dig med min skønhed?” drillede jeg.

”Ja du gør min skat, gider du lige vende dig om?” spurgte hun i et lige så drillende tonefald som jeg brugte før.

”Som fruen befaler,” jeg lavede den mest højtidelig stemme jeg kunne, og vendte mig om.

”Se det var bedre.” den var snart 7, og Jonas burde være her - Jeg blev afbrudt af dørklokken- nu.

”Iiihh, nu kommer han,” hvinede min mor. Jeg kunne tydeligt mærke sommerfuglene der baskede inde i min mave.

”Jeg åbner,” sagde min far. Vent, hvad? Nej, nej, nej og atter nej. Det kommer ikke til at gå godt. Hvorfor, spørger i nok. Jo, prøv at forstille jer, at jeres far kun havde en pige, som han altid kaldte ”Fars lille pige.” og så den her lille pige bliver stor, og skal på sin første date. Faren er totalt imod det, men så kommer supehelte mor og redder dig. På dagen ringer det på døren, og du kan næsten regne ud hvem det er. Så går din far ud og åbner. Hvordan tror du det vil ende? Ja du har helt ret: IKKE GODT.

”Hvad hedder du så?” kunne jeg hører min far spørge om. Og nu bliver jeg altså nødt til at smutte, og prøve at redde min date.

”Han hedder Jonas, far. Og vi skal nok være tilbage kl. 12. Vi ses,elsker dig. Hyg dig med mor,” sagde jeg, i en så hurtig talestrøm, at jeg ikke var sikker på at han forstod halvdelen.

____

”Så glæder du dig til at spille til festen?” spurgte han og jeg nikkede. Hov, det har jeg glemt at fortælle. Jeg skal spille til skoleballet, og jeg glædede mig for sygt. For to uger siden skulle der stemmes om hvem der skulle spille til festen. Og lad mig sige det sådan, jeg blev meget overraskede da mit navn blev nævnt over højtalerne. Jeg var ikke speciel populær, og jeg vidste ikke engang at de kendte mit navn. Men her er jeg altså, og skal spille til skoleballet, hvor fedt er det lige? Jeg har altid elsket musik, og det var altid det jeg klæbede mig til, hvis jeg var ked af det, glad eller noget andet. Det var altid musikken, jeg valgte.

”Jeg tror du bliver rigtig god,” sagde han og grinte. Hvorfor grinte han?

”Hvorfor griner du?” spurgte jeg en anelse forvirret.

”Jeg glæder mig bare til at høre dig spille.” Det er vel forståeligt nok, men jeg forstod stadig ikke hvorfor han grinede.

____

”Giv en stor hån til Valentine Jones, som vil spille og synge for jer i dag,” råbte den `populære´ pige. Det var hende der havde stået for at arrangere hele ballet. Aften havde været fantastisk. Jonas havde givet mig komplimenter, og jeg fløj på den lyserøde sky. Folk begyndte at klappe og jeg gik op på scenen.

”Er i klar til at give den gas?” råbte jeg ind i mikrofonen. 

”AHHHHHHHHHHHH,” skreg de alle.

”Så lad os fyrre den af,” sagde jeg og begyndte at synge og spille guitar, til en sang jeg selv havde skrevet.

 Once upon time
A few mistakes ago
I was in your sights
You got me alone
You found me
You found me
You found me

I guess you didn't care
And I guess I liked that
And when I fell hard
You took a step back
Without me, without me, without me

And he's long gone
When he's next to me
And I realize the blame is on me

Cause I knew you were trouble when you walked in
So shame on me now
Flew me to places i'd never been
So you put me down oh
I knew you were trouble when you walked in
So shame on me now
Flew me to places i'd never been
Now i'm lying on the cold hard ground
Oh, oh, trouble, trouble, trouble
Oh, oh, trouble, trouble, trouble

No apologies
He'll never see you cry
Pretend he doesn't know
That he's the reason why
You're drowning, you're drowning, you're drowning

And I heard you moved on
From whispers on the street
A new notch in your belt
Is all I'll ever be
And now I see, now I see, now I see
He was long gone
When he met me
And I realize the joke is on me.

Da jeg havde sunget 7 vers, begyndte alle at råbe buuuh, og jeg stoppede stille med at synge. Hvad sker der? Alle begyndte at kaste tomater og sodavand op mod mig. Anna, som den populære hed, løb op til mig, og tog mikrofonen ud af min hånd.

”Kan du lide den lille overraskelse jeg har laver specielt til dig?” Hvad snakker hun om?

”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret. ”Hvad sker der?” Jeg havde lyst til at græde. Folk var stoppet med at kaste ting op på scenen da Anna kom herop, men jeg var gennemblødt af tomater og sodavand alligevel.

”Du er så grim og ynkelig,” råbte hun ind i mikrofonen, og alle begyndte at grine.

”Du tror du er så sej, fordi du kan spille lidt guitar, men det eneste du er, er ynkelig, grim, dum og klam. Det er hvad du er! Er i ikke enige?” råbte hun mod publikum og de skreg alle.

”Og se den kjole. Har du lånt den af din mormor eller hvad?” grinede hun. Langsomt begyndte tårerne at trille ned af mine kinder.

”Hvorfor gør du det her?” hviskede jeg. Hun trådte helt hen til mig. Hendes øjne lynede og jeg blev virkelig bange.

”Hvis du nogensinde prøver at stjæle min plads igen, så skal jeg nok sørge for at-”

”Hvad mener du?” jeg afbrød hende, da jeg ikke forstod hvad hun talte om.

”Spar mig, jeg ved du gerne vil være populær, men det kommer aldrig til at ske, forstår du det?” Hun var rasende, det kunne man se i hendes øjne.

”Og hvis du nogensinde prøver at tage min plads igen, er du færdig,” hviskede hun så det kun var mig og hende der kunne høre det. Det hele var bare en joke. Det hele var planlagt. Da jeg blev valgt til at spille, var det fordi de ville ydmyge mig. Og da Jonas spurgte om jeg ville være hans date. Det hele var bare en løgn. Grædende løb jeg væk derfra.

_____

Av, hvad fanden? Det gjorde sku da ondt. Jeg lå på gulvet, og langsomt gik det op for mig, at jeg var faldet ud af sengen. Endnu engang havde jeg haft mareridt, og endnu gang var jeg faldet ud af sengen på grund af det. Af en eller anden grund, faldt jeg altid ud af sengen, når jeg har haft mareridt. Klokken er, øh ja hvad er klokken egentlig? Lad mig se… HVA? ER DEN FUCKING KUN 5 OM MORGEN. Jeg undskylder for mit sprog. Men helt ærligt, 6 om morgen. Nå, jeg kan vel ligeså godt lave noget fornuftigt. Jeg går i bad. Genial ide. Jeg gik ud på badeværelset, tændte for vandet og trådte ind. Jeg elsker, når det varme vand rammer ens krop, det føltes som om alle ens problemer går væk.  Her for tiden havde jeg været mere deprimeret end ellers. Der var en uge til valentinsdag, og det betyder at der også var en uge til skoleballet, der blev holdt hvert år. Jeg havde ikke tænkt mig at dukke op. Ikke efter hvad der skete sidste år. Siden den aften har jeg lukket mig totalt inde. Jeg har ingen veninder. Jeg går aldrig i byen. For det meste sidder jeg bare på mit værelse og skriver tekster, spiller guitar og synger. Jeg elsker det, og det var det eneste som jeg ikke ville give slip på. Men jeg lader ingen høre mig synge eller spille, og jeg lader ingen se mine tekster. Ikke siden den aften. Heldigvis er det mit sidste år. og det var det sidste Valentines bal der blev holdt. Eller der ville selvfølgelig være flere, men der vil jeg for længst være væk. Da jeg havde skyllet alt shampooen ud, og gjort det samme med balsammen, steg jeg ud og tørrede min krop. Jeg fandt noget varmt tøj, da jeg havde besluttet at gå ned i parken, da der aldrig var nogen mennesker på denne tid, og så kunne det være at jeg kunne får lidt inspiration, for det kan godt være lidt svært, når du bare sidder på dit værelse.

_____

Endelig fandt jeg den bænk, jeg nu i en time, havde ledt efter. Jeg har siddet der hundrede gange, og alligevel kan jeg ikke finde den. Jeg elsker det her sted. Der er en stor sø. Og på denne tid af døgnet er det utroligt smukt. Jeg satte mig ned, og fandt min guitar frem, og begyndte at synge, en af de tekster jeg havde skrevet i går.

Heart beats fast
Colors and promises
How to be brave?
How can I love when I'm afraid to fall
But watching you sta
nd alone?
All of my doubt suddenly goes away somehow

One step closer


I have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand more

Time stands still
Beauty in all she is
I will be brave
I will not let anything take away
What's standing in front of me
Every breath
Every hour has come to this

One step closer


I have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand more

And all along I believed I would find you
Time has brought your heart to me
I have loved you for a thousand years
I'll love you for a thousand more

One step closer
One step closer


I have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand more

And all along I believed I would find you
Time has brought your heart to me
I have loved you for a thousand years
I'll love you for a thousand more

Sang jeg og afsluttede. Det var den bedste sang jeg har skrevet, synes jeg selv.  Jeg fik et chok da en stemme pludselig lød bag mig.

”Det var rigtigt smuk. Har du selv skrevet det?” Åh nej. Det kan ikke ske, ingen må høre mig synge.

”Øh, ja,” nærmest hviskede jeg.

”Du synger helt fantastisk!” sagde han og satte sig ned. Han satte sig ned på MIN BÆNK. Snøft.

”Øhm tak,” svarede jeg genert. Jeg kiggede op, og så et par smukke øjne kigge ind i mine. Hurtigt kiggede ned. Det her var akavet. Ingen har hørt mig synge siden den aften.

”Der er ingen grund til at være genert, jeg er ligesom alle andre,” sagde han. Vent hvad, hvad mente han med det? Jeg kiggede op, og så han kiggede ud over det smukke landskab. Så jeg valgte at studere ham nærmere. Hans korte lyse hår var sat op i en strittende frisure. Han havde flotte blå øjne, mindst ligeså smukke som det landskab han sad og betragtede. Hans tøj var afslappet, men det sad godt på ham.

”Øhm det er bare-” begyndte jeg, men stoppede mig selv. Hvad skulle jeg sige? Hej jeg kender dig ikke, men jeg synes lige du skal vide at jeg har fucking dårlig selvværd, fordi jeg, for snart et år siden, blev ydmyget godt og grundigt. Ej vel. Han kiggede på mig, og de ord der kom ud af hans mund forvirrede mig rimelig meget.

”Er du fan?” Hvad mener han med det? Er jeg fan? Nej, eller så er da noget jeg har misset.

”Øhm næ, det er bare, normalt lader jeg ingen høre mig synge eller spille,” sagde jeg stille.

”Hvorfor ikke? Du synger jo fantastisk,” sagde han, med påtaget høj stemme. Da jeg ikke lige havde lyst til at fortælle han det, undlod jeg at svare.

”Hvad hedder du?” spurgte jeg undvegen om.

”Seriøst,” spurgte han overraskede. Hvad, har jeg sagt noget forkert. Typisk mig. Selvfølgelig gider han ikke sige sit navn til en eller anden fremmede pige.

”Undskyld,” sagde jeg stille, og rejste mig for at gå. Det var begyndt og regne, og jeg vidste allerede, at jeg ville være gennemblødt inden jeg noget hjem.

”Nej det var ikke ment på den måde,” sagde han hurtigt og tog fat i min arm.

”Du ved, jeg er bare ikke så vant til at folk ikke kender mit navn.” Okay nu gør han mig altså forvirret. Er han sådan lidt selvglad eller sådan noget?

”Vil du ikke med mig hjem, jeg bor lige rundt om hjørnet?” Øh, altså jeg kender ham ikke. Hvad hvis ham vil voldtage mig? Ej okay, det vil ham nok ikke, men alligevel. Jeg tror det gik op for ham, at han lød lidt pervers.

”Altså bare indtil regnen er stoppet, så du ikke bliver våd?” Skulle jeg? Eller skulle jeg ikke? Skulle jeg? Eller skulle jeg ikke?

”Jeg kan lave varm kakao,” sagde han lokkende. Og der var jeg solgt. Jeg ELSKER varm kakao.

”Okay, men så har det også bare at være en god kakao,” sagde og han grinte. Han havde et sjovt grin, men det var stadig rigtig sødt.

”Det lover jeg,” sagde han, og jeg lod ham trække mig efter sig.

____

Vi stod ude foran hans dør, og ud fra opgangen, vil jeg sige han har pænt mange penge. Han åbnede døren, og jeg kunne høre nogen drengestemmer.

”Oh ups, det havde jeg glemt, mine venner er her også, jeg håber ikke det gør noget,” sagde han, og kiggede på mig med et undskyldende blik. Hurtigt rystede jeg på hovedet. Jeg var egentlig pænt nervøs over at skulle møde hans venner, men jeg havde ikke lyst til at fremstå, som en genert pige, der ikke har nogen venner har. Hvilken jeg sådan set ikke har, men det behøver han jo ikke vide.

”Hvem er det?” var der en der spurgte, og bragte mig tilbage til virkeligheden.

”En eller anden fan?” Var der en anden der spurgte om. Er de alle selvglade eller hvad? Jeg kiggede rundt og så 10 par øjne stirrer på mig. Der gik det op for mig at jeg havde sagt det højt.

”Ej undskyld, det mente jeg ikke… eller jeg skulle ikke have sagt det højt… det er jeg virkelig ked af… undskyld,” mumlede jeg rimelig hurtigt og kiggede ned. Fuck hvor var det pinligt. Jeg kunne høre nogen grine, og jeg kiggede langsomt op.

”Det er i orden,” var der en der sagde.

”Så hvad hedder I?” sagde jeg for at skifte emne.

”Louis, Zayn, Harry, Liam-” sagde han og pegede på hver af drengene. ”Og jeg er Niall,” afsluttede ham som havde invitereret mig på kakao.

”Så hvad siger du til at du tager dit tøj af, jeg går ud og laver noget kakao, og så kan vi alle se en film?” spurgte Niall om. Jeg nikkede stille.

”Fedt drenge vælger i en film?” spurgte han om, på vej ud til køkkenet. De alle nikkede stille, og efterlod mig i gangen, så jeg kunne tage mit overtøj af. Jeg gik efter stemmerne, og de førte mig til stuen.

”Hvad skal vi se?” Spurgte jeg om, for at gøre dem opmærksom på at jeg var kommet.

”En gyser,” sagde ham som jeg husker som Zayn.

”Du har ikke i noget mod gyser, vel?” spurgte Harry, og jeg rystede på hovedet.

”Jeg elsker gysere,” sagde jeg, og der bredte sig et smil, på alle drengenes ansigter.

”Så er der kakao,” råbte Niall. Det her skulle nok blive en god aften.

_____

”Det har været rigtig hyggeligt, men jeg tror jeg må se at komme hjem,” sagde jeg, da rulleteksterne begyndte. Vi havde set 3 film og kl. var snart 11. Jeg havde virkelig hyggede mig. Vi havde haft mange grineflip, og en popcorn krig. Men det største grineflip der har været, var helt klart drengenes, da jeg fandt ud af de var berømt. Lad mig sige det sådan, det kom som noget af et chok, og må nok havde set rimelig sjov ud i ansigtet. Men resten af aften havde været stille og rolig, og jeg havde faktisk helt glemt at de var berømte. De var helt nede på jorden, og slet ikke som jeg havde troet berømtheder ville være. Jeg håbede faktisk på at vi kunne se mere til hinanden. Især Niall, han fik mig til at føle at jeg var speciel.

”Skal vi ikke aftale et tidspunkt, vi kan være sammen?” spurgte Niall.

”Jo, det kunne da være hyggeligt,” svarede jeg glad.

”Hvad med på lørdag, om 3 dage?”

”Det lyder fint,” sagde jeg. ”Hvad tid?”

”Skal vi sige klokken 1, hos mig,” spurgte Niall om. Jeg stod og var ved at tage tøj på.

”Det lyder fint,” sagde jeg og tog fat i dørhåndtaget.

”Ses.”

”Jeps ses,” sagde han og trak mig ind i et kram. Hurtigt krammede jeg igen, og en følelse af tryghed fløj ind over mig. Vi gav slip på hinanden, og det skulle ikke undre mig, hvis mine kinder var en anelse røde. Ingen dreng havde fået mig til at føle sådan, ikke engang Jonas, og da slet ikke på så kort tid. Jeg åbnede døren, og begav mig hjem ad.

____

 Niall´s synsvinkel.

Jeg lukkede døren bag hende, og gik ind til drengene.

”Sååå, hun var da rigtig sød,” sagde Louis, og uden at det var meningen rødmede jeg lidt. Hun var nemlig rigtig sød. Og hun er lige sådan en pige jeg kunne falde for.

”Nårhh, lille Nialler rødmer,” grinte Louis. 

”Shut up,” sagde jeg og rødmede endnu mere.

”Synes lille Nialler, at Valentine er mere en rigtig sød?” spurgte Harry sukkersødt.

”Niall er forelsket, Niall er forelsket,” sang de alle. Det her er så pinligt. Jeg er ikke forelsket, jeg synes måske bare hun er liiidt mere end rigtig sød.

”Drenge stop. Jeg er altså ikke forelsket, jeg synes bare hun er lidt er speciel.”

”Så spørg da om hun vil være din Valentines date, på lørdag. Jeg har hørt der er et bal på hendes skole. Du kunne jo invitere hende med til det,” sagde Liam.

”Ej det kan jeg altså ikke, vi har jo lige mødt hinanden,” sagde jeg til dem. De må da være skingrende sindssyge.

”Hvorfor ikke? Du kan tydeligvis lide hende, og med lide hende, mener jeg, som lidt mere end en ven. Og jeg tror vi alle så hvordan hun kiggede på dig hele aften,” sagde Zayn. Vent hvad mener i med det?

”Hvad mener i, med den måde hun kiggede på mig på?” spurgte jeg forvirret. Hun kiggede da ikke anderledes på mig.

”Så du ikke at under filmende var det altså ikke mig hun sendte blikke,” sagde Harry. ”Hvilke jeg ærligtalt ikke forstår, for hvem kan ikke stå for min charme?” vi begyndte alle at grine, det er så typisk Harry, at sige sådan noget.

”Okay, så spørger jeg hende på lørdag,” sagde jeg opgivende. Jeg vidste jeg ville tabe på et eller andet tidspunkt. Og hvad kunne der ske? Hvis hun havde kiggede på, sådan som drengene sagde, kunne det være hun måske også kunne lide mig lidt, hvem ved?

_____

Valentine´s synsvinkel.

Okay det var lørdag, og jeg skulle mødes med drengene. Om jeg var nervøs? Nej da, hvorfor tror du da det. Okay jeg var mega nervøs, men det skyldes ikke kun, at jeg skal mødes med drengene, men også, at der kun var 3 dage til Valentine Day. Jeg var bange, hvilke egentlig var ret mærkeligt, fordi jeg skulle ikke med til ballet, så der kunne ikke ske noget, men jeg var bange alligevel, og det er der ikke noget at gøre ved. Men jeg var også nervøs for at skulle se Niall igen. Han gjorde noget ved mig. Noget jeg ikke kunne forklare, fordi jeg aldrig har haft denne følelse før. Når jeg tænker på ham får jeg sommerfugle i maven, og rødmer. Det er altså ikke normalt. Men det er der ikke tid til at spekulere mere over, ellers kommer jeg for sent.

____

”Valentine,” var der en der råbte, og kort efter kunne jeg mærke nogen trække mig ind i et kram.

”Hej Louis,” sagde jeg grinede, og gav slip så jeg kunne kramme de andre. Niall var den sidste jeg krammede, og endnu engang kunne mærke sommerfugle baske rundt inde i min mave.

Niall´s synsvinkel.

Da jeg trak hende en i et kram, følte jeg det samme som sidst. Tryghed. Hun gjorde mig tryg og glad på samme tid. Louis gav mig en tommelfinger, som kun jeg kunne se, da drengene var gået ind i stuen, og Valentine stod med ryggen til. Han vidste at jeg ville spørge om hun ville være min date på tirsdag, altså på Valentine Day.

”Vi har savnet dig, Valentine,” brokkede Louis sig, og vi grinte alle. Han er så sød.

”Jamen, jeg kan da kun sige i lige måde.” Jeg er sikker på at jeg smilede over hele ansigtet, men jeg kunne ikke gøre for det, hun gjorde mig glad.

”Så hvad skal vi lave?” spurgte Harry om. Jeg trak bare på skulderene, da jeg faktisk ingen ide om hvad vi kunne lave. Det eneste jeg vidste, var, at inden hun gik, skulle jeg have spurgt hende, om hun ville være min date. Jeg var virkelig nervøs, både fordi jeg var bange for at få et nej, da det ville knække min selvtillid rimelig meget, men også fordi, jeg var bange for at hun, ikke kunne lide mig på den måde.

”Lad os se en film,” sagde Liam, og vi andre stemte enigt i.

____

Efter filmen gik  Valentine ud i køkkenet, for at få et glas vand.

”Gør det nu,” hviskede Louis til mig.

”Nu,” spurgte jeg om, og jeg kunne mærke jeg blev en anelse nervøs.

”Ja nu, let røven og kom i gang.”

”Jaja far,” sagde jeg og gik ud i køkkenet.

____

Valentines synsvinkel

Et mindre skrig forlod mine læber, da jeg vendte mig om, og så Niall stå en meter fra mig.

”Det må du altså aldrig gøre igen,” sagde jeg og tog hånden på hjertet. Jeg prøvede at lyde seriøs, men det gik ikke så godt, da et kæmpe smil, blev placeret på mine læber.

”Undskyld,” sagde han en smule – nervøs? Ej det kan ikke passe, hvorfor skulle han være nervøs?

”Så var der noget du ville?” spurgte jeg, bare for at sige et eller andet.

”Øh ja, jeg ville spørge dig om noget,” sagde han og tog sig til håret. Han var nervøs, det tegner ikke godt.

”Fyr løs!”

”Ehm altså det er fordi-” sagde han, men stoppede sig selv.

”Fordi hvad?” spurgte jeg om, og blev mere og mere forvirret.

”Altså jeg ved godt vi kun har kendt hinanden i meget kort tid, og sådan, men øhm, altså, du ved jeg kan faktisk rigtig godt lide dig, og øhm, jeg har højt at der et bal på din skole, på tirsdag, altså Valentine Day, og jeg ville høre om du ville være min valentine?” JAAAAA! Eller, det kan jeg ikke. Hvad hvis han er ligesom alle de andre? Hvad hvis ham bare prøver at ydmyge mig? Hvad hvis han er i ledtog? Ej nu er du fjollede, selvfølgelig er han ikke det. En masse spørgsmål fløj gennem mit hoved.

”Niall, du er rigtig sød, men-” jeg stoppede mig selv, da jeg kunne høre min stemme blev mere og mere usikker.

”Men hvad?” spurgte han stille om, og kiggede ned. Jeg kunne mærke mine øjne blev blanke.

”Men jeg kan ikke,” sagde jeg til sidst. Det fik ham til at kigge op, han havde også blanke øjne, hvilket fik den første tåre til at snige sig ned af min kind.

”Hvad mener du med at du ikke kan,” hviskede han.

”Undskyld Niall, men jeg kan bare ikke, det har ikke noget med dig at gøre, det lover jeg.” Og med de ord, løb jeg ud i gangen, tog min sko på, og løb ud af døren, og videre ned mod bænken. MIN BÆNK.

_____

  Niall´s synsvinkel.

Nej. Hun havde sagt nej. Men det jeg ikke forstod, var hvad hun mente med, at hun ikke kunne, eller at det ikke var mig. Hvad var det så? Jeg kunne leve med at hun bare ikke kunne lide mig på den måde. Men at det var noget andet der fik hende til at sige nej, kunne jeg ikke leve med. Jeg måtte finde ud af sandheden. Det var også derfor jeg valgte at løbe efter hende. Jeg fandt hende siddende, ved den bænk vi mødtes ved.

”Valentine,” sagde jeg stille. Hendes krop rystede lidt, og jeg kunne regne ud at jeg havde givet hende et chok, men inden jeg nåede at sige undskyld vendte hun sig om. Synet der mødte mig, gav mig et chok. Hendes øjne var røde, og det var tydeligt at hun havde grædt. Hun havde grædt rigtigt meget. Små snøft kom fra hende, hvilke fik mig til at blive ked af det. Jeg kunne ikke lide at se hende, eller nogen anden for den sags skyld, være ked af det.

”Ni-i-iall hvad laver du her?” spurgte hun mig om med rystende stemme.

”Du sagde det ikke havde noget med mig og gøre, og jeg vil bare gerne have at vide hvad der så fik dig til at sige nej,” sagde jeg stille, fandt min hænder meget interessante.

”De-e-et ikke noget,” hviskede hun og kiggede alle andre steder end på mig. Det gjorde mig lidt vred, for det var jo tydeligt at der var noget, der gjorde hende ked af det.

”Valentine du kan stole på mig, fortæl mig nu hvad der er galt,” sagde jeg bedende. Tøvende nikkede hun, og begyndte at fortælle mig historien.

Valentine´s synsvinkel.

Da jeg begyndte at fortælle, kunne jeg ikke stoppe igen. Og da jeg endelig var færdig måtte jeg hive efter vejret. Langsomt kiggede jeg over på Niall, som sad med tåre i øjnene.

”Valentine, jeg er virkelig ked af, at det er sket for dig, du fortjener det ikke du er en rigtig sød pige, men jeg lover dig, jeg vil ikke svigte dig som han gjorde, og jeg lover dig, at jeg vil gøre din aften til noget du aldrig vil glemme, hvis bare du vil give mig en chance,” sagde han bedende. Hvad kunne der ske? Jeg bliver vel nødt til at komme videre på et tidspunkt, og måske ville det tidspunkt være meget snart, med hans hjælp? Langsomt nikkede jeg, og et stort smil bredte sig på hans ansigt.

_____

Okay, det var Valentine Day, og jeg var virkelig nervøs. Jeg havde været ude at købe en kjole, og fået min mor til at hjælpe mig med min make-up. Jeg ville gerne se godt ud, hvilke var klart. Det skulle være en nu start, som så betød en ny kjole. Kjolen var sort og stram foroven. Den var uden stropper, og bronze perler dækkede brystet. Mine smukker var enkelte, store armbånd i sorte og bronze, og en halskede i guld, med et kors som jeg havde fået af min mormor. Mit hår var krøllede og hang løst ned af min ryg. Jeg kunne høre der blev ringede på døren, og sommerfuglene fløj rundt i min mave.  Jeg kunne høre min mor snakke med Niall, og derefter banke på min dør.

”Du skal have det her rundt om øjne,” hviskede hun spændt og viste mig et tørklæde. Hvorfor, skulle vi ikke bare over på min skole?

”Hvorfor?”

”Det ville han ikke sige, men skynd dig nu lidt,” sagde hun, og sammen gik vi ned. Niall kiggede og mod os da vi kom ned, og hans mund åbnede sig en smule.

”Wow,” var det eneste han sagde og jeg rødmede, så jeg sikkert lignede en tomat i ansigtet.. Efter lidt tid blev det lidt akavet, så jeg sagde bare.

”Skal vi køre?”

”Jeps, husk at tage tørklædet om øjne.”

____

”Niall, hvor er vi?” spurgte jeg. Jeg var ved at dø af nysgerrighed. Vi var ikke ved skolen, men ved en eller anden strand, for jeg kunne mærke at jeg gik i noget sand.

”Hvornår må jeg kigge?”

”Om lidt,” grinte han. Jaja grin du bare, det er ikke dig der ikke kan se noget.

”Okay nu må du kigge,” sagde han og fjernede tørklædet fra mine øjne. Synet der mødte mig var fantastisk. Der var lanterner i træerne, og fakler var stukket ned i sandet og dannede en lang sti, som førte til et tæppe der var dækket med, jordbær, vindruer, chokolade, champagne og en masse stearinlys.

”Hvor er det smukt,” hviskede jeg. Jeg vil vædde med at jeg stod med åben mund og hele lortet, men det var ingen der havde gjort noget så smukt for mig, i hele mit liv.

”Kan du lide det?” spurgte han genert og nervøst.

”Det er det sødeste nogen, nogensinde har gjort for mig,” hviskede jeg hvilket fik ham til at rødme.

”Tusind tak,” hviskede jeg. Og i det øjeblik vidste jeg, at han havde ret. Han ville gøre det til en aften jeg aldrig ville glemme.

_______________________________________________________________

Så kom det endelig! Hvad synes I? Jeg ved det er liiiidt langt, men kunne bare ikke finde det rigtig sted at stoppe, før nu. Kender i ikke det? tager meget gerne i mod noget konstruktiv kratik. Og ville elske hvis I gad trykke på like knappen :)

De to sange jeg har brugt er:

I knew you e´were trouble - Tayler Swift

A thousand years - Christina Perri

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...