En Smuk Skabning (2)

Dette er historien om Sam (Samuel) der skal på ferie til Spanien.
Men hans ferie, bliver overhovedet ikke som han forventer den...
I Spanien møder han nemlig, en pige, som hedder Serena.
Men han finder ud af at hun er langt fra en almindelig pige.
Hun er en pige der gemmer på en stor hemmelighed...

2Likes
2Kommentarer
441Visninger
AA

1. Vandet

Omkring hans højre ben sad noget tang. `Ad.´ tænkte han. Han ville ikke have noget ulækkert tang på hans ben og skyndte sig at rive det væk. Under tanget, havde han et blåt mærke og nogle små røde pletter, nok sugemærker fra iglerne. Det var nok det personen havde skrevet ned i sin bog. Måske var det meningen at tangen skulle hjælpe? Nej! Hvordan var han endt her? Havde den nuværende person fisket ham op fra vandet, og placeret ham her? Han stak hånden tilbage i vandet. Nej, der var ingen strøm i vandet. Efter at han havde udforsket hulen lidt, lagde han sig tilbage igen. Men han ville hellere i vandet, heldigvis havde han badebukser på, så uden at tvivle, stak han sine fødder i det varme vand, og efter at have vænnet sig til den varme temperatur på omkring 40 grader, gik han forsigtigt ned under vandet med hele kroppen. Han var en tidligere konkurrence svømmer, så han kunne sikkert gerne komme ud af hulen. Det syntes, at der var kun én udgang under vandet. Men til sidst var han træt, og følte, at hvis han var frisk og udhvilet, ville han være i stand til at holde vejret i lang tid. Så gik han op på de varme sten og lagde sig. Stenene var sandsynligvis omkring lige så varme som vandet, så han ville hurtigt tørre.
Det eneste han tænkte på var hvem den skabning, der havde skrevet bogen, var. Og hvorfor den skabning havde bragt ham her. Hvad gjorde det med ham? Hvorfor ham?
Efter at have sovet, vågnede han op ved lyden af noget der raslede i vandet. Der svømmede noget ind og ud af tunnelen. Eller indgangen til hulen. Desværre opdagede skabningen ham ... eller var det? Ja, en havfrue! Hvordan det? De er kun en myte. Eller var kun en myte. Et mærkeligt blik trådte frem i hans øjne.

Væsenet så sødt på ham. Men desværre mødte hendes blik et andet, som var mere foragtende end sødt. I hånden havde hun en bunke tang, friskt fra havbunden. "Giv mig dit ben," sagde hun. Sam rystede tavs på hovedet, men adlød hendes ordrer. Så ville hun måske ikke gøre ham noget ondt? Hendes smukke og harmoniske fingre havde et blidt og meget komfortabelt greb omkring hans sårede ben. Hun ville blinde nyt og friskt tang omkring det, der hvor det gamle havde siddet. Sam havde et mærkeligt blik på hendes hale. Så han forkert, eller havde hun faktisk en? Hun havde en...
Det var lyseblå, lidt lysere end hans øjenfarve, men klædte hende, som om de var to puslespilsbrikker. Men hvem var hun? Og hvordan kunne hun være en havfrue? Og hvorfor havde han ikke set hende de andre gange, han havde været på stranden, hvor solen skinnede kraftigt, så hun burde ikke fryse, selvom vandet i denne grotte var 40 grader.
 

"Hvem er du?" Hørte han sig selv spørge. "Serena, du?" Svarede hun. "Samuel, men bare kald mig Sam!" Han sagde det mere blidt end udtrykket i hans øjne. Hun smilede og nikkede. Da han endelig opdagede, at hun ville udvikle mere ulækkert tang omkring hans ben, sparkede han med benet og ramte hende i maven, bange var hun, da hun blev skubbet ind i hulens væg og ned på bunden af hulens pool. `Hvad har jeg nu gjort af dumme ting?" tænkte han. Han havde besluttet sig for at redde hende, da han ti minutter senere havde trukket hende op på land. Hun var ganske tung, men det var lykkedes at få hende op på de varme sten. Da han havde sat hende på stenene, lagde han sig forsigtigt ned ved siden af hende og håbede, at hun snart ville vågne. Han kørte forsigtigt hans pølse fingre gennem hendes mørke, smukke og uimodståelige hår. Hvordan vil du beskrive dette væsen? Smukt, som en drøm. Men afveg fra folk, afveg fra den mørke nattehimmel. Kun ét spørgsmål skilte ham fra at komme sammen med hende, hvordan kunne de var kærester, da han var på jorden, og hun kom op af vandet. Eller det regnede han med...

Han var ikke bange for hende mere, tværtimod. Måske var det dét øjeblik, han havde ventet på de sidste atten år af hans liv? Dét øjeblik han kom ansigt til ansigt med den pige, som kunne smelte hans hjerte med ét blik? Var det virkelig nu? Eller var det bare følelsen af det? Eller var det hele bare en drøm?...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...