Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1142Visninger
AA

21. Min første periode

Jeg blinkede kun en gang, en smule søvnigt, og straks var de alle over mig.

”Du skulle have sagt, at du var træt.”

”Du skal i seng.”

”Du har behov for at hvile.”

”Kom, jeg får dig i seng.”

”Sov godt, Gabriel.”

Sagde de alle næsten i munden på hinanden. Det gjorde mig lidt rundtosset. Jeg var ikke sikker på hvornår jeg ville være vant til min nye krop. Indtil da famlede jeg usikkert efter en form for stabilitet. Og det var Erik, som hjalp mig godt på vej. Han bemærkede min usikkerhed, og hjalp mig på benene.

”Kom, denne vej.”

Sagde han blidt, og holdt en arm omkring mig. Jeg lystrede, og fulgte ham. Jeg kastede et enkelt blik tilbage på min familie, og bemærkede de overvågende blikke. De ville være helt sikre på at jeg var okay. Og det var ikke til at vide, før at jeg havde overstået min tid som nyfødt.

Først da vi var kommet lidt på af stand af stuen, og de ikke længere kunne høre os, så kunne Erik ikke holde sig tilbage længere. Han rev mig ind til sig, og kyssede mig længe og begærligt.

”Erik.”

Fik jeg sagt imellem nogle kys. Han fik kontrol over sig selv igen, og stoppede med at kysse mig så ivrigt. Det afholdt ham dog ikke fra at kysse mine kinder og min pande blidt.

”Du lugter så godt.”

Mumlede han drømmende, og kyssede mig igen. Jeg forstod det ikke, indtil at jeg fik tænkt efter. Og så blev jeg ellers rød i hovedet.

”Hvad er der?”

Spurgte han bekymret, og kyssede let mine læber.

”Erik.”

Sagde jeg opgivende, og lagde armene om ham. Nu hvor jeg mærkede rigtigt efter hvad der foregik i min krop, så kunne jeg også selv mærke det enorme begær.

”Jeg kom i tanke om hvorfor at jeg lugter så godt.”

Mumlede jeg, og begyndte at kysse ham. Han blev forvirret, og det afholdt ham fra at give efter for mine kys.

”Jeg er ved at gå ind i min periode.”

Hviskede jeg, og kyssede Erik voldsomt. Han blev kort overvældet, men forstod så hvad jeg mente. Jeg var kun en simpel nyfødt, men allerede var jeg ved at gå ind i min første periode. Og de sker ellers normalt kun hvert 50 år. Det eneste tidpunkt, hvor vampyrer i ganske få timer, har muligheden for at blive gravide.

Og det begær som fulgte med, var jeg villig til at bukke efter for. Jeg ville være sammen med ham. Jeg ville sætte mine tænder i hans hud, og jeg ville mærke hans i min. Jeg ville mærkes som hans, og jeg ville, skulle det lykkes, bære hans barn.

”Så… må… vi… vist hellere… komme… i seng.”

Mumlede han med en stemme tyk af begær i mellem kyssene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...