Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1180Visninger
AA

15. Kolde fingre

"Erik?"

Kaldte jeg søvnigt, og forsøgte at finde ham i sengen. Da jeg heller ikke fandt ham under hovedpuden, slog jeg øjnene op.

"Erik?"

Kaldte jeg lidt højere. 

"Jeg er i bad."

Svarede han endeligt, så jeg blev klar over at bruseren blev slukket. Jeg puttede mig selv godt ned under dynen, og nød varmen. Jeg måtte være faldet lidt i søvn, for pludseligt var Eriks kolde fingre på min mave, så jeg hylede op.

"Idiot!"

Hylede jeg efter ham, og forsøgte at slå ham oveni hovedet med hovedpuden. Han grinede bare, og kildede mig, så jeg sprællede af grin.

"Hold... op..."

Sagde jeg forpustet, da vi blev afbrudt af Eriks telefon, som ringede højt. Erik rakte en hånd ud over sengekanten, og ned på gulvet. Alt imens at han trak mig ind til sig med den anden arm, og kyssede mig længe og inderligt. Endeligt tog han telefonen.

"Hallo?"

Spurgte han med en dybere stemme, nok for at skjule hvem han var.

"Hej Maddie."

Sagde han, og lød normal igen. Han blev mere afslappet.

"Er James okay?"

Spurgte han næsten med det samme, da Maddie havde fået sagt hej igen.

"Han er lidt rystet, men mest bekymret for jer..."

Opfangede jeg lidt af hvad Maddie sagde. Jeg sukkede lettet op.

"Kan vi komme hjem?"

Spurgte jeg og savnede mor og far helt vildt. Erik lyttede lidt, imens at Maddie svarede. Så så han let på mig, og nikkede. Jeg udstødte en jublende lyd, og krammede Erik tættere ind til mig. Jeg kunne svare på, at jeg hørte Maddie grine i telefonen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...