Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1211Visninger
AA

13. Jeg er det svage punkt i familien

”Dimitrov skabte James, ikke af hans hjertes godhed, det tror jeg ikke han ejer, men nærmere af ondskab.”

Begyndte Erik endeligt at forklare.

”James var gift på det tidspunkt, og hans kone havde netop født et barn.”

Erik sukkede trist, og aede en tåre af min kind. Hvorfor havde Dimitrov gjort det mod far? Det var jo ondt.

”Vi har en del regler i vores verden, mange uskrevne, men faste. En uskreven regel er at vi aldrig går efter lykkelige, som Dimitrov gjorde ved James.”

Forklarede Erik, og satte sig på sengen ved siden af mig.

”James taler ikke om det. Det kan han ikke. Det gør for ondt, men få ting har han da sagt til Maddie. Men aldrig til mig.”

Fortsatte Erik, og lød som om at han gerne ville hjælpe James, men at James ikke havde givet ham lov. Jeg slyngede mine arme om hans arm, og lænede mig trøstende imod den.

”Hvad gjorde han?”

Spurgte jeg nysgerrigt.

”Som sagt, så vil han ikke tale om det. Og Maddie har bare sagt, at han gjorde forfærdelige ting, mere vil hun ikke sige.”

Sagde Erik afsluttende, og ville bestemt heller ikke sige mere om det.

”Men hvad har det med mig at gøre?”

Spurgte jeg undrende. Erik sukkede og trak mig hurtigt ind i sin favn.

”Fordi at James rev sig løs fra Dimitrov, da han mødte Maddie. Dimitrov kunne intet gøre, fordi at Maddie var mere magtfuld end ham. De er vidt forskellige. Dimitrov har ingen respekt for menneskeliv, hvor at Maddie blot ønsker at vi skal leve i fred med dem.”

Forklarede Erik, og sukkede opgivende.

”Nu hvor Maddie har mistet en stor del af sin magt, så kan hun ikke beskytte James mod Dimitrov. Og Dimitrov er ikke glad, bestemt ikke. James er jo lykkelig igen. Han og Maddie fik mig, og nu har de også dig. En kernefamilie, kan man vel godt sige.”

Sagde Erik med et blidt smil, og kyssede mig på panden.

”Jeg er det svage punkt.”

Gik det op for mig. Erik nikkede trist, og tog mit ansigt imellem sine hænder.

”Ja, du er et menneske og for at gøre James ondt, behøver Dimitrov kun at få fingrene i dig. James elsker dig jo som en datter.”

Endeligt forstod jeg hvorfor, at de havde haft så travlt med at få mig ud af huset. De forsøgte at skjule min eksistens for Dimitrov. Men jeg havde en sær følelse af at han havde allerede vidste at jeg eksistere og den følelse, den ville bare ikke gå væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...