Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1157Visninger
AA

6. Hvad er der galt med far?

Vi var knap nok kommet ind af døren, da Erik kom stormende med en bekymret mine.

”James er i køkkenet. Han…”

Så fik Erik øje på mig, lige i hælene på Maddie. Han skar kort ansigt, og omformulerede det, som han ellers ville have sagt.

”… har problemer.”

Erik tog hurtigt poserne ud af hænderne på Maddie, som for ind i køkkenet. Jeg forsøgte at se hvad det gik ud på, men Erik blokerede mig hurtigt udsigten.

”Kom, lad os få pakket det her væk.”

Sagde han venligt, og hentydede til tøjet. Jeg nikkede let, og fulgte med ham op på mit værelse. Han lukkede hurtigt døren bag os, for at sikre sig at jeg hverken hørte noget eller gik. Jeg satte mig straks undrende på sengen, og havde bestemt ikke lyst til at pakke mit nye tøj væk i klædeskabet.

”Erik.”

Kaldte jeg svagt. Han kunne godt fornemme min uro, og satte sig på sengen ved siden af mig.

”Erik, hvad sker der?”

Spurgte jeg forvirret, og så på ham. Han så ned i gulvet, og så ikke ud til at ville svare mig.

”Først er der en eller anden mand i byen, som kender mig, men som jeg ikke kan huske. Og nu er der noget galt med far.”

Opremsede jeg forvirret dagens hændelser. Erik så endeligt på mig, med hovedet en smule på skrå.

”Hvem var ham manden?”

Spurgte Erik bekymret. Jeg sukkede opgivende, og lod mig falde tilbage i sengen. Manden kunne være lige meget, lige nu ville jeg bare vide besked med far. Jeg rullede om på siden, væk fra Erik, som sukkede opgivende.

”Han hed Christian.”

Svarede jeg, efter at have tænkt et stykke tid.

”Han er en af dine venner.”

Svarede Erik, og forsøgte at muntre mig op ved at fortælle om Christian i stedet. Men det ville Maddie jo ikke have.

”Hold din mund.”

Vrissede jeg derfor, og fortrød det straks. Jeg satte mig hurtigt op, for at ligge armene om Erik. Han kom mig i forkøbet, og tog mig ind til sig, så jeg måtte sidde ovenpå ham. Han kyssede mig blidt på kinden, og smilede let til mig. Jeg sukkede opgivende, og lænede mig ind til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...