Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1216Visninger
AA

3. Hold dig fra James

”Så er jeg klar.”

Erklærede jeg. Maddie sukkede dog opgivende, og var ikke enig. Hun hev det hårelastik af håndleddet, som efterhånden sad der fast, så hun kunne samle mit ustyrlige hår i en hestehale.

”Du skal altså til at bruge den balsam, som jeg har købt til dig. Dit hår er styrligt.”

Klagede Maddie, og fik samlet mit hår. Så gav hun sig til at rette på min skjorte, og opdagede at det var en af Eriks, som jeg havde taget.

”Altså Sarah…”

Begyndte hun, men rystede opgivende på hovedet. Hun vidste godt, at det ikke nyttede noget at rette på mig. Jeg ville bare gøre det igen.

”Mine skjorter er da alt for store til dig.”

Sukkede Erik, og sad ved køkkenbordet. Jeg trak let på skuldrene, mens at Maddie gav sig til at flette mit hår.

”Jeg føler mig bedre tilpas i dem, end nogen af de forfærdelige kjoler mor har købt.”

Svarede jeg, og fnes, da Maddie udstødte en utilfreds lyd. Hun havde købt mig tre kjoler, og jeg havde endnu ikke haft en eneste af dem på. Jeg kunne simpelthen ikke holde tanken ud. Jeg ville helst have bukser og en af Eriks skjorter på.

”Hvordan kan du dog det?”

Spurgte James, og var begyndt at lyde sur.

”De dufter godt. De dufter af Erik.”

Svarede jeg en smule forsigtigt. James var ved at fnyse, men straks sparkede Erik ham under bordet.

”Vær ordentlig.”

Påmindede Erik James med en lav hvisken. James rystede kort på hovedet, og nikkede så let.

”Kan i hygge jer.”

Sagde James, denne gang mere venlig, så han lød som ham selv. Men der var noget underligt over hans øjne, som fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Maddie afledede min opmærksomhed, da hun trak mig med sig.

”Mor, hvad er der galt med far?”

Spurgte jeg, da hun havde fået trukket mig hele vejen ud af huset, og hen til hendes bil. Hun stoppede op med et let suk.

”Far… James har det ikke så godt engang imellem, og så bliver han lidt sur. Så er det bedst, hvis du holder dig fra ham. Okay, min skat?”

Spurgte Maddie.

”Jamen…”

Begyndte jeg, men tiede stille, da hun så hårdt på mig.

”Hold dig fra ham, når han er sådan.”

Sagde hun hårdt, men krammede mig så blidt bagefter, inden at hun gennede mig ind i bilen, så vi kunne køre ud og shoppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...