Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1224Visninger
AA

22. For evigt og altid

Jeg udstødte en tilfreds lyd, da Eriks tænder forlod min hud igen. Han havde bidt mig utallige gange, og jeg havde bidt ham mindst lige så mange gange igen. Hvis ikke mere…

”Det er ovre.”

Hviskede han, og formåede at lyde både ærgerlig og lettet på samme tid. Jeg var bare glad og tilfreds. Så meget, at det føltes som om at jeg ville sprænges med alt den glæde samlet i mit hjerte.

”Gad vide om det lykkes?”

Mumlede han stille for sig selv, og kyssede let min mave. Jeg udstødte en let fnisen. Det kildede. Han gav sig drillende til at nappe mig i maveskindet, så jeg nev ham på skulderen.

”Drillepind.”

Hviskede jeg glad, og fik endnu et kys. Han lagde sig ved siden af mig, og straks søgte jeg ind i hans favn. Jeg frøs en smule, men nu var jeg jo også nøgen. Endeligt var Erik og jeg samme temperatur, så han ikke behøvede at bekymre sig om at køle mig ned.

”Min elskede Gabriel.”

Hviskede Erik søvnigt, og holdt mig tæt. Jeg kyssede ham blidt som svar.

”Min Erik.”

Tilføjede jeg, da de herlige øjne så på mig. Han smilede let, og krammede mig lidt tættere. Jeg udstødte en tilfreds lyd.

”Gift dig med mig.”

Mumlede Erik træt. Jeg blinkede søvnigt, en smule uforstående.

”Når du har overstået din tid som nyfødt, når du er klar… Så gift dig med mig.”

Bad han. Hvordan kunne jeg sige nej?

”Selvfølgeligt, Erik. Jeg vil jo kun have dig, og ingen andre.”

Hviskede jeg mit svar. Han smilede lykkeligt, og kyssede blidt mine læber.

”Jeg elsker dig.”

Hviskede han træt. Jeg nikkede let.

”Jeg elsker også dig.”

Svarede jeg, og lagde hovedet mod hans bryst. Jeg var simpelthen så træt, så nu skulle der soves igennem. Inden jeg faldt i søvn, hørte jeg dog Erik hviske. Om det var i søvne eller ej, så føltes det godt.

”For evigt og altid.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...