Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1156Visninger
AA

7. Erik kan ikke elske med mig

”Da James blev skabt, da var han… han var ikke en rar person.”

Begyndte Erik at fortælle. Men jeg rystede hurtigt på hovedet. Det kunne være lige meget.

”Han har det bedre nu, men engang imellem får han det alligevel skidt. Og så er det bedst, hvis du bare holder dig fra ham, okay?”

Forkortede Erik det, og strøg forsigtigt min kind. Jeg nikkede let, og ville læne mig ind til Erik, så jeg kunne sidde op af ham. Men han havde andre ideer, og greb mig under hagen, så han kunne løfte mit hoved op. Han kyssede mig længe og inderligt på læberne, så jeg blev helt svimmel af den glædesrus, som straks for igennem min krop.

Han lagde mig ned i sengen, ind over mig og kyssede mig fortsat. Jeg sukkede forventningsfuldt, da Erik pludseligt for væk fra mig. Så hurtigt, at han væltede om på gulvet.

”Erik!”

Udbrød jeg, men han gjorde hurtigt tegn til at jeg skulle blive liggende. Han trak vejret tungt et par gange, før at han blev rolig og kunne åbne øjnene igen. Da han gjorde det, var hans øjne blodrøde. Så blinkede han let, og det forsvandt.

”Vi kan ikke.”

Udbrød han, og lød knust. Han tog hovedet i hænderne, efter kort at have rystet det.

”Jeg kan ikke. Jeg er ikke stærk nok.”

Sagde Erik trist. Jeg forstod ingenting, og satte mig forvirret op i sengen.

”Erik, hvad mener du?”

Spurgte jeg undrende. Han sukkede, og rejste sig. Han gik hen til mig, og satte sig på sengekanten med et opgivende suk.

”Min elskede, elskede Sarah.”

Sagde han trist, og det fik mit hjerte til at knuge sig helt sammen.

”Jeg er ikke stærk nok. Vi kan ikke... Du dufter for godt. Jeg kunne risikere at gøre skade på dig.”

Sagde han endnu mere trist, og så ned i gulvet.

”Hvad?”

Spurgte jeg. Han måtte ikke sige det, han måtte ikke mene det.

”Jeg kan ikke elske med dig.”

Klargjorde han det, og sukkede trist. Det føltes som om at mit hjerte blev revet midt over, i tusinde stykker. Jeg kunne ikke undvære Erik, ikke på den måde. Delene af mit ødelagte hjerte blev så tunge, at jeg sank forover.

”Sarah.”

Udbrød Erik forvirret, og rakte ud efter mig. Men jeg var bevidstløs, inden at jeg mærkede hans sikre greb omkring mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...