Englen, Mennesket og Vampyren - Det Forvirrede Menneske

Min krop var knust. Det vidste jeg. Jeg hostede blod op, og mit hjerte var ved at give op. Men det var ikke mig selv, som jeg bekymrede mig om. Det var Erik. Han lå livløst, lige uden for min rækkevidde. Min hånd lå rakt ud, men jeg kunne ikke nå ham med få millimeter, og jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne end ikke kalde efter ham. Jeg kunne se træpælen, som var blevet hamret gennem hans bryst. Jeg fandt den lille flig inde i mig, som Michael havde efterladt. Jeg brugte den sidste flig af udødelighed inde i min krop til at kalde efter ham. Men jeg så aldrig om han kom, for min knuste krop gav efter først, og mørket tog mig bort.

12Likes
10Kommentarer
1143Visninger
AA

9. Blåbærpandekager

”Far!”

Udbrød jeg, og for lige i armene på ham. Han spruttede overrasket, men krammede mig tæt ind til sig.

”Har du det bedre?”

Spurgte han straks bekymret. Jeg skyndte mig at nikke. Jeg havde lagt syg i næsten tre dage, hvor de alle tre havde været ved at gå til af bekymring.

”Meget bedre.”

Forsikrede jeg ham, og slap ham endeligt, selvom at jeg ikke havde lyst. Jeg følte det lidt som om at jeg var i et krammehumør i dag. Jeg kunne sikkert hænge på far hele dagen, hvis jeg måtte. Men det ville han sikkert i sidste ende ikke bryde sig om.

”Du burde rede dit hår. Maddie går ud af sit gode skind, hvis hun ser det strithår.”

Drillede far mig med et let smil. Jeg rullede bare opgivende med øjnene.

”Var det ikke lidt en overdrivelse?”

Spurgte Maddie pludseligt bag mig, så jeg gjorde et let sæt. Hun fnes let, men krammede mig hurtigt ind til sig, så hun kunne mærke på min pande.

”Meget, meget bedre.”

Sagde hun lettet, og strøg mig blidt over kinden. Så skævede hun skeptisk til mit hår, og sukkede opgivende.

”Balsam, Sarah. Balsam, hvor mange gange har jeg ikke sagt det?”

Skændte hun blidt på mig, men opgav.

”Lad os for noget morgenmad i dig. Hvad kunne du tænke dig?”

Spurgte far. Jeg skulle ikke tænke længe over den.

”Åh far, vil du ikke nok lave mig nogen blåbærpandekager?”

Spurgte jeg så sødt som jeg kunne. Han smilte blidt, og nikkede.

”Det skal jeg nok, pus.”

Sagde han blidt, og uglede kort mit hår yderligere, før at han vendte sig om mod køkkenskabene for at begynde.

”Jeg henter børsten. Og så må vi se om vi kan få den høstak under kontrol.”

Sagde Maddie muntert, og forduftede ud i gangen. Erik dukkede op i bagdøren, og så let på mig med et smil. Jeg gik hen til ham, hvor han straks slog armene om mig og gav mig et ivrigt morgenkys. James rømmede sig kort, som for at sige at Erik skulle opføre sig ordentligt. Erik ignorerede ham, og gav mig et kys mere.

”Godmorgen.”

Hviskede Erik forsigtigt, og kyssede mig endnu engang. Jeg måtte stråle af lykke, så glad var jeg for at få de kys. Specielt når jeg vidste, at det ikke kunne blive til mere. Så hørte jeg pludseligt hoveddøren gå op, og Maddie som udbrød:

”Dimitri!”

Så hørte jeg lyden af skålen, som ramte gulvet med et brag. Porcelænsskålen gik i tusinde stykker. James var blevet ligbleg i ansigtet. Han vendte sig let imod Erik, som hurtigt nikkede indforstået.

Erik flåede mig på få sekunder op i armene, og stormede tilbage ud af bagdøren. Og på en eller anden måde, så lykkes det ham også at gribe James pung, som blev kastet efter os. Før at døren blev lukket og låst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...