En smuk skabning (1)

Dette er historien om Sam (Samuel) der skal på ferie til Spanien.
Men hans ferie, bliver overhovedet ikke som han forventer den...
I Spanien møder han nemlig, en pige, som hedder Serena.
Men han finder ud af at hun er langt fra en almindelig pige.
Hun er en pige der gemmer på en stor hemmelighed...

0Likes
2Kommentarer
223Visninger
AA

2. I vandet

Og svømmede et par meter ud, før hun var langt nok væk til ikke være i stand til at se dem. Forsvarende  kiggede hun rundt og kontrollerede, at ingen kunne se dem. Første gang Sam trak vejret efter at være faldet ned i vandet, hev han uroligt efter det. Heldigvis holdte hun godt fast på ham, og svømmede forsigtigt med ham. Herunder dem var den dybe havbund, sandsynligvis et par 50, 60 meter ned. Men hun var for nysgerrig, kunne ikke vente med at stirre ind i hans øjne, skulle se dem nu! Meget let, hun fik ham vendt rundt og holdt kun fast i hans arme. Men desværre tabte hun ham, fordi hun havde forelsket sig i hans smukke, blå øjne. Hurtigt gik det dog på for hende, at han snart ville drukne, så hun dykkede hurtigt ned i vandet og trak ham op til vandets klare overflade. `Jeg er ked af det ... "Tænkte hun. Efter et par timer, havde hun lagt ham i sin hule, en lille grotte, med det klareste, smukke blå grønne vand i. Du kunne kun komme ind og ud, én måde. Vandet. Heldigvis havde hun været så smart at blokere indgangen med en adgangskode, som kun hun vidste.

`Hvor er jeg?´ Var det første, der faldt ham ind, da han forskrækket vågnede op i en hule. Han lå på den hårde sten, der formede hule. De havde en blank glans, men hvor kom de glimtrende lys mon fra? Der var ridset nogle tegn ind i væggene. Men de var svære at tyde, intet levende væsen kunne have skrevet dét. Måske var det bare nogle revner i stenen? Hulen lignede en pool. I midten var der vand, og hele vejen rundt, der var en kant, lavet af granit, og umuligt at ødelægge. Skulle han dø herinde? Hvordan skulle han komme ud? Hvad ville hans forældre mon sige hvis de fandt ham? Men værst af alt: Hvem havde placeret ham her? På den anden side af det krystalklare vand, var der noget, en lille bog måske? Han rejste sig, gik med besvær over til den anden side og satte sig ned. Det var en lille bog! Den var brun og ikke særlig stor. `Skal jeg åbne den? "Tænkte han. Efter et stykke tid åbnede han bogen. Det eneste, der var i bogen var en masse tang, der flød rundt og plaskede rundt hvad der engang havde været bogens blanke og ubrugte sider. `Hvem ønsker at tilbringe tid på at lave sådan noget vrøvl? "Tænkte han. Men hvad han ikke vidste, var, hvordan bogen skulle læses. Efter et par timer uden at lave noget, var det resultat, at han kedede sig. Så han begyndte at jonglere med bogen. Han var temmelig god til det, indtil bogen faldt i vandet. Uden tvivl stak han hele armen i vandet, fik fat i bogen og trak den op hurtigt. Igen åbnede han bogen af nysgerrighed. Denne gang var der nogle bogstaver, men hvordan? Han havde ikke skrevet noget. Tankerne fløj rundt inde i hans hoved. Måske var det dét, man skulle gøre for at læse havd der stod i bogen? Han begyndte at læse:


"I dag begyndte denne skabning bryst at bevæge sig op og ned. Måske begyndte han at trække vejret? Det ville være fantastisk, for så kunne jeg få hentet noget mere tang til hans ben. Det ser ikke alt for godt ud, der er et stort blåt mærke og en masse små blod samlinger under huden. Jeg håber han har det fint ... eller jeg skal aldrig se hans klare blå øjne igen? Er det virkelig retfærdigt? At jeg kun får at se hans øjne én gang? Eller kunne du, Gud, godt lige lade mig se hans øjne én gang til? Må jeg ikke nok? Bare det at være denne skabning, er svært… man forelsker sig ikke bare lige, sådan uden videre, men det er noget andet med denne skabning jeg har fundet… vil du ikke nok lade mig beholde ham? Hans nuttede ansigt, giver mig en lille smule lys i hverdagen,… Kære Gud! Lad mig beholde ham…

Han ville ikke læse mere, men måske han kunne få nogle svar på alle sine spørgsmål.

"Signeret Serena"

Skrækslagen lukkede han bogen. Hvem var nu Serena? Han vovede næppe at læse mere. Havde nogen udspioneret ham, mens han sov? Og hvorfor teksten blev skrevet med tang? `Mystisk" tænkte han. Et par centimeter til højre for ham, der var den klareste vand, du kunne forestille dig. Uden at vide hvorfor, stak han sin hånd langsomt ned i det smukke, klare vand. Han flyttede fingrene blidt frem og tilbage. Efter et par minutter med hånden i vandet, rejste han sig op...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...