Kærlighed Splittes Kun Af Døden!

Dette digt handler om en pige, der ikke er særlig glad for sit liv... Men hun møder en dreng, der elsker hende. Og de er sammen og intet kan skille dem ad... Untagen døden!

2Likes
0Kommentarer
377Visninger

5. 5.

Hun havde stukket sig selv på en pil,

og derefter blevet kørt over af en bil.

Hun havde fået stød af en ål,

og derefter brændt på et bål.

Men han var hendes lys,

som ikke måtte blive blæst ud af et gys.

Hun var stærk nok nu,

hvis han ikke afslog hendes forslag,

om at det skulle være de to,

Hun håbede ikke det på ham kom bag.

Han måtte ikke kaste,

med hendes hjerte uden at taste.

Hans navn, hans liv og adresse,

så hun ham kunne finde,

uden at hun sig selv igen skulle presse,

og stikke i sin hud med pinde.

Han var hendes trone,

nu ville hun være hans kone.

Han var lyset i hendes lampe,

nu måtte hun ikke på pæren stampe.

Han måtte være,

den eneste ære,

her i hendes liv, åh, min kære!

Han ville vinde,

hendes som sin kvinde.

Han måtte ikke kaste,

med en flaske,

for så ville hun igen smaske.

Han var hendes glæde,

hun var som et sæde.

Han var hendes sukker,

og hun var hans dukker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...