Kærlighed Splittes Kun Af Døden!

Dette digt handler om en pige, der ikke er særlig glad for sit liv... Men hun møder en dreng, der elsker hende. Og de er sammen og intet kan skille dem ad... Untagen døden!

2Likes
0Kommentarer
380Visninger

2. 2.

Ti år senere, er hun femten år,

blot hendes sår,

blir større og større, værre og værre,

Og for hende det bliver svære og svære.

Hendes forældre, tvinger hende i skole,

Og ikke mindst i kjole.

De ej lytter til hend´

Når hun fortæller om sit sind.

Hun vil allerhelst væk,

Fra alt med blæk,

Som skolen, og tvangs tanker,

For hun ved, hvad der hende vanker,

Når hun kommer hjem, hendes far hende banker,

Så kun knogler og organer er tilbage,

Åh, hun ville ønske hun var mage,

At leve i fred, uden pres og bank,

Ville give hende en skavank.

At blive frelst fra disse smerter i hendes ryg,

Ville hjælpe hende med at føle sit tryg,

I armene på den hun elsker,

Og den hun aldrig vil slippe,

Han ville hende aldrig tæske,

Men hvis han spurgte hende, hun ville sine egne pulsårer klippe.

Hvis han hende elsked´

Hun ville blive testet,

hun ville flygte til sted,

og aldrig mere blive kvæstet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...