Secrets - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 17 maj 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Valerie Bella Carter er en smuk og meget stærk pige. Hendes forældre er døde, de døde af en bilulykke. Hun var selv i bilen og det var hendes bror også. De blev adopteret, men til hver deres familie. Så hun opsøgte ham og tog til London for at besøge ham. Han bor i en lejelighed med sine fire bedste venner. Men hvad sker der når hun pludselig mister modet?

17Likes
7Kommentarer
929Visninger
AA

3. On My Way!

Kapitel 2.

 

"Tell everybody i'm on my way
And i'm loving every step i take
With the sun beating down ,  yes i'm on my way
And i can't keep this smile off my face
Cause theres nothing like, seeing each other again
No matter what the distance between" - On My Way - Phil Collins.

 

On My Way!

Jeg vågnede da mit vækkeur ringede. Ja jeg havde sat mit vækkeur.. Jeg ville gerne tidligt afsted. Så jo før jeg kom afsted jo før ville jeg møde min savnede bror. Så jeg bestemte mig for at rejse mig og stå op. Jeg skulle lige have et bad og finde det tøj jeg ville have på. Jeg havde valgt at tage en hvid blondebluse, et par slidte jeans, min røde jakke, en sort taske og mine elskede røde stilletter på. Jeg havde også taget et par røde converse sko med for en sikkerheds skyld.. jeg havde krøllet mit hår og lagt make-up, som bestod af lidt pudder, mascara, eyeliner, lidt øjenskygge og en knald rød lipgloss. (http://www.polyvore.com/cgi/set?id=68922201(eller se i kommentar))

så var jeg klar til at tage afsted.. Bortset fra at nu havde jeg glemt at spise morgenmad, så jeg snuppede lige hurtigt et æble med på vejen. og sagde farvel til Maria og hendes mand. Jeg skyndte mig, da jeg havde lidt travlt. Jeg skulle jo nå toget, så de ikke kørte uden mig.. 

☆☆☆

Jeg nåede det lige på nød og næppe.. men jeg nåede det.. og nu skulle jeg til London og møde min elskede bror. Jeg sad og kiggede ud af vinduet hvor alt susede forbi, mens jeg hørte musik. 

Hvis det ikke var fordi at min sang lige var slut, havde jeg nok overhørt stemmen der sagde hvilken station og så var jeg nok endt et eller andet random sted. Jeg tog min taske og steg ud at toget. Jeg så min omkring. Woaw, her er stort! Ikke at jeg ikke have regnet med det.. Men det her er stort! At endelig skulle møde sin bror.. efter såå mange år!.

Jeg kiggede ned i det papir jeg havde skrevet navn og adresse ned på og kiggede så rundt på de forskellige skilte. Her stod det.. Jeg skulle bare lige den vej.. så jeg ville jeg være der om 5 minutter..

Nu stod jeg her foran døren og skulle til at banke på.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...