It's in his DNA -1D&LM

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2013
  • Status: Igang
Jade Thirlwall er med i pigebandet "Little Mix", som vandt X Factor UK 2011. Jade lever livet sammen med sine bandmedlemmer Perrie, Jesy og Leigh-Ann. Little Mix har ferie og Jade fester og sover, indtil at Perrie, får nok af hende, og inviterer hende til en filmaften hos One Direction. Harry Styles viser interesse for Jade, og Jade ved godt at Harry er en hjerteknuser, men hun vil gerne have det sjovt.
Hvordan vil det gå? Kan Jade lade vær med at følelser for Harry, eller ender hun med at blive såret? Kan Harry ændre sig? Kan de lade vær med at forelske sig og vil Harry og Jade kunne starte et rigtigt forhold, eller vil det bare være for "sjov"? Hvem ender med at blive forelsket, og hvem ender med at blive forelsket? Følg med i "It's in his DNA"
*Se trailer*

Læsning på eget ansvar, da der kommer anstødende scener.

Jeg har skrevet Movellas'en så den passer med det de går og laver, og de begivenheder der er til. Jade har ingen kæreste.

43Likes
54Kommentarer
3647Visninger
AA

9. No secrets

I går sagde jeg at jeg kunne klare ham… det kan jeg ikke.

Jeg har den sygeste smerte i underlivet. Jeg kan ikke gå ordenligt. Jeg ligner en bedste mor. Harry griner bare af mig, men det er ikke sjovt.

Jeg skal ud med Jesy, Leigh-Ann og Perrie og spise frokost, og så skal vi til interview med ”Teen now”, og jeg kan ikke gå. Smart. Og tak Harry! Vi havde nu spist morgenmad, og jeg havde bedt ham om at køre mig hjem, for jeg skulle have noget nyt tøj på, så vi sad i bilen.

En af deres sange blev spillet, men jeg orkede ikke synge med, ”er du for træt til at synge med?” sagde Harry og smilede.

”Hold dog kæft, det er alt sammen din skyld”.

Jeg var ikke træt, jeg havde bare ondt. Rigtig ondt!

”Det er jeg ked af” sagde han og drejede ind til min og Perrie’s lejlighed.

”Ikke en skid du er” sagde jeg og smilede. Han rystede på hovedet, ”faktisk ikke” og så smilede han stort.

”Ej undskyld” sagde han og rykkede sit hovedet tæt på mit. Jeg kiggede hurtigt rundt, for at se at der ikke var nogle med en telefon.

Ingen mennesker, så jeg rykkede mit hovedet tættere på ham, og vi mødtes i et kys.

Jeg spændte min sikkerhedssele op i smerte, og Harry åbnede døren for mig.

”Kom her besse” sagde han og hjalp mig ud. Jeg grinede falsk, og rettede mig op, og prøvede at gå normalt.

Det gjorde ondt, men jeg skulle nok klare det. Jeg skal bare have en ipren. Vi gik ind i hall’en hvis man kan sige det, og tog en af de mange elevatorer.

 

Der var stilhed i elevatoren, og jeg stod og døjes med min indre smerte. Harry blev bare ved med at grine.

Vi trådte ud af elevatoren og gik mod vores lejlighed. ”Du burde nok gå, ellers smadrer Perrie dig sikkert” sagde jeg, han grinede kort. ”hun må jo vænne sig til det” sagde han og tog min hånd.

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg, imens at han trak mig mod døren. Han trak på skulderen og kyssede mig på kinden, inden at han ringede på døren.

”Hej” sagde en glad Perrie i døren. ”Er du klar til interviewet?” spurgte hun og krammede Harry.

Jeg nikkede, sådan klar…

Perrie gik mod mig.

Nej Perrie ikke kram mig, nej.

Jeg har ikke fået min Ipren endnu.

Hun lagde armene om mig, og jeg stønnede ud.

Perrie skubbede mig tilbage. ”Hvad sker der?” spurgte hun forvirret.

”Jeg tror bare at jeg går. Vi ses” sagde Harry, og kyssede min kind, og vinkede til Perrie. Så var han væk.

”Jade. Hvad sker der?” spurgte hun og trak mig indenfor. Jeg smilede uskyldig, ”Ej Jade. Du mener ikke at det er Harry?” sagde hun og kunne ikke lade vær med at grine lidt. Jeg smilede igen. ”Jade, for fanden” sagde hun, og trak mig ind i stuen.

”Jeg vil gerne have en Ipren” sagde jeg og satte mig i sofaen. ”Du skal ikke sætte dig til rette. Vi skal ud og spise med pigerne” sagde hun og gik ud af stuen.

Hun kom ind med to piller og et glas vand.

”Hvad har i lavet? Hvor langtid har i været i gang?” spurgte hun. Nu skulle jeg udspørges.

Jeg tog pillerne og sank dem hurtigt. ”Intet. Stop nu” sagde jeg og skubbede blidt til hende. ”Hvad så? Hvor stor er han lige?” sagde hun og satte sig ved siden af mig.

”Okay. Så stopper vi. Skal jeg ikke også have noget andet tøj på?” spurgte jeg og rejste mig op. Hun nikkede, men blev siddende.

 

Jeg gik ind på mit værelset, og fandt noget tøj. Det endte med en grå top, nogle lyseblå cowboybukser, røde seler, en sort og guld stor halskæde og en rød Max Mara taske (link i kommentar). ”Perrie” råbte jeg, da jeg havde fået min bluse på, og skulle have bukser på.

Hun kom hurtigt ind på badeværelset, hvor jeg stod. ”Hvad er der?” spurgte hun, og jeg smilede sødt til hende. ”Hvad” sagde hun opgivende.

”Vil du hjælpe mig med at få bukser på?” sagde jeg sødt. Hun vendte øjne. ”Jade. Du er for meget. Du har vel lært af dine fejl” sagde hun og tog fat i mine bukser, ”slet ikke” sagde jeg og satte fødderne ned i bukserne, og hun trak dem op om mine ben.

”Jeg kan slet ikke tage det” sagde Perrie og grinede højt. ”Det her… Du er ikke normal” sagde hun og grinede videre. ”Kan du godt selv lukke dine bukser?” sagde hun og klappede mig på skulderen.

Jeg vendte øjne af hende, og lukkede mine bukser. ”Tak mus” sagde jeg og kyssede hende på kinden. Jeg tog resten af tøjet på, og mine UGG støvler. ”Vi kører nu” råbte Perrie. Jeg tog min grå jakke på og smuttede ud til Perrie som stod i entréen.

*

Perrie og jeg sad nu nede på en café og ventede på de andre piger.

Vi havde fået cola som vi sad og drak. Perrie sprang lige pludselig op af stolen og råbte ”girls”, og så gik hun hurtigt mod døren.

Jeg drejede hovedet og så at Leigh-Ann og Jesy var på vej mod os. Så måtte jeg jo rejse mig op. Jeg pustede ud da jeg havde rejst mig i smerte.

Eller det var ikke så slemt mere, men Jesy skulle altid slå mig i røven når vi så hinanden, og denne dag var ikke en undtagelse. Jesy stod hurtigt over ved mig, og trak mig ind i et hårdt kram og slog sin hånd i røven på mig. Jeg lænede mig hurtigt fremad, og et lille klynk undslap ud af min mund.

”Hvad sker der her?” spurgte Jesy, som selvfølgelig havde hørt mig. Jeg lod bare som om at jeg ikke hørte hvad hun sagde, og gik hen til Leigh-Ann, som gav mig et blødt kram.

Vi satte os alle sammen ned. Jesy sad overfor mig, Perrie ved siden af mig og Leigh-Ann skråt overfor mig.

Jesy kiggede underligt på mig. ”Hallo, hvad sker der?” spurgte hun, og lænede sig mod mig. ”Hvad mener du?” spurgte Leigh-Ann, og kiggede mod os, efter at de havde bestilt drikkevarer og mad.

”Hun går bare mærkeligt og lyder som om at hun er i smerte” forklarede Jesy.

Jeg kiggede hurtigt rundt, og kunne høre Perrie grine lidt ved siden af mig.

”Hallo Jade. Hvad er det?” spurgte Jesy og slog mig over armen.

Jeg kiggede på hende ”intet” svarede jeg, men kunne ikke lade vær med at grine lidt. Og det hjalp slet ikke at Perrie sad ved siden af og grinede stille. Selvom at de ikke var en skid sjovt! På ingen måde altså.

”Hvad har du lavet?” spurgte Jesy igen og lød meget nysgerrig.

Et højt grin lød fra Perrie, ”Ikke hvad, men hvem” sagde hun og grinede videre. Jesy og Leigh-Ann så forbavset ud. ”Nå, nå. En hvem?” sagde Leigh-Ann og tog en tår af sin sodavand. ”Hvem?” spurgte Jesy og havde julelys i øjnene.

”Ikke hvilken som helst hvem” sagde Perrie, og jeg kiggede surt på hende. Hvorfor kørte hun den længere og længere ud?

”Hallo sig det” sagde Jesy og kiggede indtrængende på mig. Jeg rystede på hovedet. ”Hvem er det?” fortsatte Jesy og kiggede på Perrie. ”Ingen”, ”Harry” sagde jeg og Perrie på samme tid.

Jeg drejede hurtigt hovedet mod Perrie, og hun smilede bare overlegent. Tak for lort.

”Hvad sagde du?” spurgte Leigh-Ann. ”Harry” sagde Perrie igen. ”Harry som i…?” fortsatte Jesy.

Jeg kiggede væk, og kunne mærke mine kinder blive varme. Hvorfor de gjorde det, ved jeg ikke, men altså.

”Hvor mange Harry ‘er kender vi? Harry St…” sagde Perrie men blev afbrudt. ”Styles?!” råbte Jesy op. Jeg tyssede hurtigt på hende, og kiggede forskrækket rundt i caféen, for tænk hvis der sad nogle med lidt for store øre.

Store øre? I ved hvad jeg mener ikke?

”Jade mener du det?” spurgte Leigh-Ann. Jeg kiggede ned i min sodavand og rodede i den. Jesy udbrød en mærkelig lyd, og klappede på bordet.

”Detaljer, detaljer” sagde hun og skubbede til mig. ”Nej” sagde jeg hurtigt.

”Jade du kan da godt sige noget om hvordan…” begyndte Perrie, jeg skubbede hårdt til hende ”du er da i helt vildt godt humør i dag. Hvad har dig og Zayn lavet?”. Hun grinede bare.

 ”Ej men fortæl lige” sagde Jesy, og de kiggede alle sammen på mig. Jeg vendte øjne af dem, men de var jo mine bedste veninder, så jeg kunne lige så godt sige det. Men uden deltaljer! Ej ad!

”Okay, okay. Altså Perrie havde inviteret mig til filmaften noget hos…” sagde jeg, men blev afbrudt af Jesy ”det ved vi godt, kom videre” . ”Fint nok. Men så spurgte han om vi skulle ses dagen efter alene…” så fortalte jeg hele historien, uden for mange detaljer, men de så ud til at de var tilfredse med den.

 

”Jeg havde aldrig troet at dig og Styles…” sagde Jesy og smilede stort til mig.

”Heller ikke mig” sagde Perrie, og rodede i sin sodavand. Jeg vendte øjne af dem, ”hvad er i så?” spurgte Leigh-Ann. ”Intet, bare venner med fordele” sagde jeg.

Perrie rømmede sig kort, ”ja indtil videre”. ”Okay kan vi ikke bare snakke om noget andet?” spurgte jeg.

De nikkede alle sammen, men jeg kunne tydeligt se på dem at de ikke var færdige med emnet, men det blev de nødt til.

”Okay, men et sidste spørgsmål” sagde Jesy. Jeg kiggede surt op på hende, men lod hende fortsætte, ”hvordan var han så?” spurgte hun og fik sit klamme blik på. Jeg drejede hovedet væk fra hende. ”Ej kom nu Jade” bad Jesy. ”Har du set hvordan hun går?” spurgte Perrie.

Jesy og Leigh-Ann grinede ”nu ser jeg. Så rygterne er altså sande” sagde Jesy, som helt klart var den mest perverse i gruppen. Jeg kiggede på hende igen og kunne lige så godt lukke den. ”Ja” sagde jeg hårdt, og vores mad blev stillet på bordet. Jesy smilede stort til mig. Klamt.

 

Hele frokosten gik stille og roligt. Vi snakkede om alt andet end Harry, hvilket var fint. Interviewet gik også fint.

De spurgte selvfølgelig ind til hvorfor jeg var blevet set med Harry, Louis og Eleanor, men jeg fik givet en fin forklaring om at vi alle var rigtig gode venner, bla, bla, bla osv.

Perrie havde lige sat mig af hjemme ved lejligheden, og så var hun taget over til hendes og Zayn’s lejlighed. To lejligheder tænker i nok… Ja det er bare Perrie.

 

Jeg lagde mig i sofaen og tændte tv’et. Det var mørkt udenfor, og klokken var omkring 18. Interviewet havde taget ret langtid, og jeg var træt. Jeg behøver vel ikke fortæller hvorfor?

Jeg havde ligget i langtid og set et eller andet reality program, da min mobil bippede.

 

#Kommer du ikke over til mig? X#, havde Harry skrevet. Jeg rettede mig op og tænkte mig om.

Jeg svarede:

 #hm ville godt, men jeg ville ret gerne kunne gå sådan rigtigt i morgen;) Sorry X#

 Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet, for at tage noget vand. Min telefon bippede igen.

#Haha. Ej undskyld… husk nu lige at vi skal til USA i over morgen. X#

 #Du prøver at presse mig?#

#Måske lidt… Får du ikke medlidenhed med mig?#

#Ikke rigtigt. Har du slet ikke medlidenhed med mig?#

#Jo og derfor skal du komme over, så jeg kan pleje digJ#

#Og jeg kan pleje dig?;)#

 

Der gik noget tid og jeg regnede ikke med at få svar. Jeg lagde min telefon fra mig og gik ind på værelset for at tage nattøj på.

Jeg hørte min telefon ringe så jeg løb hele vejen igennem lejligheden, og kunne ikke finde den skide telefon. *Glemsom*.

”So call me maybe” lød den, og blev højere og højere.

Jeg gik ud i køkkenet og der lå den på køkkenbordet. Hvem har lagt den der?

”Hallo?” sagde jeg forpustet, og prøvede at få vejret ordentligt.

Altså jeg løb rundt i hele lejligheden og den er stor! ”Hvad laver du?” lød Harry’s stemme i telefonen.

”ledte efter telefonen” sagde jeg og havde fået pusten.

”Og derfor er du forpustet?” sagde han og grinede, ”øh ja. Lejligheden er stor” svarede jeg. Han grinede stadig. ”Hvad vil du? Jeg var på vej i seng” sagde jeg og sukkede.

”Jeg vil invitere dig på en ordentlig date” sagde han og lød meget selvsikker, ”i morgen” fortsatte han. ”Okay…” sagde jeg og trak det lidt ud. ”Jeg henter dig kl. 14 okay?” spurgte han.

Jeg nikkede, men kom så i tanke om at han ikke kunne se det, ”ja du kommer bare” sagde jeg og gik mod mit værelse, ”det har jeg også tænkt mig” svarede han, med et grin i stemmen.

”Vi ses i morgen” sagde jeg, ”Ja, sov godt og drøm om mig” sagde han, jeg grinede af ham.

”Jaja, godnat Harry”, ”godnat Jade” sluttede han og lagde på.

 

Jeg kom hurtigt i tanke om, at jeg ikke vidste hvad vi skulle lave og derfor ikke hvad jeg skulle tage på, så jeg gik ind på beskeder.

#Hey hvad skal vi egentligt?#

#Ud og skøjte. X#

#Harry jeg kan ikke skøjte#

#I got you#

#Flot, men jeg falder stadig. Og hvis jeg brækker noget, er det din skyld#

#Vi kan nok finde andre måder at brække noget på…;)#

Jeg rystede på hovedet over hans besked. Perverse dyr.

#Men vi skal ud og spise senere#

#Så kjole eller hvad?#

#Helt perfekt. Sov godt Jade. X#

#Sov godt. X#

Jeg smed mig hurtigt i sengen, og lagde min dyne over mig. Søvnen kom hurtigt til mig, og jeg drømte selvfølgelig om Harry… men det er en anden sag.

___________________________________________________________________________________________________________________

Så kom næste kapitel. det er ikke så spændende men altså:)

xx

 

Shipper Larry harder than they fuck.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...