Life is great - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
Denne movella handler om 17-årige Julia som bor i London i en lejlighed med sin mor, men hun er egentlig klar til at flytte. MEN det er hendes mor altså ikke. Julias bedsteveninde Sophie, hendes mor Melanie har det heller ikke for godt, og Sophie ender i druk og alt muligt andet. Sophie invitere Julia til One directions koncert hvor de to piger er VIP og hvor de skal om backstage og møde drengene. Og det forandre hele Julia's liv...

1Likes
2Kommentarer
849Visninger
AA

8. Lucas

Min mobil vibrerede. Sms fra Sophie. Endelig! Det var flere dage siden hun kom hjem fra sygehuset og hun var taget hjem til hendes far. Det var måske også godt nok, selvom min lejlighed føltes tom. Harry havde inviteret mig hen i studiet.. De skulle indspille et eller andet. Jeg vidste ikke hvad. Harry og jeg havde også bare aftalt at jeg ikke blandede mig i ham og drengenes musik. Det ville ikke gå.

 

Jeg gik ud af døren, låste den og gik ned af trapperne. Jeg gik hen mod busstationen da en bil kørte op på siden af mig. Tonede ruder. Altså, jeg har aldrig rigtig fattet meningen med det? Så kan man ikke blive set inde i bilen? Det er faktisk ret latterligt. Bilen stoppede op. Vinduet rullede ned og et bekendt ansigt kom frem. ”Hej Julia.” Jeg smilede og stak hovedet hen til vinduet. ”Hej Lucas. Hva så?” ”Ja selv, hva så? Vil du ikke have et lift?” Jeg smilede og takkede ja. ”Okay, fortæl. Hvor skal du hen?” ”Du hvor studiet ligger ikke?” ”Altså der hvor alle de latterlige pop-bands indspiller?” Jeg løftede øjenbrynene Latterlige pop-bands. ”Ja der. Men nu er det jo bare lige sådan at jeg tilfældigvis er kærester med en fra en de latterlige pop-bands.” Der blev stille. Akavet stille.
”Okay. Den var ikke god, det er jeg ked af!” Jeg grinede og rystede på hovedet. ”Hey. Hvordan går det egentlig med Sophie?” Sophie. Lort. Jeg havde glemt at kigge beskeden fra hende. Jeg fandt hurtigt min mobil frem og åbnede beskeden.

 

’Hey J. Jeg bliver hos min far måneden ud. Jeg har også taget en graviditetstest… Julia, jeg er ikke gravid. Det lyder skørt og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men måske ville jeg gerne have et barn. Jeg ved det ikke helt?’
Men ellers går det fint. <3
Jeg savner dig, tak for alt!!!!’

 

”Hun er ikke gravid..” Jeg hviskede for mig selv, men det mislykkedes lidt. ”Hvem er gravid?” ”Nej nej.. Okay Sophie var til en fest hvor hun var i seng med en fyr. De var virkelig fulde. De havde sex uden beskyttelse, men hun er ikke gravid.” ”Nårh okay. Det lød lige kort som om du sagde hun var gravid.” Jeg nikkede og satte mig tilbage i sædet.

 

Jeg fik det dårligt

Kvalme dårligt

Okay, det var ikke for sjov det her

 

”Lucas? Jeg har det ikke så godt.” Han kiggede over på mig. ”Chok Julia. Du er helt bleg, hvad sker der? Skal jeg holde ind?” Jeg nikkede og klikkede min sele op. Lucas kørte hurtigt ind til siden. Jeg åbnede døren og gik ud. Og der kom det. Jeg kastede op. Føj, det så freaking klamt ud. Lucas kom hen til mig og tog fat i mit hår. Han tog min hånd og jeg satte mig ind på sædet. Lucas satte sig på hug lige foran mine ben som hang ud af bilen. Han tog min hånd. ”Er du okay?” ”Det tror jeg. Jeg vil egentlig bare gerne hen til studiet nu. Han nikkede og tog mine ben ind i bilen. Han satte sig selv ind og startede bilen igen.

Der gik ikke længere end to minutter så var vi der. ”Sådan.” Jeg vendte mig rundt. ”Tusind tak for hjælpen!” Han nikkede. Jeg klikkede selen op og gik ud. Mine ben kunne ikke rigtig gå. Jeg var svimmel. Min krop var uduelig, den gad ikke gå. ”Kom nu altså..” Jeg mumlede lidt for mig selv og i dét sekund kom Lucas bag mig. ”Jeg skal nok hjælpe dig ind.” Og lige da han tog min arm gad mine ben at gå. Der kom det ene skridt efter det andet. Det gik jo helt godt! Han åbnede døren og vi gik ind. De fem drenge sad i sofaen og skrald grinede da vi trådte ind af døren. De stoppede brat op og kiggede op på os. Eller rettere sagt kiggede de mest på Lucas. ”Hvem er du?” Zayn kiggede hårdt på Lucas. Harry rejste sig og gik hurtigt hen til mig. ”Hvad er der sket? Du ser forfærdelig ud!” ”Wow, tak. Det var så meget det jeg havde brug for at høre.” Han grinede, men alligevel var han seriøs. ”Jeg var på vej herover da Lucas så mig og tog mig med i hans bil og så..” ”Du kunne bare have ringet til mig.” Harry plejede ikke at afbryde. Han kunne tydeligvis ikke lide Lucas. ”Så fik jeg det dårligt og han holdte ind til siden. Jeg brækkede mig på gaden også kørte vi herud. Og da jeg var og stadig er lidt svimmel fulgte han mig ind.” Harry kiggede på mig. Jeg gav ham et klap på kinden. Og hentydede til at han lige skulle slappe lidt af. Jeg vendte mig om til Lucas. ”Tak for hjælpen.”

Zayns synsvinkel:

”Tak for hjælpen.” Julia trak Lucas ind til et kram. Han strøg hans hånd hen over hendes ryg. Ret kærligt. Han gav de onde øjne til Harry. Jeg hader de typer. De personer som går efter andres kærester. Klamt! Og man kunne jo se det så tydeligt. Den eneste som vidst ikke kunne se det var Julia. Selvfølgelig, altid pigen. Jeg kiggede over på Louis som rullede med øjnene. De slap hinanden. ”Vi ses.” Lucas gik ud af døren. Endelig man.

”Så slap vi af med ham.” Harry grinte og tog fat i Julia og fik hende ned og sidde. ”Ej drenge. Hvad er der galt med ham? Han er jo flink.” ”Kan du ikke huske hvad han gjorde mod dig sidst i sås?” Julia kiggede irriteret over på Harry. ”Lad være. Det er mellem ham og jeg. Det er fortid.” Jeg kunne se på Harry han ikke var vild med at hun sagde ’mellem ham og jeg.’ Det viste jo bare at de måske var begyndt at bygge noget op. ”Når du siger det er fortid. Kommer der så også en fremtid?” Jeg kiggede lidt spørgende på hende, men hun gloede bare på mig og løftede øjenbrynene som hun plejede.

 

Julias synsvinkel:

Selvfølgelig skulle de køre i at Lucas har kørt mig herover og sådan. Hvad havde jeg forventet? Ja i hvertfald ikke at kaste op. ”Nej. Og kan vi ikke please lade det ligge?” Harry kiggede irriteret på mig.”Skat det er sødt du er jaloux, men det skal du ikke, okay?” ”Jaja.”

 

Jeg sad med et tæppe omkring mig og en kop te, i sofaen, imens drengene var inde i studiet. Jeg havde fået lydmanden til at få lyden ud i højtalerne så jeg slap for at rejse mig fra sofaen. Jeg smilte til dem. Det lød virkelig godt, det blev jeg nødt til at indrømme. Sangen stoppede, det så ud til de ville holde en pause. Jeg lyttede til deres stemmer.

 

”Hey Harry, er det ikke sygt træls at ham der Lucas er dukket op?” Harry nikkede. ”Jeg tror jeg er lidt jaloux, men jeg fatter ikke at Julia kan være så blind! Kan hun ikke se at han prøver at tage hende? Altså, jeg er bange for der sker noget mellem de to.” Nu forstod jeg ingenting. Og så alligevel det hele. Han stolede ikke på mig. Jeg kunne se ind af glasset ind hvor lydmanden sad, Willy, han sad og lavede tegn til drengene. Okay, nu forstod jeg. Drengene vidste ikke jeg kunne lytte med. Pludselig kom Willys stemme. ”Drenge. Jeg fik ikke fortalt jer at jeg har sat lyden ud til Julia..” ”Du hvad?” Harry råbte og kiggede ud af glasset, ud på mig. Jeg havde rejst mig. Jeg skulle ikke være her mere. Jeg løb hen mod døren. Jeg tog hurtigt mine sko og jakke på. Harry var lige efter. ”Nej, Julia vent!” Jeg stoppede op. Han stoppede også, der var kun få meter i mellem os. ”Du er bange for at der sker noget mellem mig og Lucas..” Jeg tog hænderne op til ansigtet. Jeg kiggede surt på ham. Jeg langsomt hen imod ham. ”Det betyder jo at du ikke stoler på mig! Jeg fatter det ikke! Er det bare sådan kendisser er. De vil ikke kendes ved en og så stoler de heller ikke på en? ER DET BARE NOGET JEG SKAL VENDE MIG TIL?” Jeg skreg ham næsten op i ansigtet. Jeg slog ham på brystkassen og skubbede ham bagud. Drengene stod henne ved døren. ”Julia..” ”NEJ! VED DU HVAD? JEG ER TRÆT AF DET HER!” Han kiggede bedrøvet på mig. ”Julia. Du må lige lade mig snakke.. DU må da indrømme at det er underligt at han dukker op og at han også samler dig op og sådan. Ja, jeg er jaloux. Det er da klart!” ”Så stoler du jo ikke på mig?!” Jeg skubbede ham bagud. Mit temperament kunne jeg ikke selv styre længere. Pludselig kom Liam og Zayn op til os. ”Hey venner. Stop!” Zayn kom hen til mig. Han tog fat i mine arme og ruskede i mig. Liam tog fat i Harry og de gik hen til studiet igen. Jeg pustede ud og kiggede Zayn i øjnene. ”Det er okay. Det skal nok gå. Kom.” Han tog mig i hånden og gik hen til hans bil. ”Jeg kører dig hjem.

 

Vi sad i bilen på vej hjem. ”Tak Zayn.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...