Life is great - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
Denne movella handler om 17-årige Julia som bor i London i en lejlighed med sin mor, men hun er egentlig klar til at flytte. MEN det er hendes mor altså ikke. Julias bedsteveninde Sophie, hendes mor Melanie har det heller ikke for godt, og Sophie ender i druk og alt muligt andet. Sophie invitere Julia til One directions koncert hvor de to piger er VIP og hvor de skal om backstage og møde drengene. Og det forandre hele Julia's liv...

1Likes
2Kommentarer
895Visninger
AA

2. Jeg har hans nummer?

"Harry?!" Jeg kiggede på ham som en idiot. "Shhh!" Han tyssede på mig og pegede over på den anden side af gaden. Der gik to teenage piger, som kiggede lidt underligt på os. Han kom helt tæt på mig og tog fat i mit ærme. Han hev mig ind i en gyde hvor han tog hatten ned. Jeg kiggede spørgende på ham og hentydede ligesom lidt efter en forklaring. Men nej... "Hej Julia!" Han smilede sødt til mig og gav mig et hurtigt kram. "Øhm? Er det okay jeg spørger om noget?" Han nikkede. "Er det normalt popstjerner skyder folk ned med snebolde, hiver folk ind i en gyde også bare siger hej?" Han grinte og børstede noget sne af min skulder. "Jamen jeg så du kom gående også tænkte jeg bare lige jeg ville sige hej!" Jeg kiggede irriteret på ham. "Og det besluttede du dig simpelhen at gøre på den der måde?" Han grinte. "Ja, undskyld!" Jeg grinte og puffede til ham inden jeg begyndte at gå ud af gyden. Han løb efter mig og greb fat i min arm. "Hey? Det er ikke så tit jeg spørger mine fans om dette, men..." "Ja det der med fan... Jeg er ikke en fan! Sophie tvang mig med til jeres koncert i går!" "Så du kan ikke lide vores musik?" Han kiggede lidt usikkert på mig. "Jov! Jeg syntes i drenge gør det godt, men jeg er bare ikke så stor en fan." "Okay okay. Det er fint!" Jeg løftede mine øjenbryn fordi jeg kunne se han ikke mente det. "Ej jeg mener det! Det er okay!" Jeg smilede. "Okay? Hvad var det du ville sige?" "Okay så må jeg jo formulere det anderledes.. Det er ikke så tit jeg spørger nogle jeg kun lige har mødt om dette, men må jeg ikke få dit nummer?" Jeg lavede store øjne og kunne mærke at jeg rødmede. "Øhm jo! 60107388." "Fedt! Jeg skriver til dig!" Han løb ud af gyden og drejede til højre ned mod krydset ved min lejlighed. Nårh nej... "NYE lejlighed!" Jeg smilede ved mig selv og fortsatte nu hen mod min lejlighed.  

Jeg tog nøglen op af min lomme og låste døren op. Jeg kunne nærmest dufte lugten af tomhed da jeg trådte indenfor. Jeg lagde pap kassen på en stol som stod i køkkenet. Det var en mega fed lejlighed.

Udsigt.

Plads.

Og INGEN mor.

Det var ligeså perfekt som jeg havde forudset det. Jeg åbnede pap kassen hvor jeg havde lagt noget rensnings halløj til toilettet og spejlene ude på badeværelset. Jeg smed min jakke og tog kluden og rensnings halløjet med. Jeg satte mig på hug og kiggede ned i toilettet. Ja jeg måtte nok se at komme igang. Jeg tog kluden og begyndte ligeså stille at tørre toilet brættet af. Da jeg ligesom følte at det var begyndt at 'skinne' tog jeg det der blå lokums rens og tog rundt i kanten som jeg havde set min mor altid gøre. Jeg kiggede lidt på toilettet før jeg vendte mig om og kiggede på spejlet. Jeg sprøjtede lidt rundt omkring på spejlet og lod det glide lidt ned før jeg tog en anden klud og tørrede spejlet af. Pludselig kunne jeg mærke min mobil vibrere i min baglomme. Jeg smed kluden og tog den op. 'Ukendt nummer' Nårh, men jeg tog den alligevel.

 

"Hej det er Julia!"

"Hey! Det er Harry."

”Hej? Hva så?”

”Jamen jeg tænkte på hvad du lavede lige nu?”

”Jeg rykker mine ting over fra min mors og min lejlighed over min egen. Hvorfor?”

”Det lyder fedt! Har du brug for hjælp?”

”Ja det kunne jeg da godt!”

”Okay! Hvad er adressen?”

”Jamen det er lige der ved siden af starbucks!”

”Okay! Jeg er der ca. kl 13!”

”Okay super vi ses.”

 

Jeg smilede ved tanken om at skulle se Harry igen, men alligevel? Ville det blive akavet? Jeg gik ud i køkkenet og hentede pap kassen med ind på badeværelset. Der lå balsam, shampoo, smykker, tandbørste osv. alle de ting der skulle stå ude på mit nye badeværelse. Efter jeg havde lagt det på plads kigged jeg på klokken. Den var 2 minutter i! Jeg gik ud og tog sko og jakke på igen og tog nøglen som lå på bordet. Jeg låste og gik ned af trapperne som jeg allerede var træt af. Jeg kiggede rundt, men kunne ikke se Harry nogen steder. Pludselig rullede vinduet ned på en af bilerne som stod i siden af vejen. Jeg kiggede ind. "Hey! Skal du med?" Jeg smilede ved tanken om at Harry havde en bil, men det var nu ikke så meget det. Så slap jeg bare for at gå! Jeg er i utrolig dårlig kondi. Jeg åbnede døren til bilen og satte mig ind. "Hey." Han smilede til mig. "Nu kører vi hjem til dig, henter alle dine ting sætter det op i din lejlighed også går vi ned på starbucks! Jeg kiggede underligt på ham, som om han virkelig havde forberedt hvordan han ville have vores dag til at være. "Okay, men vi skal altså først lige sætte tingene lidt på plads!" "Ja ja, men så tager vi på starbucks!" Jeg grinte lidt og viste vejen hen til lejligheden. "Sådan." Han stoppede bilen og klikkede selen op og steg ud. Jeg fiskede min mobil ud af min baglomme og lagde den i stedet for i jakke lommen. Pludselig åbner bildøren. "Hva? Har du problemer med selen?" "Nårh nej! Jeg skulle bare have min mobil i jakke lommen!" Han rullede med øjnene og klikkede min sele op. "Det passer!" "Ja! Og jeg er superstjerne." Jeg kiggede på ham. "Ja smarte! Det er du nemlig." "Ja okay, pænt dårligt sagt alligevel." Vi gik op af trapperne og hen til døren. Jeg fandt min nøgle og skulle til at låse op da min mor åbner døren. "Gud, hej skat!" "Nårh hej mor! Hvad skal du?" "Ud og hente posten! Hvem er din ven?" Jeg vendte mig rundt og trak Harry op ved siden af mig. "Ej! Det ved jeg da godt! Du er da Harry." "Ja, det er mig!" Hun kiggede tilbage på mig også på ham også på mig også på ham. "Er i to..?" "Nej mor!" Jeg kiggede irriteret på hende mens man godt kunne se hendes grin i hendes øjne. "Nårh, men skat? Jeg kom lige til at tænke på at vi mangler mælk! Vi ses." Jeg rullede med øjnene og kiggede på Harry. "Nårh, men det var så min mor. Skal du med ind?" Vi gik ind og samlede alle pap kasserne inde fra mit værelse, og ud i køkkenet. "Hey! Skal jeg bare tage nogle kasser ned i bilen?" "Ja ja!" Jeg smilede til ham, men han tog to kasser oven på hinanden og gik ud af døren. Da han kom tilbage igen fik vi med held taget min sofa ud i bilen og derefter min seng. Og pludselig havde vi alle tingene ude i bilen. Vi sad begge ude i bilen. "Hva så er vi klar?" Jeg kiggede meget spændt på ham. "Øhm Julia? Ville det ikke være en idé og lukke og låse døren?" Jeg kiggede op af trappen og så den åbne dør. Jeg nikkede og skulle til at spende selen op da Harry sætter sin hånd først og trykker på knappen. "Du kan jo ikke finde ud af det." Jeg rakte tunge til ham og åbnede bildøren og løb op af trapperne igen. Jeg tog nøglen op af lommen smækkede døren, låste og løb ned igen.

 

 

Efter et stykke tid sad vi begge i sofaen inde i min nye lejlighed i stuen. Vi havde sat det meste der hvor det skulle være, men det var overhoved ikke klar endnu. Sophie skulle jo også hjælpe. "Skulle vi på starbucks?" jeg kiggede på ham. "Om vi skal på starbucks? Selvfølgelig!" Jeg smilede til ham og vi gik begge ud i gangen. "Og du skal bare lige vide at der måske kommer folk hen efter autografer, og måske nogle billeder!" "Ja ja! Det går nok." Vi gik ud af døren låste og ned af de stejle trapper. Dør klokken klingede da Harry åbnede døren ind til starbucks. Vi satte os ved et bord henne i hjørnet så vi bare var lidt usynlige. "Skal jeg ikke gå op og købe? Så kan du jo give lidt autografer i mens!" Jeg grinte og rejste mig. "Jamen jeg ved ikke hvad jeg skal have?" "Jeg bestiller bare det samme som jeg skal have." Han nikkede og tog jakken af og hængte jakken på stolen. Der var lidt lang kø så jeg kedede mig lidt. Jeg kiggede ned mod Harry som var i gang med en autograf til en pige, jeg smilede lidt for mig selv. Pludselig ringede min mobil. Jeg tog den op og så Sophies navn dukke op på skærmen.

 

"Hey smukke! Hvordan går det med din mor?"

"Hej! Det går meget bedre. Men hvor er du?"

"Det lyder godt! Jeg er på starbucks!"

"Fedt! Hvor henne?"

"Ved siden af min nye lejlighed!"

"Er det okay jeg kommer?"

"Ja da!"

"Okay fedt! Jeg er der ca. om 15 min!"

"Super, vi ses du!"

 

Jeg lagde på og lagde den i lommen igen. Det passede fint da det også blev min tur. "Hej! Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Jeg kiggede på drengen som nok var på min alder ca. måske lidt ældre. "Jamen jeg skal bare have to chokolader med is, flødeskum også jeres chokolade over!" "Ja det er klar lige om lidt. Hvis du bare stiller dig derover så kommer jeg lige om lidt." Han virkede flink, men det var som om han flirtede med mig når han snakkede. Det var egentlig ret komisk. Jegfandt hurtigt de penge han skulle have. Og lige da jeg havde lagt dem på bordet stod der to varme chokolader på bordet. "Fedt tak!" Jeg kiggede på ham da han egentlig stod og direkte stirrede på mig. "Vi skal da gå ud sammen?" Jeg løftede øjenbrynene og kiggede på ham. "Hva siger du?" Jeg pegede ned mod bordet hvor jeg sad. Han trådte lidt væk da han så Harry sidde der. "Nårh! Undskyld..." Jeg grinte og tog kopperne og gik ned mod bordet. "Her!" Harry kiggede på mig. "Hvad er det?" "Varm chokolade med is, flødeskum og hakket chokolade over!" "Det lyder lækkert." "Godt! Det er skide dyrt." Han kiggede underligt på mig, men jeg forstod det godt. Han havde jo så mange penge at det syntes han nok ikke. "Ja okay! Du har jo også vildt mange penge så det er jo ikke dyrt for dig!" Han grinte og rystede på hovedet. "Nej det var ikke det jeg mente! Jeg skal nok betale." "Nej! Det kan jeg da godt selv." Han kiggede seriøst på mig og tog fat i min hånd. "Jeg skal nok betale." Og lige i det sekund kom Sophie ind. Typisk! Hun stirrede på Harrys hånd også op på mig. Jeg tog min hånd væk og rejste mig op. "Hey Sophie." Jeg krammede hende og hviskede hende i øret. "Det du så var ikke hvad du tror!" Hun smilede da jeg slippede hende. "Du skulle da have sagt at Harry var her! Hej Harry!" Han smilede og rejste sig op. Han tog hendes hånd. "Hey!" Han satte sig ned igen. "Øhm Julia? Jeg tror bare jeg smutter igen! Vi ses bare i aften engang." "Nej du kan bare blive!" Jeg kiggede over på Harry som nikkede. Hun rystede på hovedet og tog sine hansker på igen og gik. 

Efter mig og Harry havde sagt farvel gik jeg op i min lejlighed igen. Jeg satte mig i sofaen og ringede til Sophie.

 

 

"Hej det er Sophie!"

"Hey! Jeg er hjemme nu, kommer du over?"

"Jeg står faktisk uden for din dør og har ringet på ca. 40 gange!"

"Jamen den virker ikke!"

 

Jeg lagde på og gik hen til døren og åbnede. "Hey! Undskyld jeg ikke har åbnet! Men du kunne jo have banket på!" "Ja ja." "Men kom indenfor!" Hun gik ind og tog sine sko af og hængte sin jakke af og hængte den på knagen. "Fortæl mig det hele!" Jeg kiggede underligt på hende da jeg var lidt lost. "Hvad mener du?" "Ja dig og Harry!"

 

Pludselig var klokken blevet mange. Mig og Sophie havde klaret hele min lejlighed på 4 timer! Og hun havde også fået svar på alle hendes spørgsmål omkring mig og Harry. Og mine svar var lidt de samme. At der ikke er noget! Vi har lige mødt hinanden, og desuden så er vi bare venner. Min lejlighed var blevet rigtig fed med mange småting rundt omkring og der var også blevet rigtig hyggeligt. Mit tøj var alt sammen blevet lagt ind i det kæmpe skab jeg havde fået op i lejligheden af nogle flyttemænd tidligere i dag. Sophie skulle sove her og vi havde lavet lidt planer om at hun måske skulle flytte ind. Der var nemlig et 'gæsteværelse' som så ikke skulle være det mere hvis hun flyttede ind. Og der kunne hun bo. Så ville huslejen heller ikke være så dyr! Min mobil vibrerede på bordet i stuen hvor jeg sidst havde lagt den. 

 

'Hey! Tak for idag, det var hyggeligt. Hvad skal du i morgen aften? :-)'

Jeg tænkte det nok var fra Harry så jeg gemte hans nummer som 'Harry :-)' og svarede ham.

'Hej! Ja det var super hyggeligt. Min kalender er tom så jeg skal vidst ikke det helt store! :-P'

'Fedt! Tag Sophie med! Det bliver jer to, mig og drengene! Jeg henter jer kl. 19.00 ved din "nye" lejlighed ;-)'

'Okay! Vi kommer! :-) Ses.'

 

"Sooooophie?!" Sophie kom ud fra badeværelset og ud i stuen. "Hvad?" "Dig, mig og One direction drengene i morgen kl. 19.00 ude foran!" Hun smilede, men pludselig blev hendes ansigtsudtryk bange. "HVAD SKAL JEG HAVE PÅ?!" Hun kiggede spørgende på mig, men jeg grinte bare og tog hende i hånden og gik ind på mit værelse. "Se nu her." Jeg fik hende sat i sengen og gik hen til mit skab og fandt en sort kjole frem. Hendes smil kom frem på læberne og hun rejste sig og tog  mig ind til et kram. Pludselig bankede det på. Jeg løb ud i gangen og åbnede. "Hej skat!" "Hej mor!" Jeg krammede hende og fik en blomst i hånden. "Tak! Kom indenfor!" "Sophie? Min mor er her!" Min mor stillede skoene og lynede jakken op. "Jeg bliver bare lige kort! jeg skal jo bare se min datters nye lejlighed." Jeg smilede og pludselig kom Sophie ud i køkkenet ved gangen. "Hej!" Sophie krammede min mor og vi gik ind i stuen. "Hold da op en udsigt! Og hvor er her blevet flot!" Jeg smilede og trak hende ind på mit værelse. 

 

Da min mor var taget hjem igen gik mig og Sophie i seng. Der ventede jo en dag i morgen med en spænende aften som nok skulle blive sjov. Især for Sophie som jo var vild med dem. Men mon hun kan styre sig? Det for vi at se. Jeg lagde mig ned på puden efter at have slukket lyset. "Godnat Julia!" Jeg smilede selvom hun nok ikke kan se det. "Godnat du! Vi ses i morgen."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...