Ham..

sådan som jeg har det hver morgen..
vi skulle skrive en novelle i skolen..
jeg skrev om det der går mig mest på..
savner min dejlige lille pony..<'3

0Likes
0Kommentarer
131Visninger

1. Ham..

 

Ham..

 

Dette er den sædvanlige morgen.. at så for sent op er et must.. og så bare stresse rund med bange anelser om at komme for sent. Med et bart knækbrød og tasken halt svinget over ryggen er jeg ude af døren. Havde det været en ørken, var der en tydelig støvsky efter mig.

Hurtigt op på cyklen.. men hvor var den? Ej jeg hader denne ombygning vi har.. kunne min cykel for en gangs skyld ikke stå ude i gården? Nej.. sikkert ikke.

Om i haven.. ned af trappen. Godt gættet, her var cyklen.  Hurtigt op på cyklen, og ud på vejen.. endelig af sted!

Oppe på vejen.. ser ned over mit hus. Mit skønne hus som er forvandlet. Under ombygning! Det bliver fedt.

Videre.. over bakken, ej hvorfor skal den møg bakke også ligge der? Og computeren i tasken der tynger ned i ryggen gør det ikke bedre..

 

Jeg runder bakken, lidt træt. Jeg kigger rundt imens jeg hjuler videre.. er lige kørt forbi Henriks hus, godt hunden ikke var ude! Mange gange har den forsøgt at skræmme livet af mig med sin dybe røst af en gøen. Ikke i dag. Heldigvis. Mine øjne glider videre, og jeg ser over stedet.. alle de mange minder jeg kan forbinde med det.. Mit hjerte slår et slag. Det bløder! Jeg savner ham.. Af hele mit hjerte.. Den gang for 2 år siden, vinteren.. Jeg har ikke set ham siden.

Mit hjerte vrider og flår i mig.. Vil ud.. Hen til ham.. HAM..

Det er det samme hver dag.. Hver gang jeg ser over stedet, mit hjerte går i stå, ånder ikke, kigger bare, tænker.. Langt.. Langt.. Væk..

 

En bil der drøner forbi i det fjerne, får mig tilbage til virkeligheden igen.. Jeg sukker dybt.. Prøver.. Prøver igen at komme ind i min drøm.. Men nytteløst.. Han er og bliver væk.. At jeg før kunne række ud efter ham.. Ikke mere muligt.

Jeg kigger ind over stedet, og endnu en gang hører jeg mig selv sukke.

Men endnu engang forsvinder jeg væk. Nu er jeg ikke bare i min drømmeverden, men jeg kan se det hele for mig. Dem alle sammen. Gentleman.. Viola.. Nathasha..

Jeg kan ikke klare det..

Mit blik søger omkring, ved hvad jeg vil se..

Jeg får øje på ham.. Ved siden af Viola. Selvfølgelig.. De bedste venner.. Det er synd de nu skulle skilles..

 

Jeg husker den smertens dag.. ”Jamen stedet lukker, Laura”, fortalte min mor mig, og jeg græd.. At miste ham var mere end jeg kunne klare.. Mere end jeg kan klare. Og derfor forstår jeg ikke at jeg stadig er her..

 

Et sted.. Langt væk.. I mine drømme.. Jeg har et håb om ham. Min forever. Ingen forstår sådan et venskab.. eller putter jeg mere på det? Han var da bare.. Ham? NEJ! Han er ikke ’bare’ ham.. Han var min.. MIN ven..

Men en drøm. Et stille håb om penge. Penge ved hånden.. Så jeg kunne få ham.

 

Følger min skønhed med øjnene.. Et slag med halen.. Jeg ler, ”så fluerne irritere dig, dreng?”, med et lille smil. Min.. Min engel.. Min skønhed.. Min.. Ven.. En af de få eneste venner jeg nogle sinde har haft.. HAM..

 

Årh hvorfor er du væk?? Hvorfor skulle du væk?

Savner dig.. Foraltid.. Min. Min nado<3<3

 

Åndeløst følger jeg dem for mit øje.. Somme tider.. Ikke altid, løber en lille tåre ned af kinden.. For ham. Selv om det er så lang tid siden, husker jeg alt som i går. Alting vil stå klart for mig som i går.. For altid.. For altid.. For altid..

 

Langsomt kører jeg forbi.. jeg må videre.. til skole.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...