Historien om Lucis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 20 jan. 2013
  • Status: Igang
Midt i mørket. Et lille lys. Det vokser. Fylder det hele. Hvem, hvad, hvor? En silhuet. En skikkelse.

Dronningen. Hun er smukkere end nogen anden. Dygtigere end alle. Mere fredfyldt, men også langt mere magtfuld. På den gode måde?

/** Er gået i stå... **\

6Likes
4Kommentarer
492Visninger
AA

2. Tenebris

”Hvordan er det du ser ud??”

”J-j-jeg…”

Sola kiggede kritiserende på mig, som om jeg var noget katten kunne have slæbt ind.

”Nå. Det må gå. Håber ikke dronningen lægger alt for meget i det…”

Sola bankede på døren indtil tronsalen og lidt efter gik døren op. Hun hviskede ”Husk nu, du må aldrig kalde hende ved navn, så får du helt sikkert ikke din største drøm opfyldt - eller noget andet… Kig heller aldrig i hendes øjne eller sig noget før hun spørger dig. Så overlever du måske.”

Et grumt smil viste sig på hendes ansigt. ”Ind med dig” kommanderede hun, og nærmest skubbede mig ind af døren.
Vi kom ind. Jeg slog blikket ned mod mine fødder og nejede. Dronningen sad der på sin trone. Jeg var til det tjek alle piger skulle til når de blev 15. For der var jo ikke ligefrem mange pigebørn der blev født i byen, på trods af at dette var hovedstaden. Sådan havde det været i mange år, det havde mor fortalt mig da jag var lille. Tjekket gik ud på at dronningen skulle undersøge om vi have magien i os. Hvis man havde det, blev man straks sendt på skole langt væk fra ens familie, og uden at få lov til at sige farvel til dem. Mor havde frygtet denne dag længe, men havde samtidig forsikret mig, at jeg ikke havde noget magi. Ingen i min familie havde nogen sinde haft noget magi i sig, så jeg havde intet at frygte, men alligevel var jeg lidt bange som jeg stod her helt alene uden min storebror og mor, men sammen med hende Sola. Hun følte sig vigtigere end mig. Jeg kunne mærke det. Det var sikkert fordi hun arbejdede for dronningen, mens jeg arbejdede i markerne sammen med mor, og min bror stod i lære som soldat. Det var den eneste lærerplads mor havde kunnet finde til ham, da han fyldte 15 for et par år siden. Og nu stod jeg her… der var helt stille… Havde jeg overhørt et spørgsmål? Jeg kiggede forsigtigt op, men slog blikket ned igen i frygt for det Sola havde sagt. Sådan stod vi (dronningen sad) i lidt tid, jeg gættede på at dronningen vurderede mig - jeg tog fejl...

En silkeblød stemme spurgte mig hvem min mor var. Det lød som om at det var inde i mit hoved så jeg tænkte Flora, før jeg svarede. Faktisk nåede jeg ikke at sige det højt, nogen tog min arm og trak mig med bagud. Jeg kiggede op, og så et glimt af et smil som straks blev til et vredt blik og jeg kiggede hurtigt ned og lod mig føre med, tårerne løb ned af mine kinder, jeg blev sendt på skole… Før vi kom ud af døren hørte jeg den silkebløde stemme sige ”Sola, informer pigens mor.” og et spinkelt ”Javel, min dronning” til svar. Da begyndte jeg at kæmpe i mod, ikke at jeg slap væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...