The Choice Between Feelings Or Friendship {1D}

Drengene skal lave en musik video og de skal hver finde en pige, som skal spille deres kærester.. Der kommer en hel masse unge modeller, hvor drengene må vælge ud fra, dog passer ingen af dem til Niall. Han vil have en pige, som er lige hans type, så en dag, da han er i Starbucks møder han den 18 årige pige Katarina. Niall og Katarina kommer hurtigt på samme bølgelængde og de bliver bedstevenner. Men noget er dog lidt anderledes fra Nialls synsvinkel, han har nemlig flere følelser for Katarina, end hvad der godt er, men det ved hun ikke..
Niall prøver dog at fortælle hende det, men noget kommer i vejen. For da Katarina bliver præsenteret for hele deres crew, møder hun One Directions trommeslager, Josh Devine, som hun hurtigt forelsker sig i... men hvad vil Niall sige til det.. vil han støtte hende eller lytte til sine egne følelser..

Læs med i 'The Choice Between Feelings or Friendship' for at finde ud af det..

104Likes
141Kommentarer
10699Visninger
AA

24. Kap. 21

Josh synsvinkel

Jeg kunne mærke Katarinas bløde læber mod mine. Men jeg kunne slet ikke mærke noget i kysset. Der var ingen følelser. Der var ikke nogle sommerfugle i min mave. Jeg følte slet ikke noget. Der var intet.

Lige så hurtigt, som hun havde kysset mig, trak jeg mig væk. Hvad fanden havde hun gang i? Vi kendte ikke engang hinanden. Kysset føles så rigtigt, men så forkert alligevel. Rigtigt, fordi hun var smuk, sød og lækker, og hun var lige min type, men forkert for inderst inde vidste jeg godt, at Niall godt kunne lide hende.

Den måde Niall kiggede på hende på, fortalte det hele. Han var faldet dybt for hende. Han talte om hende hele tiden, når vi snakkede sammen før i tiden. Siden jeg havde mødt Katarina, havde Niall slet ikke snakket med mig, og jeg vidste, at det var fordi, at han havde set, at Katarina var tiltrukket af mig, ligesom jeg var af hende. Hun var lækker og alt det der, men Niall elskede hende.

Katarina trådte et skridt tilbage, og man kunne tydeligt se overraskelsen i hendes ansigt. Hun havde heller intet følt. Hun var også blot tiltrukket af mig, og kunne ikke lide mig på en anden måde end det.
Hun trådte endnu et skridt tilbage, og jeg prøvede at tag fat i hendes arm for at få hende til at stoppe, men hun slog min hånd væk.

”Jo..sh. Jeg bliver… nød til at gå”, mumlede hun, men jeg hørte det godt.

Jeg kunne godt forstå, at hun var forvirret, for det var jeg også. Jeg havde troet, at jeg følte noget, når jeg så hende, men det var blot det, at hun var lækker. Vi følte slet ikke noget for hinanden.

Katarina vendte sig om, tog sin sko af og begyndte at løbe. Først blev jeg forskrækket, men så besluttede jeg mig for at løbe efter hende.

Jeg løb efter hende et stykke tid, men så indså jeg, at det var dumt. Hun havde brug for at være alene. Hun havde brug for at få sine følelser ud.
 

Katarinas synsvinkel

Jeg begyndte at løbe. Løbe mod stedet, hvor jeg havde været med Niall i morges. Jeg vidste, at den lå et stykke væk, men jeg havde brug for at være der. Jeg havde brug for at være alene. Jeg havde brug for at tænke.

Når jeg kyssede Josh, havde jeg ikke følt noget, og ærligtalt var det kommet som en overraskelse for mig. Jeg havde troet, at Josh var noget specielt, men så viste det sig, at han blot var en lækker dreng, som jeg var tiltrukket af. Jeg havde troet, at jeg virkelig kunne lide Josh.

Men det var ikke kun det, der var sket, når jeg havde kysset Josh. Jeg havde også sammenlignet kysset med Nialls, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle omkring det. Hvorfor jeg havde sammenlignet Josh med Niall, vidste jeg heller ikke. Jeg var da ikke forelsket i Niall.

Min mobil vibrerede i min venstre lomme, og jeg vidste, at det var Niall. Han havde efterhånden ringet flere gange, men jeg havde ikke taget den. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville sige til ham, når jeg engang mødte ham eller snakkede med ham. Jeg havde lyst til at besvare opkaldet, men jeg vidste ikke, hvad jeg følte omkring Niall.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle for ham. Han var min bedsteven, og hvad nu hvis dette kys havde ødelagt det hele. Hvad nu hvis Josh fortalte Niall om kysset? Hvad nu hvis Nialls og mit venskab blev knust både på grund af Nialls og mit kys, og Joshs og mit kys? Var Niall virkelig forelsket i mig? Var jeg forelsket i ham?
Det ord, der nok beskriv mig bedst lige nu, var forvirret.

 

Nialls synsvinkel

Jeg skulle ikke have kysset Katarina. Jeg skulle virkelig ikke have gjort det. Jeg skulle have vidst, at det ville ødelægge alt, og det gjorde det.

Jeg havde ringet til hende flere gange, men hun havde slet ikke taget telefonen. Jeg havde prøvet at sige noget til hende på tilbagevejen, men hun ville ikke høre på mig. Hun ville slet ikke høre på mig. Den pige, jeg elskede, hadede mig.
Hadede. Ordet gjorde ondt. Jeg elskede hende, det var jeg sikker på, for jeg havde mærket mit hjerte banke hårdt mod hendes, da jeg havde kysset hende. Jeg havde mærket sommerfuglene flyve rundt i mig, da jeg havde kysset hende. Jeg havde altid haft et smil på læben, da jeg var sammen med hende. Hvis det ikke var, at jeg var forelsket, hvad var det så?
Men det var mig, der elskede hende. Hun elskede mig ikke. Hun elskede Josh. Jeg kunne se det i hendes øjne. Jeg kunne se det på den måde, hun kiggede på Josh på, da hun så ham første gang. Jeg kunne tydeligt huske, hvor godt de kom ud af det med hinanden. Jeg kunne tydeligt se det hele for mig. Hvordan Katarina havde rødmet, da Josh havde sagt noget til hende. Hvordan hun smilte, når han blot talte til hende. Hun var forelsket i Josh.

Jeg kunne mærke min mobil vibrere i min lomme, og jeg var hurtig til at tage den op, da jeg håbede, at det var Katarina. Men det var det ikke. Det var Louis. Jeg trykkede på den røde afvis knap, da jeg slet ikke, havde lyst til at snakke med nogen lige nu.
Louis havde ringet til mig mindst 10 gange i aften, og jeg vidste ikke, om det var vigtigt eller noget, men hver gang havde jeg trykket afvis. Jeg kunne ikke snakke med ham, uden at jeg vil begynde at græde. Han vidste, at jeg var forelsket i Katarina, og det gjorde det hele værre, for så kunne jeg ikke bare lad som om, at alt var okay.

Jeg kunne høre en lyd fra entreen af min lejlighed, men jeg rejse mig ikke op fra sengen. Måske var der bare faldet en jakke af knagrækken, og jeg havde ikke lyst til at rejse mig op fra sengen bare for at hænge en jakke op. Jeg havde slet ikke lyst til at rejse mig op fra senge, lige meget om det så var livsvigtigt. Jeg var ked af det og såret.

”Niall”, lød det fra min sengekant, og jeg kiggede overrasket op.  Louis. Hvad lavede han her?

”Louis, hvad laver du her?”, spurgte jeg, mens jeg hårdt tørrede mine tårer og rømmede, da han helst ikke skulle vide, at jeg havde grædt, selvom man kunne se det på mig.

”Jeg er her for at se, hvorfor min bedsteven ikke besvarer min opkald”, lød det hårdt og spørgende men samtidig skuffet fra Louis.

”Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogle”, mumlede jeg igen, og gjorde slet ikke skjul på, at jeg havde grædt, da jeg vidste nu, at Louis vidste det.

”Niall, hvad er der dog sket med dig?”, spurgte han, mens han satte sig ned på sengekanten, og greb fat om min skulder.

Snart kunne jeg mærke tårerne presse på mine øjenlåg, men jeg bed mig selv i læben for at holde dem væk. Jeg skulle ikke græde. Jeg havde grædt nok for i dag og hele mit liv.

”Ikke noget, Louis”, sagde jeg grødet, men jeg kunne slet ikke præsentere en bedre stemme på det her tidspunkt.

”Come on, Niall. Der er noget galt. Jeg kan se det på dig”, sagde Louis, mens han langsomt bevægede sin hånd om på min ryg, for at berolige mig, da jeg langsomt begyndte at hulke.

Jeg græd næsten som en pige, men hvad skulle jeg gøre, jeg var ked af det, og jeg havde lyst til at fortælle Louis det hele, men jeg vidste, at det vil få mig til at græde endnu mere.

”Er det Katarina? For hvis det er, så slår jeg hende ihjel”, kom det fra Louis, og jeg kunne ikke lad vær med at giv en blanding af et grin og et hulk fra mig.

”Se der er min bedsteven. Den der altid griner og har det sjovt.”, sagde Louis.

”Vil du ikke fortælle mig, hvad der er sket, Niall?”, tilføjede han, og det fik mig langsomt til at nikke, for jeg vil have, at Louis skulle vide, hvad der var sket. Hvis der var en, som jeg ville fortælle, hvad der var sket, var det Louis.

Så langsomt begyndte jeg med at fortælle, om hvordan jeg havde været sammen med hende de sidste uger, hvor vi havde haft fri, og så hvordan jeg havde taget hende med på en date. Om hvordan jeg havde kysset hende. Jeg fortalte Louis om det hele. Lige fra start til slut.

-----------------------------------------------------------------------

WEY-HEY det er så anden sidste kapitel, og der kommer også en epilog.. Jeg har lyst til at grine, men også græde. Grine, fordi at jeg snart er færdig med den her, og græde fordi jeg snart er færdig med den. Og nu lyder jeg sikkert forvirrende, men whatever....

JEG ELSKER JER! 105 FAVORITLISTER, DET ER FOR SYGT!! <3

*Husk at kommentere om hvad I synes, det gør mig superglad i det her triste regnvejr, som er i Berlin ATM*

Love from Berlin

- Londongirl <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...