The Choice Between Feelings Or Friendship {1D}

Drengene skal lave en musik video og de skal hver finde en pige, som skal spille deres kærester.. Der kommer en hel masse unge modeller, hvor drengene må vælge ud fra, dog passer ingen af dem til Niall. Han vil have en pige, som er lige hans type, så en dag, da han er i Starbucks møder han den 18 årige pige Katarina. Niall og Katarina kommer hurtigt på samme bølgelængde og de bliver bedstevenner. Men noget er dog lidt anderledes fra Nialls synsvinkel, han har nemlig flere følelser for Katarina, end hvad der godt er, men det ved hun ikke..
Niall prøver dog at fortælle hende det, men noget kommer i vejen. For da Katarina bliver præsenteret for hele deres crew, møder hun One Directions trommeslager, Josh Devine, som hun hurtigt forelsker sig i... men hvad vil Niall sige til det.. vil han støtte hende eller lytte til sine egne følelser..

Læs med i 'The Choice Between Feelings or Friendship' for at finde ud af det..

105Likes
141Kommentarer
11154Visninger
AA

20. Kap. 17.

IKKE RETTET IGENNEM

Nialls synsvinkel

Selvom jeg var blevet opdaget af drengene og Katarina, havde dagen alligevel været meget god. Jeg havde hygget mig med Katarina.

Jeg ved ikke, hvor Josh var, og lige nu var jeg ærligtalt ligeglad. Han kunne rende og hoppe. Bare jeg havde Katarina ved min side, kunne han rende og hoppe.

Jeg smilede stort, da Katarina tog fat i min hånd for at trække mig ud på dansegulvet. Hendes hånd føles så dejlig varmt mod min. Hendes øjne skinnede, og man kunne tydeligt se, at hun var påvirket af alkoholen.

Det var så lang tid siden, at jeg havde haft det så hyggeligt. Og jeg kunne slet ikke fjerne smilet fra mine læber.

Katarina var glad og fuld. Jeg var glad og småfuld.

”Niaalll”, lød det fra en meget berusede Katarina, og den måde som hun sagde mit navn på, fik mig til at grine.

”Katariinaa”, svarede jeg hende tilbage på den samme måde.

”Vil du danse med mig, Boo?”, spurgte hun, mens hun lænede sig tættere på mig, så hun kunne høre mig.

Musikken var skruet højt op, og der stod nu virkelig mange mennesker herinde. Det der før havde været den hyggelige kro, den var nu forvandlet til den vilde kro.

”Nej, søde. Ikke lige nu”, svarede jeg hende.

”Jamen hvorfor ikke?”, spurgte hun skuffet.

”Fordi det er ved at være sent. Og lige om lidt så kaster du op”, sagde jeg med et grin.

”Hvor er du kedelig!”, mumlede Katarina, og det fik mig til at grine.
Hun var sød, når hun var fuld.

”Okay okay. Jeg overgiver mig selv”, grinede jeg.

Jeg havde lyst til at danse med Katarina, selvom hun kunne kaste op, når som helst.

Jeg havde lyst til, at være den der holdt fast i hendes hår, når hun stod og kastede op udover toiletbrættet.

Jeg havde lyst til at pleje hendes tømmermænd, selvom det betød, at jeg måske skulle rende ned til kiosken og hente chokolade hvert tiende minut.

Jeg havde lyst til, at være der for hende. Igennem ild og vand.

Jeg kunne ligeså godt indrømme, at jeg var håbeløs forelsket i hende, og det kunne jeg ikke gøre noget ved.
Nu måtte jeg bare vente og se, om hun holdt af mig på den samme måde, som jeg holdt af hende.

Som jeg elskede hende.

$$$$$

2 UGER SENERE
Joshs synsvinkel

Det var efterhånden ved at være et par uger siden, jeg havde set Katarina, men jeg kunne stadig ikke få hendes smil væk fra mine øjne. Jeg kunne se det så tydeligt.
Hun var så smuk. Hun var så perfekt.

Jeg kunne ligeså godt indrømme, at jeg var faldet pladask for hende, og endda på vores første møde.

Jeg kunne stadig høre hendes søde grin i mine ører.

Jeg kunne stadig se hendes lysende øjne for mig.

Jeg kunne stadig mærke hendes ånde mod min skulder, da vi dansede.

Efter vi havde danset, var hun forsvundet, og jeg vidste slet ikke hvor. Derfor havde jeg besluttet mig for at tage hjem, da jeg ikke kunne finde hende.

Hvorfor havde jeg ikke spurgt om hendes nummer? Ja, jeg var helt seriøst en idiot.

Flere gange havde jeg hørt, Niall nævne hende, men han sagde aldrig noget om hende til mig.

Nialls-og mit venskab var heller ikke ”lige så god” som før. Før var vi sammen næsten hver weekend, men siden den dag havde vi næsten ikke snakket sammen. Vi snakkede kun, når vi skulle øve med de andre drenge og sådan.

Jeg savnede ham. Jeg savnede ham, som den bedsteven som altid var der.
Jeg vidste ikke, hvad der var gået galt. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort. Jeg vidste ikke, hvad der havde ødelagt vores venskab.
Dog havde jeg en lille bitte ide, om hvad der havde ødelagt vores venskab. Jeg havde en lille bitte ide om, at Niall godt kunne lide Katarina.
Man kunne tydeligt se det i hans øjne. Man kunne tydeligt høre det i hans stemme, når han snakkede om hende. Man kunne se det så tydeligt.
Jeg ønskede ikke, at Katarina ødelagde vores venskab. Hun var jo blot en pige, som vi måske begge var faldet for. Jeg, som var faldet for hende efter et møde, og Niall efter et par møder.

Vi havde haft fri i næsten 2 uger nu, og så havde vi vores første koncert i dag, efter den dag jeg mødte Katarina. Det skulle nok blive spændende…

$$$$$

Katarinas synsvinkel

Niall og jeg havde været sammen flere gange de sidste to uger. Han havde haft fri, og jeg synes selv, at det var meget dejligt, at vi kunne være sammen, uden at han skulle skynde sig eller noget. Han skulle selvfølgelig øve, men det var ikke i særlig lang tid, så det var vel fint nok.

Det havde været så hyggeligt at være sammen med ham, og jeg var virkelig ved at opbygge et stærkt bånd til ham, selvom den ikke kunne være meget stærkere. Jeg følte, at han nærmest var som en bror for mig. Jeg kunne næsten påstå, at jeg elskede ham.

I dag havde Niall inviterede mig til endnu en af deres koncerter, og ærligtalt, så glædede jeg mig til at møde ham, selvom det kun var et par dage siden, at vi havde været sammen. Men jeg savnede ham alligevel.

Om lidt skulle Niall meget gerne hente mig, da vi skulle ude og spise først.
Jeg må også selv indrømme, at jeg var meget sulten, og hvis jeg kendte Niall ret, så var han altid sulten, så det var vist en meget god ide, at vi tog ud og spiste først.

Den velkendte ringetone fra min mobil lød, og hurtigt greb jeg fat i den. Og før jeg fik kiggede på, hvem det var, der ringede, trykkede jeg på besvar.

”Hey, det er Katarina”, sagde jeg ned i min mobil. En iPhone5 for at være mere præcist. Selvom jeg arbejdede i Starbucks, betød det ikke, at mine forældre ikke var rige. For at sige det ligeud, var de langt fra fattige.

”No shit sherlock”, lød en velkendt irisk accent efterfulgt af et grin. Det var den søde og charmerende irisk idiot. Ej, han var ikke en idiot. Han var min nuttet bror.

”Jeg venter nedeunder”, lød det fra Niall igen. Jeg gik ud i entreen, og tog min jakke og mine sorte converse på.

”Jeg kommer”, skyndte jeg mig at sige, før jeg lagde på.

Derefter skyndte jeg mig ned af trapperne og ud af døren, hvor en velkendt sort Range Rover stod. Og inde i den, sad Niall med det mest fjollede grin, da han så mig kom ud af døren, og min kjole sad fast i døren.

Ja, den sad fast. Ihhhh gud var da aldrig med mig.

Jeg åbnede døren igen og tog fat om min kjole, for at trække den ud. Så løb jeg hen til bilen og satte mig ind, mens jeg mumlede, ”lorte kjole”.

”Jamen hej til dig også”, lød det fra Niall, og det fik mig til at kigge undskyldende på ham. Jeg bevægede mig tættere på ham for at give ham et kram, og han knugede mig hårdt ind til sig.

Og straks kunne jeg mærke den velkendte tryghedsfornemmelse, som jeg altid havde i nærheden af Niall. Han gav mig tryghed.

”Jeg har savnede dig, søde”, sagde vi munden på hinanden, og det fik også begge til at grine.

Niall kyssede mig blidt på kinden, da vi trak os fra hinanden. Han var begyndt at kysse mig på kinden, hver gang vi mødtes, efter festen, og ærligtalt synes jeg, at det var ret underligt, dog sagde jeg ikke noget til Niall. Jeg var bange for, at det vil ødelægge, det vi havde. Jeg var bange for, at de vil ødelægge vores venskab.
Jeg begyndte at rødme, og jeg var glad, da Niall endelig trak sig væk. Jeg rødmede ikke, fordi at jeg ikke kunne lide Niall, men fordi det skete hver gang folk gjorde sådan noget. Det var meget indviklet.

”Hvor skal vi hen, Niall?”, spurgte jeg spændt. Niall havde ikke fortalt mig, hvor vi skulle spise henne endnu, og jeg var virkelig spændt, da det var første gang, at jeg skulle ude og spise sammen med Niall. Alene.

Det lød virkelig meget som en date, men det håbede jeg ikke, at det var. Jeg håbede, at Niall forstod, at vi kun skulle være venner og ikke andet. Jeg havde efterhånden kendt ham i mere end et halvt år, og han var hurtigt blevet min bedsteven. Jeg var virkelig glad for ham, men bare ikke på en kæreste måde. Han var slet ikke min type, tror jeg.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld ventetiden, men som sagt, så har jeg eksamener, og jeg prioriterer selvfølgelig dem først. Og jeg er glad for, at I forstår! <3

Kapitlet er ikke særlig spændende, da jeg synes, at der også skulle være et roligt kapitel, og der kan jo ikke altid ske noget spændende. Kapitlet er heller ikke rettet igennem, da jeg har vældig travlt lige for tiden, men jeg lover, at det nok skal blive bedre! Hvad synes I om de tre forskellige synsvinkler? Er det for meget?

OG OH MY GOD ER I SINDSYGE??? OVER 90 FAVORITLISTER OG OVER 60 LIKES? ih

Og har I eventuelt noget I gerne vil have med i denne historie? Nogle ideer?

*Husk at kommentere eller like, det gør mig vældig glad*

- Londongirl <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...