The Choice Between Feelings Or Friendship {1D}

Drengene skal lave en musik video og de skal hver finde en pige, som skal spille deres kærester.. Der kommer en hel masse unge modeller, hvor drengene må vælge ud fra, dog passer ingen af dem til Niall. Han vil have en pige, som er lige hans type, så en dag, da han er i Starbucks møder han den 18 årige pige Katarina. Niall og Katarina kommer hurtigt på samme bølgelængde og de bliver bedstevenner. Men noget er dog lidt anderledes fra Nialls synsvinkel, han har nemlig flere følelser for Katarina, end hvad der godt er, men det ved hun ikke..
Niall prøver dog at fortælle hende det, men noget kommer i vejen. For da Katarina bliver præsenteret for hele deres crew, møder hun One Directions trommeslager, Josh Devine, som hun hurtigt forelsker sig i... men hvad vil Niall sige til det.. vil han støtte hende eller lytte til sine egne følelser..

Læs med i 'The Choice Between Feelings or Friendship' for at finde ud af det..

104Likes
141Kommentarer
10705Visninger
AA

19. Kap. 16.

IKKE RETTET IGENNEM!

Mit hoved lå trygt på Joshs skulder, og det var som om, at vi var i vores egen lille boble, hvor der kun var Josh og mig.

Jeg løftede mit hoved, så jeg kiggede på ham. Hans brune øjne skinnede, og jeg kunne se mine egne brune øjne i dem.

Vi var så forskellige men de samme på samme tid. ¨

Han havde brunt hår. Jeg havde brunt hår. Han havde brune øjne. Jeg havde brune øjne. Men på den anden side, så var han en kendt trommeslager, og jeg var en normal pige, der arbejdede i Starbucks. Så lige men forskellige.
Uden at jeg havde vidst det, havde jeg rykket mit hoved tættere på hans.

Jeg kunne mærke hans ånde på mine læber.

Jeg kunne mærke en underlig fornemmelse i min mave.

Jeg kunne mærke en underlig lyst til at mærke hans læber mod mine.

Jeg havde lyst til at trække mig væk, men det var som om at noget ved ham, holdte mig fast.

Måske var det, hans fantastisk brune øjne, som jeg var blevet så fascineret af. Måske var det, hans buttede lyserøde læber, som jeg havde en stor trang til at kysse. Måske var det, hans markerede ansigt, som jeg havde lyst til at glide min finger ned af. Eller måske var det, hans brune hår, som jeg havde lyst til at rode med mine hænder.

Hans læber var nu så tæt på mig, at jeg næsten ikke kunne trække vejret.

Jeg havde lyst til at kysse ham, men inderst inde vidste jeg, at det var forkert. Jeg havde jo trodsalt først lige mødt ham.

Min fornuft overtog til sidst, og jeg trak mig væk fra Josh.

Det her var helt seriøst akavet. Vi havde været så tæt på at kysse, og nu stod vi akavet foran hinanden, og vidste ikke, hvad vi skulle gøre.

”øhm.. Josh, jeg går lige på toilettet”, mumlede jeg, da jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Måske hørte han det. Måske gjorde han ikke, på grund af den høje musik. Det ved jeg ikke.

Jeg valgte at gå ud i baggården, da jeg ikke havde lyst til at gå på toilettet, selvom jeg lige havde fortalt Josh det.

Der var efterhånden ved at være godt fyldt herinde, så jeg måtte mase mig forbi de mange mennesker, men endelig nåede jeg døren ud til baggården.

Jeg var lige ved at åbne døren og træd ud, men jeg blev dog stoppet af nogle stemmer.

Det lød som nogle drenge, og selvom jeg vidste at det var forkert at lytte til andres samtaler, åbnede jeg stille døren, og sneg mig om bag en tønde, som stod ude i baggården.

Jeg så hurtigt, at det var drengene, som var herude, og de stod og snakkede med nogen.

Jeg kunne dog ikke se, hvem de snakkede med, af den simple grund. Drengen havde solbriller på.

”Vi kan se lige igennem dig!”, hørte jeg Louis sige. Jeg vidste stadig ikke, hvem de snakkede med, så jeg besluttede mig for at bevæge mig tættere på.

Jeg følte mig som en spion fra en eller anden James Bond film, men hvad kunne jeg gøre, jeg var et nysgerrigt menneske.

Jeg bevægede mig hen til en anden tønde, og straks hørte jeg en latter.

En latter, som jeg genkendte.
En latter, som jeg kendte alt for godt.

Niall.

Men hvad lavede han her?

Jeg kunne se at drengene krammede hinanden, og derefter trak sig fra hinanden, men jeg gjorde ingenting.

Jeg var ked af det. Jeg var ked af, at Niall havde løjet for mig.

Han havde sagt, at han ikke havde lyst til at komme, men så kom han alligevel.

Jeg var på en måde glad, for at han var kommet alligevel, men på samme tid var jeg ked af, at han havde løjet for mig.

Jeg vendte mig rundt, for at gå tilbage, da jeg vidste, at jeg ikke kunne klare det her.

Jeg kunne ikke klare, at snakke med Niall lige nu.

Jeg havde troet, at Niall var min bedsteven, og bedstevenner fortæller hinanden alt.

Stolede Niall ikke på mig?

Jeg vendte mig rundt, men nåede ikke særlig langt, da jeg kom til at vælte tønden, som jeg havde siddet bag ved, så der lød et ordentlig brag.

Det var som om, at Gud allerede havde besluttet, at jeg skulle snakke med Niall. Måske var det skæbnen. Det ved jeg ikke. Dog nu blev jeg nød til at vende mig rundt mod drengene.
På den ene side havde jeg ikke lyst til at vende mig om, men på den anden side ville jeg gerne vide, hvad Niall lavede her.

”Katarina”, lød der overrasket fra drengene, og det fik mig til at vende mig om.

”Drenge”, mumlede jeg stille.

”Katarina”, lød der stille fra Niall, og de andre drenge forsvandt langsomt, da de fornemmede, at vi nok havde brug for at snakke lidt alene.
Jeg havde helt seriøst troet, at de andre drenge var gået, men det havde så vist sig nu, at både Niall og de andre drenge var her.

”Niall, hvad laver du her?”, spurgte jeg mistænksomt. Jeg var glad for, at han var her, men jeg var alligevel igen utryg over, at han ikke havde sagt noget til mig.

”Øh… Jeg fik lyst til at komme alligevel”, mumlede han, og det fik mig til at hæve mit ene øjenbryn, for helt seriøst det der var lamt.
Han havde lydt så bedrøvet og ked af det, da han havde sagt, at han ikke gad komme, så at han alligevel kom, var helt seriøst besynderligt.
Jeg sænkede alligevel mit øjenbryn og lod være med at spørge mere ind til det, da jeg kunne fornemme, at han måske ikke gad, at snakke om det. Jeg vil sikkert få det at vide på et andet tidspunkt.

Jeg lod mine arme omfavne ham, og han lagde hurtigt sine arme rundt om mig.

Selvom vi havde snakket sammen for et par timer siden, havde jeg alligevel savnet ham, og jeg ved helt seriøst ikke, hvad der gik af mig.

”Skal vi gå ind, boo?”, spurgte jeg med et grin. Jeg prøvede at være glad, for at han var her, men jeg var stadig ked af det. Ked af at han ikke havde sagt noget. Ked af at han ikke stolede på mig.

”Selvfølgelig, buttercup”, gav han igen med et grin.

Jeg havde valgt at tro på ham, måske var det forkert af mig, måske var det det helt rigtige. Det vidste jeg ikke. En ting vidste jeg dog, når jeg stod der sammen med Niall. Jeg var glad for, at han var her.

Vi bevægede os ind i kroen igen, og slog os ned i baren.

Lige nu havde jeg ærligtalt glemt Josh. Jeg var sammen med Niall lige nu. Jeg havde savnet ham, og nu skulle jeg hav det hyggeligt sammen med ham.
Jeg skulle ikke tænke på det kys Josh og jeg kunne have delt. Jeg skulle tænke på Niall, som var min bedsteven.

Selvom jeg vidste, at jeg havde fået lidt meget at drikke, følte jeg mig stadig ædru sammen med Niall. Jeg havde lyst til at drikke med ham. Hav det hyggeligt med ham.

”En øl til mig, og en tequila til damen her”, sagde Niall til bartenderen. Det var som om, at Josh og Niall vidste lige præcis det, som jeg havde brug for. Var jeg så let at gennemskue?

Min tequila blev lagt foran mig, og den her gang, besluttede jeg mig for at drikke langsommere, da jeg havde lyst til at hygge mig med Niall.

”Hey, vi har jo ikke snakket om den der musikvideo, vi skulle lave”, sagde Niall, mens han vendte rundt i barstolen for at kigge på mig.

”hmm”, mumlede jeg, da jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige.

Når jeg kiggede i Nialls øjne, kunne jeg se håbet i dem. Håbet om at jeg vil sige ja.

Personligt havde jeg ikke lyst til at være med i musikvideoen, men jeg vil gøre det for Nialls skyld, det var helt sikkert.

Jeg vil godt gøre det for hans skyld.

Kun for hans skyld.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld forsinkelsen, og jeg undskylder for, at kapitlet ikke er rettet igennem, men desværre har jeg ikke særlig lang tid, da eksamenerne står på. Og min uddannelse er vigtigere end movellas, for at sige det lige ud.

Dog lover jeg, at jeg vil prøve mit bedste.

Håber I forstår! <3

Lige et spørgsmål til jer.... Hvem shipper I mest? Kosh eller Kiall? Eller en helt anden? Måske Karry? Fortæl fortæl!

Jeg er altid glad for jeres kommentar! <3

- Londongirl <3

P.S. Vil I ikke være søde og tjekke min anden movellas ud. Dens aldersgrænse er 13+, fordi der er lidt anstødeligt indhold i, så som sex o.s.v, men håber I tager et kig forbi den, hvis I kan! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...