The Choice Between Feelings Or Friendship {1D}

Drengene skal lave en musik video og de skal hver finde en pige, som skal spille deres kærester.. Der kommer en hel masse unge modeller, hvor drengene må vælge ud fra, dog passer ingen af dem til Niall. Han vil have en pige, som er lige hans type, så en dag, da han er i Starbucks møder han den 18 årige pige Katarina. Niall og Katarina kommer hurtigt på samme bølgelængde og de bliver bedstevenner. Men noget er dog lidt anderledes fra Nialls synsvinkel, han har nemlig flere følelser for Katarina, end hvad der godt er, men det ved hun ikke..
Niall prøver dog at fortælle hende det, men noget kommer i vejen. For da Katarina bliver præsenteret for hele deres crew, møder hun One Directions trommeslager, Josh Devine, som hun hurtigt forelsker sig i... men hvad vil Niall sige til det.. vil han støtte hende eller lytte til sine egne følelser..

Læs med i 'The Choice Between Feelings or Friendship' for at finde ud af det..

105Likes
141Kommentarer
10986Visninger
AA

15. Kap. 14.

Jeg vil anbefale at I hører "Dance with me tonight" af Olly Murs mens I læser dette kapitel. Jeg lægger et link ud til den i kommentaren.

----------------

Døren åbnede og ind kom en brun håret dreng. Jeg måtte ærlig talt indrømme, at jeg var facineret af ham. Han var høj og køn, og havde de flotteste brune øjne. Da jeg kiggede i hans brune, glimtende øjne, kunne jeg mærke alt andet forsvinde. Der var kun ham og mig. Jeg var målløs. Det var som om, at jeg stod foran guden af lækkerhed.  Den dreng var helt seriøst lækker. Jeg lod mine øjne glide ned af hans krop. Han havde en almindelig hvid t-shirt på, og nogle tæt siddende jeans. Hvordan man kunne se så lækker og sød ud i så almindeligt tøj, vidste jeg ikke.

Jeg iagttog hver hans bevægelse. Hvordan hans røde læber bevægede sig opad, når han smilte. Hans små smilehuler, det særligt glimt i hans øjne, hans bitte små skægstubbe, alt. Hvordan han skiftede lidt af sin vægt fra det ene ben til det andet, når han snakkede. Hvordan han ikke kunne lade vær med at tromme lidt med fingrene engang i mellem. Hvordan han smilte rundt til dem alle. Alt.

En hånd blev viftet foran mine øjn e, og det fik mig til at blinke, for at komme tilbage til virkeligheden. Derefter kiggede jeg forvirret på personen, Niall.

”Katherina?”, spurgte Niall bekymret.

”Ja?”                                                                          

”Jeg har stået og kaldt dit navn over 5 gange nu, du ved!”, grinede han nervøst. Hvad var der med ham?

”Nå ok”, mumlede jeg blot. Jeg undskyldte ikke eller noget. Jeg vidste sku da ikke, hvad jeg skulle sige. Jamen Niall, jeg blev så målløs over din crew medlem, at jeg slet ikke anede, at du var der. Så vil han sku. da være helt pissed på mig.

”Hey, Jeg er Josh og du er?”, lød der en dyb stemme foran mig. Jeg kiggede op og så, at det var drengen, jeg havde iaagtaget, altså Josh.

”øh.. Ka.. katarina. Jeg er Katarina!”, mumlede jeg nervøst, mens jeg blidt tog fat i hans hånd og rystede den. Det var, som om tusinde sommerfugle fløj rundt i min mave, og det blev kun værre, da han kiggede mig i øjnene. De brune blide øjne fangede mig. Jeg følte endnu engang, at verden forsvandt. Og der kun var ham og mig. Mine ben føltes som gele, og hvis jeg ikke havde siddet ned, var jeg nok faldet nu. Han trak sin hånd væk, og straks så slog følelsen af tomheden mig. Han var noget specielt. Det vidste jeg allerede nu.

”Hvad så?”, spurgte Harry, mens han kiggede rundt på os allesammen.

”Vi kan tage ud og spise allesammen sammen, og derefter en lille bytur. Hvad siger I til det?”, forslog Louis. Straks kunne jeg se, Niall rykke på sig. Jeg kunne se skuffelsen i hans øjne. Hvad var han skuffet over?

”Ja, vi er med på den”, lød der fra de andre drenge og crewet, og jeg stemte med. Men Niall sagde ingenting. Han stirrede kun ligeud. Det fik mig til at løfte min hånd og vifte den foran Nialls øjne, som han havde gjort ved mig før. Min handling fik ham til at kigge på mig.

”Hvad så, Boo? Er du faldet helt i staver?”, spurgte jeg med et grin, mens jeg puffede ham blidt.

”Nej, haha”, svarede han og prøvede at grine. Jeg kunne se, at der var noget galt, men jeg havde ikke lyst til at spørge ind til det. Hvis han ville, vil han selv fortælle mig eller en af drengene det.

”Vil du med ud og spise sammen med os alle, og en tur i byen bagefter?”, spurgte jeg i stedet for.

”Nej tak, jeg har ikke lyst”, igen prøvede han at smile, men det mislykkedes helt.

”Niall, er der noget galt?”, spurgte Louis ham først.

”Nej nej, jeg har bare ikke lyst. Jeg er træt”, sagde han med et lille smil.

” Nå okay, skal vi alle gå så?”, spurgte Liam. Straks rejste vi os allesammen, og gik ud af døren. Lige før jeg gik ud af døren, kiggede jeg tilbage på Niall. Der sad han på sofaen med sit hoved i hans hænder. Han var ikke glad. Det var tydeligt. Hvad var der med Niall?

$$$$$$$$

Musikken spillede ikke særligt højt i det hjørne, vi sad i. Det gjorde, at vi tydeligt kunne høre hinanden, og musikken på samme tid. Vi havde besluttet os for at spise på en hyggelig lille kro, hvor der i et rum ved siden af også var diskotek og bar, og hvor der ikke var særlig mange mennesker, udover en flok unge. Jeg vidste ikke helt, hvor vi var henne, men det kunne da også være lige meget, nu når jeg hyggede mig. Jeg havde allerede snakket en masse med drengenes crew, og især med Josh. Han var virkelig en sød fyr, og så var han endda lækker. 2 plus point til ham. Hehe..

”Hvor gammel er du egentlig Katarina?”, spurgte Josh mig. Han sad lige foran mig. På min ene side sad Louis og på den anden Zayn.

”Jeg er 18, dig?”

”Jeg er 21”

”Uhh.. Så må du drikke i USA”, røg der ud af mund. Straks kiggede jeg ned, da jeg kunne mærke mine kinder brænde. Det der var så pinligt. Ja, jeg var underlig. Det må jeg ærligtalt indrømme, men på en eller anden måde var jeg mere underlig og klodset foran Josh.

”Haha ja, det må jeg”, sagde han med et grin, og alle drengene begyndte også at grine. Det gjorde, at jeg rødmede endnu mere. Det her var sååååå pinligt.

”Uh… Lille Katarina rødmer”, drillede Louis, mens han blidt prikkede mig på kinden. Endnu engang gjorde det, at jeg rødmede. Jeg måtte indrømme, at Louis var den af drengene, som jeg var kommet tættest på udover Niall. Han var virkelig sjov, og jeg følte, at han var blevet som en storbror for mig.

”Nej jeg gør ej! Og jeg er ikke lille!”, fastslog jeg, mens jeg slog ham på skulderen. Endelig kiggede jeg op, og så at Louis kiggede på mig.

”Katarina, du er lille”, sagde Louis, mens han lagde tryk på Katarina og lille.

”Hold op!”

”Du er den mindste her, søde!”

”øv..”

Hvor var han nedern! Du må godt slette alt det der med, at han var som en storbror for mig. Han var ond. Han drillede mig. Han var direkte ond okay?!

”Er der nogen der vil med op i baren? Jeg er tørstig”, spurgte jeg for at skifte emne, mens jeg rejste mig fra bordet. Straks rejste Josh sig.

”Jeg vil godt med!”, sagde han.

Jeg begyndte at gå hen mod baren med Josh lige i hælene. Jeg kunne mærke de andres blikke brænde sig fast i ryggen på mig.

”God røv, Katarina”, lød der kækt fra Louis, mens der lød et højt pif.

Jeg kunne igen mærke rødmen stige. Ej, hvor var han dum! Jeg vendte mig rundt, og kiggede på ham. Hvis et blik kunne dræbe, havde Louis sikkert været død nu. Straks kunne jeg se et kækt og skævt smil på hans læber, og det gjorde mig kun endnu irriteret. Jeg gad ikke diskutere med ham, så jeg vendte mig rundt, og igen forsatte hen mod baren, hvor Josh allerede havde taget plads.

Jeg satte mig ned på en rød barstol ved siden af Josh, og kunne se, at han allerede havde bestilt to piña coladas. Det var som om, at den dreng vidste helt præcist, hvad jeg kunne lide. Han skubbede glasset hen til mig, og straks tog jeg fat om sugerøret og drak indholdet. Jeg kunne mærke væsken løbe igennem min hals, og jeg kunne også smage den eksotiske smag, som jeg elskede. Ananas, Kokos og rom, den fineste rom. Musikken som pumpede ud af højtalerne gjorde, at jeg fik lyst til at danse, men jeg var altid klodset, når jeg dansede, og drengene skulle ikke have den glæde at se det.

Jeg var virkelig tørstig, og det var grunden til, at jeg drak min piña colada meget hurtigt. Straks begyndte alt rundt omkring mig at snurre, og jeg kunne mærke, at jeg havde drukket den lidt for hurtigt, eller så var det, fordi det var lang tid siden, at jeg sidst havde drukket. Da alt endelig kom på plads, besluttede jeg mig for at bestille nogle shots. Jeg havde virkelig lyst til at drikke igennem i aften.

6 shots blev lagt på en bakke og bartenderen skubbede dem hen til mig. Jeg gav Josh 3 af dem, mens jeg kiggede udfordrende på ham.

”Øh.. Katarina, er du sikker på det her?”, spurgte Josh nervøst, mens han prøvede at overdøve musikken..

”Uh.. Tør den store One Directions trommeslæger, Josh ikke at tage en udfordring?”, drillede jeg.

Straks tog Josh fat om et glas, og nikkede. Jeg tælte ned, og derefter bundede jeg hvert glas. Da jeg blev færdig, jublede jeg, mens jeg hårdt slog det sidste glas ned på bordet, men da jeg så hen mod Josh, så jeg, at han allerede var færdig.

”Jeg vandt!”, sagde han højt. Øv! Jeg kunne allerede nu mærke alkoholen løbe igennem min krop, men Josh skulle vide, at jeg ikke gav op så let. Jeg bestilte endnu 6 shots, og jeg tog straks fat om dem, for at sluge indholdet i dem en efter en.

$$$$$$$

Jeg ved ikke hvor lang tid, jeg havde været heroppe sammen med Josh, men en ting var jeg dog sikker på. Jeg havde drukket lidt for meget, end jeg burde. Nogle af de andre, altså Liam, ham klaver spilleren som jeg ikke kunne huske navnet på, Andy og Zayn, var taget hjem, mens Josh, Harry, Louis, og et par andre var her stadig. Dog vidste jeg ikke, hvor de andre var henne.

Jeg skulle virkelig tisse, og derfor hoppede jeg ned af barstolen. Straks blev jeg svimmel, og kunne ikke finde balancen. Alt omkring mig begyndte at danse rundt, og musikken, som spillede gjorde at jeg blev endnu dårlig. Jeg havde lyst til at kaste op. Da jeg endlig fandt balancen med hjælp fra Josh, kiggede jeg rundt.

”Er der jordskælv?”, spurgte jeg Josh, mens jeg fnisede.

”Nej, Katarina, der er ikke jordskælv. Det er bare dig, der har drukket for meget!”, svarede Josh mig med et grin. Jeg forstod virkelig ikke, hvordan han kunne være så ædru, når han havde drukket næsten det samme som mig.

”Jeg skal på toilettet”, fastslog jeg, mens jeg hurtigt vendte mig rundt, mod der hvor jeg troede toiletterne lå. Endnu engang fik jeg det dårligt, og derfor var jeg også hurtig til at gribe fat i en af barstolene, for at få lidt støtte. Jeg besluttede mig for at gå stille og roligt hen til toilettet, i stedet for at skynde mig, da det jo kunne gå gruligt galt, med en så fuld pige som mig. Jeg begyndte at bevæge mig henmod det sted, hvor jeg troede toiletterne lå, men straks så greb et par hænder fat om mine skuldre, og vendte mig om.

”Katarina, toilettet er altså den her vej!”, sagde Josh med et grin, mens han puffede mig hen mod toilettet.

”Oops!”

”Jeg tror bare, at jeg følger dig hen”, sagde han, mens han hoppede ned fra barstolen, og tog fat i min hånd, for at lede mig igennem menneskemængden, som var blevet større på ingen tid. Da vi kom, havde der kun været et par unge mennesker, og nu var hele kroet næsten fyldt.

Med Joshs hånd i min, tog sommerfuglene i min mave for alvor fat. Jeg havde drukket for meget, så jeg havde det allerede dårligt, og nu med denne fantastiske følelse i maven, fik jeg det endnu dårligere på en eller anden måde.

”Jeg skal kaste op, Josh!”, råbte jeg til Josh, for at overdøve musikken.

”Roligt Katarina, vi er der snart”, hviskede han roligt ind i mit øre. Det fik kuldegysninger til at gå igennem hele min krop, og af en eller anden grund stoppede jeg op. Josh forsatte dog lidt, lige indtil han indså, at jeg var stoppet op. Følelsen af at jeg skulle tisse eller kaste op, var lige pludselig forsvundet i mig. I stedet var den blevet erstattet med en stor trang til at danse med Josh.

”Vil du danse med mig?”, spurgte jeg ham ivrigt. Jeg havde altid haft en regel om, at det skulle være drengen, som skulle spørge en pige om at danse først, men i dette tilfælde havde min mund og min trang ikke overholdt reglen.

”Skulle du ikke på toilettet, Katarina?”, spurgte han mig undrende.

”Nej”, fnisede jeg.

”Vil du ikke danse med mig?”, spurgte jeg ham endnu engang med et fnis.

”Okay så..”, svarede han mig tøvende, men derefter trak han mig hen mod danse gulvet.
Josh rakte sin hånd frem, og jeg trådte et skridt frem. Straks kom der en lidt stille sang på, og det fik til at juble en smule indeni. Det var altså noget utrolig skønt ved at kunne lade sin krop følge rytmen og melodien til en god sang. Så kunne det jo være, at det ikke så utrolig kønt ud, men det var noget, der gjorde mig glad, og det var det vigtigste. Det var som om, at jeg var blevet helt ædru på blot få sekunder. Josh havde virkelig en underlig effekt på mig, men på en eller anden måde kunne jeg godt lide det.

Josh lagde tøvende sin arm rundt om min talje, og jeg lod mine fingre hvile let på hans skulder, sådan som man nu gjorde i film. Jeg måtte indrømme, at jeg aldrig havde danset på denne måde før. Altså på denne klassiske måde. Jeg havde altid danset på den der lidt vilde måde, men jeg kunne mærke, at Josh ikke var en af de der vilde dansere, og jeg havde også virkelig lyst til at danse sådan med ham. Desuden var sangen var lige perfekt til denne dans. Josh og jeg tog nogle lette trin, dog endte det lidt klodset. Jeg kunne straks se en rød farve stige igennem Joshs kinder.

” Jeg er åltså ikke så god til at danse”, tilstod han. Vi begyndte dog at svaje en anelse til musikken.

”Aw, det gør ikke noget!”, svarede jeg ham med et stort smil.” Det er jeg heller ikke.”

Det jeg sagde var jo rigtigt, og det han sagde endte også rigtigt, derfor endte det hele lidt lette klodset. Men det gjorde mig ikke en dyt. Det hele handlede jo om, at vi hyggede os. Mens vi langsomt snurrede rundt med hinanden i armene og i takten til musikken, kunne jeg mærke verden forsvinde rundt om os. Jeg lukkede øjnene let, mens jeg blidt lagde mit hoved mod hans skulder. Vi måtte ligne et forelsket par fra en eller anden sukkersød tøsefilm, men jeg var ligeglad. Alt det der betød noget var, at vi havde det hyggeligt.

I de et par minutter hvor verden forsvandt, følte jeg mig som en fri fugl. Ingen bekymringer og ingen problemer. Hele min krop føltes kærlig, blid og varm. Jeg kunne ikke lad vær med at elske den følelse. Men samtidig så skræmte den mig virkelig meget- Den var jo helt ny for mig.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Som lovede så får I et kapitel i dag. Hvad synes I om kapitlet? Personligt er det et af mine yndlings, da jeg virkelig kan mærke, at jeg er kommet helt ind i denne movellas! Håber også at I kan lide det!

For resten så flyver jeg til London i morgen, da jeg skal bo der de næste mange par måneder. Derfor udgiver jeg først næste kapitel om noget tid, når jeg har fået skrevet den. Håber I forstår!

Så ligger jeg også lige et link til sangen i kommentaren, da jeg virkelig synes, at I skulle tage og høre den. Den passer virkelig godt til kapitlet, og desuden er det et af mine yndlings sange lige for øjeblikket! Og Olly er bare lækker okay??!! hehe..

Hav en forsat god dag <3

- Londongirl <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...