Chasing Cars

Fan fic

5Likes
1Kommentarer
736Visninger
AA

6. back stage

 

”må jeg se jeres pas tak?” sagde manden. Cortney gav ham vores backstage pas. Vi kom ind i et rum hvor Cortney og 5 andre piger løb hen til de fem drenge. Jeg fniste og stilte mig op af døren. Døren åbnede, hvilket fik mig til at vælte bagover, og komme med et tøset skrig. Jeg slog mit hoved ned i gulvet, og da jeg stadig døjede lidt med hovedpine gjorde det utroligt ondt. ”ej undskyld!” sagde en med en dyb irsk accent. En anden kom hen til mig og rakte mig en hånd, jeg tog imod den og da jeg var halv vejs oppe, gav ham pludselig slip og kom med et gisp. Jeg faldt selvfølgelig lige på røven, drengen der næsten havde hjulpet mig op fik tårer i øjnene, og begyndte at gå langsomt tilbage, mens han rystede på hovedet. Han var rigtig pæn og havde gråblå øjne, men jeg forstod ham ikke. Hvad havde jeg gjort? Åh nej havde jeg gjort et eller andet ved ham? ”Louis er du okay?” spurgte en anden stemme, og mig… ja jeg sad bare stadig og klædte gulvet ret godt. Faktisk rigtig godt, mit nye accessories gulv! Nej okay, bliver lidt svært. Jeg rejste mig og gik hen mod ham der måtte hedde Louis. ”kender jeg dig?” spurgte jeg, han rystede på hovedet. Og lod tårerne slippe ud, han trak mig ind i et varmt kram, ”du er okay” hviskede han. ”ja det er jeg, kender jeg dig?” spurgte jeg, ”Har jeg gjort noget forkert?” spurgte jeg og så forvirret rundt. Alle så forvirret på os, og jeg trak på skuldrene, så godt som jeg kunne. Min arm begyndte at gøre ondt, ”av av av” sagde jeg, han trak sig væk, og jeg tog mig til armen. ”rolig nu Louis, du klemmer livet ud af Tracy” sagde Liam, og lå armen om mig. jeg grinede, ”nej jeg har bare en skade i armen, efter en..” sagde jeg og tøvede. ”en ulykke” hviskede jeg. Jeg kunne stadig ikke lide tanken om at to år af mit liv var forsvundet. Cortney så ned i jorden, hun havde fortalt mig at hun virkelig havde savnet mig, og det kunne jeg godt forstå vi havde altid været meget tætte. Louis så ned i jorden, ”men hvad har jeg gjort?” spurgte jeg og så på ham. ”æh det…” han kløede sig på armen. Drengene grinede af ham, ”hvilken ulykke?” spurgte han så. Jeg spærrede øjnene op og så at det kun var Cortney og mig der var herinde. ”æh en… en” sagde jeg. ”en fodbold ulykke hun er ret klodset” sagde Cortney, jeg sendte hende et dræberblik, okay hun redede mig, men hun skulle da ikke stå og sige til fem overlækre drenge at jeg var klodset. Det er jeg ikke?! Okay jeg var lige faldet på røven to gange, men det gælder ikke! Emne skift! Louis var stoppet med at græde. ”nej jeg er ikke, men hej jeg er Tracy” sagde jeg. De nikkede alle, ”jeg er Louis” sagde tudefjæs/ særling. ”og jeg er Harry” sagde en af dem fraværende med hovedet nede i mobilen. ”nej han hedder zayn, jeg er Harry” sagde en med store krøller og grønne øjne. Jeg grinede. ”og jeg er Niall, sorry det med døren” grinede han. Jeg fniste, ”og vi kender hinanden” sagde Liam. Jeg grinede og nikkede. Drengene så underligt på os, ”der var ikke flere pladser på SB den anden dag” forklarede Liam, drengene nikkede forstående. ”har du mødt Liam, tak for søsterskabet her” mumlede Cortney, drengene brød ud i grin. ”jeg vidste ikke det var ham” sagde jeg. ”men var det ikke den dag at du var hjemme for første gang siden ulykken?” spurgte hun, jeg bed mig nervøst i læben, klar til et bitch flip. ”SERIØST JEG BRUGTE JO HELE DAGEN PÅ AT FORKLARE DIG DET” sukkede hun irriteret. Drengene grinede, mens jeg holdte mit grin inde. ”man skulle ikke tro du er 19” mumlede hun. ”jeg er ikke 19” sagde jeg undrende. ”jo du er?” sagde hun og sendte mig et blik. ”nej.. nå jo” mumlede jeg så. ”så du spiller fodbold?” spurgte Harry. ”nej jeg kan ikke se meningen med det” sagde jeg. Han løftede et øjenbryn, shit min hukommelse (kloghed) stinker. ”eller jo… eller nej… Cortney” sagde jeg i håb om hjælp. Hun grinede af mig og sendte mig et hånede blik der sagde at hun ikke ville hjælpe mig, som hævn over at hun brugte hele dagen på at fortælle mig om one direction. ”men hvordan kan man være i en fodboldulykke hvis man ikke spiller?” spurgte Liam, Louis så ned i jorden, seriøst hvad er der galt med den dreng. ”jeg… det ved jeg ikke” sagde jeg og smilede dumt. Drengene grinede, ”men hvordan er det med din arm så sket?” spurgte Niall og smed sig i sofaen. Hvad skal du sige Tracy, det er jo ikke fordi du kan sige ’en eller anden stodder kørte mig ned så jeg har lagt i koma de sidste to år’. ”seriøst?” spurgte Harry, oh no det sagde jeg ikke højt. Louis skyndte sig ud af døren og smækkede den efter ham. ”har han sin mens eller sådan noget?.. nå nej pigeting” sagde jeg så, hvilket fik drengene til at skraldgrine. Okay jeg vil godt indrømme at jeg er ikke så klog nogen gange (altid). ”haha” grinede de alle, og igen gik det op for mig at jeg havde tænkt højt. ”så du lå i koma i to år?” spurgte Zayn, og deltog for første gang 100% ”wow du skal lære mig at multiterske” sagde jeg, han grinede. Hvilket fik mig til at se flovt ned i gulvet, ”og ja” svarede jeg så på spørgsmålet. Han fniste, ”skal vi se at komme hjem Cortney, du er jo ikke gammel nok til at være længe oppe” drillede jeg hende, hun sendte mig et ondt blik, men nikkede så.  ”vi ses måske drenge” sagde jeg og vinkede kort til dem. De nikkede og vinkede. Jeg tog Cortneys hånd og trak hende med ud af rummet, ”HEY TRACY VENT” råbte en bag mig, jeg vendte mig om og så på Liam. ”jeg tænkte bare på om jeg måske måtte få dit nummer?” spurgte han genert og tog hans mobil op af lommen. Jeg nikkede og skrev det ind på hans mobil. ”ses Liam” sagde jeg, han nikkede og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...