Chasing Cars

Fan fic

5Likes
1Kommentarer
723Visninger
AA

4. Apartment:

Okay så står jeg her, midt i London. I en kæmpe lejelighed, med 5 papkasser af alt jeg havde tilbage. Fedt, i det mindste havde jeg fået penge til møbler og tøj af min mor. Faktisk rigtig mange penge. Jeg havde fået en ny mobil, hvor de eneste numre var min mor, Cortney og min far. Fedt føl dig lidt mere alene Tracy. Jeg sukkede og så på mobilens ur, klokken er kun 19 måske kunne jeg finde en cafe og drikke noget te på eller noget. Jeg tog fat i min jakke og gik ud af døren, med nøglerne i hånden. Lidt efter fandt jeg en Starbucks gudskelov, jeg elskede det. ”hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte den unge pige bag disken. Ca. på min alder. ”en kop te” sagde jeg, hun nikkede og gik hen for at lave den. Jeg tog imod den og gav hende pengene. Jeg satte mig hen ved bordet ved vinduet, og så ud. ”hey, må jeg sidde her?” spurgte en stemme, jeg drejede mig og mødte et par brune øjne. Jeg nikkede og bed mig i læben, han så bekendt ud men hvor jeg havde set ham henne vidste jeg ikke. ”tak, der er ikke rigtigt plads andre steder” sagde han og satte sig ned. ”det er fint” sagde jeg og tog en tår af min te. Han smilede og tog også en tår af hans. ”jeg er Liam” sagde han og rakte hånden frem. ”Tracy” svarede jeg og tog imod hånden. Han smilede og så ned i bordet. ”så hvor kommer du fra?” spurgte han og tog en tår af hans te. ”Doncaster” svarede jeg, han nikkede. ”jeg kunne godt høre det på accenten, en af mine bedstevenner kommer derfra” sagde han, jeg fniste. ”så hvorfor flytte til London” spurgte han, jeg tror måske ikke jeg skal fortælle ham om ulykken og at jeg ikke kender grunden. ”mine forældre drev mig til vanvid” endte jeg med at sige, helt seriøst at min mor bare smed mig ud den første dag irriterede mig. Han grinede af min kommentar. Jeg så flovt ned i bordet, jeg hader når folk griner af mig seriøst. ”er de så gale?” spurgte han, jeg nikkede. Og tog en tår af min te, ”jeg har boet et andet sted i to år, min mor får mig hjem og smider mig ud” sagde jeg, han stoppede med at grine, ”men hvor bor du så?” spurgte han. ”hun købte en lejelighed til mig” grinede jeg, han grinede. ”hvor kommer du så fra?” spurgte jeg ham. ”jeg bor her i byen, pga. mit arbejde og jeg kommer fra Wolverhampton” sagde han. ”uh min bedsteveninder kom derfra” sagde jeg, eller Jamie var jo ikke min veninde mere. Jeg mærkede tristheden skylde ind over mig, ”jeg tror jeg bliver nødt til at komme hjem” mumlede jeg og rejste mig og tog min jakke på. Uden at sige noget skyndte jeg mig ud af døren og hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...