Skytsenglen

"When I look back on my life, it’s not that I don’t want to see things exactly as they happened, it’s just that I prefer to remember them in an artistic way. And truthfully, the lie of it all is much more honest because I invented it."

"It’s sort of like my past is an unfinished painting and as the artist of that painting, I must fill in all the ugly holes and make it beautiful again"

"It’s not that I’ve been dishonest, it’s just that I loathe reality"

- Lady gaga Marry the night.

2Likes
0Kommentarer
260Visninger

1. Skytsenglen

 

Skytsenglen:

Alle har en skytsengel. Det er guds gave til menneskene. På den måde er ingen mennesker alene.

Når et nyt menneske bliver født, bliver en skytsengel knyttet til det barn. Englen skal beskytte barnet mod alt ondt, nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Englen er hos barnet når det er ensomt, de holder om barnet når det græder. De er der altid. Hvis ikke de følger med barnet på jorden, så følger de med fra himlen. Båndet mellem barn og engel brydes ikke når barnet ikke er barn længere, nej, båndet brydes aldrig, når mennesket dør, dør englen også. Og så er det lige meget om mennesket dør få dag efter fødslen, eller dør som halvfemsårig. For båndet knyttes når det lille barn tager de første åndedrag. Men barnet kan hverken se, høre, eller mærke dets skytsengel. For det handler om at tro, tro på at de er der selvom man ikke kan se dem.

Det eneste tidspunkt et barn kan se dets skytsengel er, når det bliver født. Det første et nyfødt barn ser, er dets skytsengel, derfor græder mange børn, når de bliver født, de blændes af lyset omkring den strålende skikkelse, som kigger betaget på det væsen, de nu skal følge resten af deres liv. Men andre børn kigger bare forundrede på deres engel, andre smiler endda på deres egne sære måder, fordi de ved at englen er god, og er deres ven for livet, eller deres søster, eller bror, deres gudmor, deres moster, deres sol, deres stjerne, eller hvad man foretrækker at kalde dem, de væsner med store gyldne vinger, og lange silkekjoler, omgivet af lys.

Andre tidspunkter hvor man kan fornemme skytsenglen kan være når man dør, eller er tæt på at dø. Der kommer englen måske for at sige farvel, for at forhindre døden. Eller også ser man bare det matte lys fra den døende engel.

En mørk dag, hvor vinden fik stearinlysene til at blafre i vinduet, og blæste livet ud af alt. Lå en pige i en seng, ikke en hvilken som helst seng, men en hospitalsseng. Hun lå og græd, med drop i armen, hendes forældre siddende grædende ved siden af hende, og med læger og sygeplejersker sværmende rundt om hende. Men på trods af alle menneskene omkring hende, havde hun aldrig følt sig så alene. Hun havde mistet troen på sin skytsengel, hun havde mistet troen på alt. Men hendes egen skytsengel havde ikke mistet troen på hende.

Det havde været nogle hårde måneder, og englen kunne ikke gøre noget for at hjælpe, en mørk ånd havde taget plads i pigens hjerte. Men på hospitalet var ånden lukket ude, og englen havde endelig plads igen. Hun sad og kiggede gennem taget, hun ville først komme ned når forældrene var væk, og der var lidt stille. Så i mellemtiden sad hun og bad, det havde hun gjort flere gange hver dag i det sidste lange stykke tid. Men nu vidste hun at det ville hjælpe. Hun havde gjort alt hvad hun kunne. Hun havde hvisket i andre menneskers øre, og fået dem til at handle, for at redde pigens liv, og det lykkedes, så hun sad og græd guldtårer.

Forældrene var midlertidigt væk, englen hørte dem græde ude på gangen. Ånden prøvede at trænge igennem hospitalets tykke beskyttede murer. Hun måtte gøre noget, trængte ånden igennem, var pigen tabt for altid. Ånden kastede sig op ad murerne, og fik dem til at slå revner, men de faldt ikke sammen. Så hviskede englen stille til pigen med glasset i den rystende hånd: ”gør det, lyt ikke til åndens klagende råb udenfor muren. Jeg kender dig og jeg ved at du vil elske det, gør det her for dig”. Så drak pigen. Forsigtigt, men hun gjorde det, mens englen passede på, at hun ikke tabte glasset, og gjorde sig selv skade.

Forældrene kom tilbage. De sad ved hendes side, men i hendes hoved sad der ingen. Englen overlod forældrene til pigen, mens hun kæmpede en kamp for at holde ånden ude. ”lad hende være, der er intet lys i dig, og du har ikke fortjent hendes lys”.

Da det blev aften, var forældrene væk, og pigen som på det sidste havde været en spøgelsespige, var blevet mere hvid og spøgelsesagtig. Men englen vidste at det var noget de begge skulle igennem, for at få det bedre. 

Pigen lå stille, med sine hørertelefoner på, dem der havde været hendes udvej fra starten, og englen vidste at de også skulle være hendes udvej nu. Hun var næsten alene i rummet, så englen besluttede sig for at tage derned og være ved hendes side. Hvis bare mennesker kunne se deres engle, hun var omgivet af det smukkeste lys, og overalt omkring hende fløj små stjernekrystaller, det ville være det smukkeste syn i verden. Men ligeså snart hun satte de bare fødder på jorden, blev hun så menneskelig som en engel nu kan blive.

Englen satte sig på kanten af hospitalssengen, og kiggede på sin sjæleven. Pigen lå og stirrede tomt og forladt ud i luften, med tårer i øjnene. Englen tog pigens hånd, og strøg hende over håret, mens hun hviskede: ”du skal nok klare det, du skal nok få det godt, det lover jeg. Du tror du er alene nu, men det er du ikke, jeg vil være her til den dag du dør, og det er det eneste i verden der aldrig ændrer sig. Nu skal du ikke tænke på det der sker udenfor disse murer.” for hun vidste at mens pigen lå der ville der begynde at ske store ændringer. Når hun kom ud ville hendes liv blive forandret for evigt. ”Du skal passe på dig selv, og ikke bekymre dig om noget, du er i sikkerhed her, ånden kan ikke nå dig. Men du må også kæmpe, jeg vil hjælpe så godt jeg kan, men du må også huske, at det er din kamp, du er hovedpersonen i den her film, jeg er blot hjælperen, som du hverken kan se eller røre ved. Men husker du den sang du nåede at høre starten af for nogle dage siden, den sang som du stoppede efter et par sekunder, fordi du ikke var vild med sangeren. Du skal høre den igen, hele sangen. Og så vil du opdage at du tog helt fejl med hensyn den. Jeg vil have at du skal høre den sang, hver gang du får det svært, hver gang du føler dig alene. Den sang skal hjælpe dig resten af dit liv, når du ikke er stærk nok til selv at kæmpe, eller når jeg ikke kan gøre noget for at hjælpe dig. Det er min eneste bøn til dig”. Så strøg hun pigen over kinden, satte sine hænder på pigens hænder, og fik hende til at tage høretelefonerne af. ”Men nu skal du sove, det har været en hård dag”, hviskede hun kærligt. Så kyssede hun pigens pande, lukkede hendes øjne, og gik.  

  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...