Glaspigen

et digt jeg skrev mens jeg var indlagt for min spiseforstyrelse.

5Likes
0Kommentarer
272Visninger

1. Glaspigen

 

Glaspigen:

Alle ser gennem hende

Alene og forladt

Pas på hun ikke taber det fine hoved

 

Af det fineste kinesiske glas

Og dog så slidt og i stykker

Står hun der på hylden

 

Børnene må ikke nærme sig

Højest rører ved den røde kind

Hun må jo ikke splintres

 

Om natten ved midnatstid

Glider hendes skygge forbi

Og drypper blod på gulvet

 

I en lille æske

På fuldmånens bord

Ligger hendes blødende hjerte og venter

 

Om hendes hals hænger en løkke

Den løkke der tog hendes dukkeliv

Den lykke hun aldrig så

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...