Digteren

"Det er kun blod fra knuste hjerter der skriver ordene i en sang" - dette er historien om en fortabt sjæl der forsvinder fra overfladen i sine egne, trygge omgivelser da han liv bliver ændret drastisk på en køretur. Han står nu på de stressende gader i New York, der næsten virker symbolsk i de udfordringer han må se i øjnene.

0Likes
0Kommentarer
146Visninger

2. Nat

 

    Han skævede til siden, og blikket blev mødt af en uendeligt smuk kvinde. Hendes hud var fin og perlehvid. Håret snoede sig i elegante, store krøller og læberne var malet røde. Der var små poser under hendes øjne, men selv hendes små uperfektheder kunne han ikke undgå at elske.

”Demitri!”, udbrød hun i et gisp og greb ud efter ham med de slanke, blege arme. 

Han tog hendes hånd i sin egen, undrende over hvorfor hun mon var så nervøs men rædslen i hendes isblå øjne der var rettet fremad og ud igennem ruden, var svar nok. Han fulgte hendes blik, og selv kneb han øjnene hårdt i. Et massivt brag resulterede i at splintret glas føg om ørerne på dem. Demitri holdte en hånd frem for sin pande for ikke at skulle gå glassplinterne i øjnene. En panisk skrigen, og endnu en kaskade af klirrende glassplinter. En alarm gik af et sted i det fjerne og det fik Demitri til at åbne øjnene. Han skævede til den smukke kvinde ved hans side. Hun hang halvvejs udover selen, med åbne øjne. De øjne havde Demitri kun set ved én lejlighed før og det fik ham til at stivne og glemme alt om tid og sted. En stor, mørkerød plet havde bredt sig omkring maven på den hvide kjole som kvinden bar med høj elegance. Rædslen og panikken greb Demitri men inden han kunne nå at reagere yderligere på det gruvækkende syn, blev alting sort.

    Han ville ikke få mulighed for at sove mere den nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...