Digteren

"Det er kun blod fra knuste hjerter der skriver ordene i en sang" - dette er historien om en fortabt sjæl der forsvinder fra overfladen i sine egne, trygge omgivelser da han liv bliver ændret drastisk på en køretur. Han står nu på de stressende gader i New York, der næsten virker symbolsk i de udfordringer han må se i øjnene.

0Likes
0Kommentarer
145Visninger

1. Fremmed

    Demitri sad på en bænk, afsides fra centrum. En lille park der havde forsøgt at lege japansk inspireret, men alligevel var det blevet noget så ærkeamerikansk som det kunne være. Det eneste halvhjertede forsøg på at efterligne en japansk have kom til syne i form af en lille bro der svang sig over en sø. Alligevel var det her, at han fandt ro. Væk fra storbyens rabalder og stress, de mange mennesker der hastede henover gaderne og snerrede vredt ad en, hvis ikke man kunne forudsige at man stod i vejen for dem. Hvorfor han overhovedet havde valgt at rejse hertil, var ham stadigvæk en gåde men nu var han her, og havde ikke råd til at rejse tilbage. Det mindede så lidt om det fredelige liv i Finland han var vant til. Selv, mente amerikanerne at dette var frihedens by, men aldrig havde finnen set så mange mennesker i fangeskab. Tøjret af hverdagens pligter og forventninger. Unge mennesker med drømme, der blot ventede på at blive kastet på jorden og blive knust.

    Demitri lukkede øjnene og hans fyldige, brede læber skiltes ad så han kunne tage et sug af den cigaret der hvilede i mellem hans pege- og langefinger. Røgen brændte i hans hals, men han ænsede det knapt nok længere. Derimod nød han tanken om, at det var et langsomt, passivt selvmord han begik men det var næsten også blevet en besættelse. Hun havde jo fortalt ham, at det var sexet når han røg. Tanken fik hans læber til at trykke sig hårdt imod hinanden, og han kneb øjnene i. Inhalerede dybt igen og pustede en lille kaskade af røg ud igennem næseborene. De grønne øjne søgte ned imod cigaretten der næsten var røget helt ned til filteret. Et sidste sug, og han lod den dale imod jorden. Idet finnen rejste sig op, gav det et faretruende knæk i både ryg og knæ men han sukkede blot afslappet, stak hænderne i lommerne og traskede tilbage til der hvor han var kommet fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...