Tør du satse?

Tør du satse? det gør den sytten årrige Eliris, hun tør satse hele sit liv,
for at bryde ud af helvede, og få en enkelt nat i himlen.

Men hun kan ikke flygte fra fortiden for evigt og hvad sker der efter natten i himlen, når fortiden prikker hende på skulderen?



Eliris § Forladt

3Likes
3Kommentarer
683Visninger
AA

7. What do you want from me?

Jeg læste beskeden mindst ti gange, og blev ved med at stirre på den, og håbede på at hvis jeg blev ved længe nok ville den forsvinde.

 

Orderne kørte rundt i hoved på mig, det var fucking løgn, det var et billede af mig presset op ad en mur, man kunne kun se mit ansigt, billedet var utydeligt, og man kunne ikke se dwe finere træk.

Normalt ville vi bare ligne et par der havde det lidt sjovt, men for alle der kendte sandheden ville de trække på næsen i væmmelse. Allan.

Under billedet var en kort tekst, og jeg troede aldrig at nogen få ord, ville få mig til at føle sådan her.

Brugt? Helt sikkert, Bange? Ja, selvom jeg aldrig vil indrømme det, ked af det? Verdens største underdrivelse, Forviret? Som altid, der kørte så mange følelser rundt i min krop, som kæmpede om pladsen, de var så svære at læse, og hver gang en ny følelse dukkede op, samlede de andre sig sammen for at give plads til den nye.

Og for hver en følelser mærkede jeg et stik i brystet.

Jeg læste teksten igen, hvorfor spørg du måske? Ja måske vil jeg bare pine mig selv lidt mere, jeg har jo fortjent det.

 

Minder billedet dig om hvad din moaar gjorde ved dig?

Føleler du dig skyldig?

Det burde du også. Du er ikke andet end en klam luder.

Hvad tror du resten af verden vil sige til det her Billede?

Knus din eneste sande ven.

 

Tårerne samlede sig og truede med at slippe ud for hvert ord jeg læste, det billede måtte ikke komme ud.

Jeg ville ikke ligne en luder foran hele verden, ikke nu, og aldrig nogensine.

jeg tog en dyb indånding før jeg svarede

 

Hvem helvede er du? Og hvor fuck har du mit nummer fra?!

 

 

Jeg ved ikke hvor orderne kom far, men det var det første der faldt mig ind, og de to spørgesmål der pressede sig mest på, bortset fra

'Hvad vil du mig?' Men hvis jeg skulle være ærlig turde jeg bare ikke spørge, fordi jeg var bange for svaret.

En sms tikkede ind kort efter.

 

Jeg er - som jeg sagde før- din eneste sande ven.

Alle har deres hemmeligheder.

Det burde du af alle vide, du er den der har flest.

 

Jeg græd ikke, jeg befandt mig i et stadie af  chok, vidste ikke hvordan jeg skulle reagere.

Normalt når jeg kom i en vanskelig situasion, vidste jeg hvordan jeg skulle reagere, eller forsvare mig selv.

Ikke nu. Det har var nyt for mig.

En dør smækkede, og jeg hørte en smide skoene, jeg gættede på at det var Aron,

for i de fleste tilfælde stilte hverken tyve eller morder eller klamme stalker? sine sko ved døren,

"El? Derek er hjemme, og klokke.. Er du okay?" spurgte han da han så mit forpinte udtryk, jeg nikkede hurtigt og lagde min mobil væk,

 

"okay, du ved godt du kan tale med mig om alting ikke?" jeg kiggede op og mødte hans øjne, selvom jeg for alt i verden gerne ville tro hvad han sagde, kunne jeg ikke.

Af den mest latterlige grund der findes. Jeg var Bange, bange for at han ville svigte, eller kigge på mig med væmmelse malet i fjæset, bange for at han ikke ville hjælpe.

Bange for at han var ligeglad.

"ja, jeg er bare træt, lang dag, you know" sagde jeg og fremtvang et falsk smil, som sikkert mere lignede en grimase, men han købte det,

og gik ud af døren med et kort nik.

Jeg slukkede lyset, tænk at jeg Elliris Chanson, var bange, ej faktisk heder jeg Elliris Marsbord, men jeg nægter at gå med min mors navn.

Jeg satte mig i vindues karmen, og lod mine øjne skue den smukke udsigt.

Havet kunne nemt ses herfra selvom det var lidt tåget, var himlen stadig blå et par få regndråber forvildede sig ned fra himlen, mens solen langsomt var på vej ned.

Mange ville kalde det her verj for kedeligt, men ikke mig. Der var noget specielt ved det.

Jeg slukkede hurtigt lyset og lod mørrket omsluge mig.

Hvor jeg dog elskede mørke, ingen kan se dine løgne, eller de tårer der triller ned ad dine kinder, og i det her øjeblik ved jeg ikke hvilken en af dem der er værst.

Hvad vil du fra mig?...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...