Tør du satse?

Tør du satse? det gør den sytten årrige Eliris, hun tør satse hele sit liv,
for at bryde ud af helvede, og få en enkelt nat i himlen.

Men hun kan ikke flygte fra fortiden for evigt og hvad sker der efter natten i himlen, når fortiden prikker hende på skulderen?



Eliris § Forladt

3Likes
3Kommentarer
686Visninger
AA

6. The kiss

Jeg er træt, Derek går snart hjem, og Aron har lovet at køre ham, fordi han er den eneste der har kørekort.

Heldige kalkun.

"jeg skal altså pisse, kom ud fra det badeværelse!" Arons stemme blev svagt forvrænget pågrund af mosaik vægene,

"syndt" råbte jeg flabbet tilbage.

Jeg fangede et par øjne i spejlet, de kiggede sørgmodigt og livløst på mig, engang havde folk fortalt mig at jeg havde en gnist i øjet, men den forsvandt, sammen med min far.

Mit blik vandre væk fra øjnene, og ned til de fyldige læber, og makerede kindben, den lille næse, øjnene hviler livløse på mig, og den før selvgrå farve er blevet erstatet af en kedelig regnverjs grå.

Nej, pigen i spejlet er helt sikkert ikke mig, hun er en livløs kopi, en maniqing til at narre andre.

Men der skal nu hellere ikke meget andet til end et falsk smil, og et sødt vink.

Mennesker er som dyr, drevet af instinkt, for de hvad de vil have, glemmer de alt andet og alle andre.

Ej måske er jeg for seriøst, jeg burde ikke være seriøs, fy El for de seriøse tanker, du burde tænke om sovenede kalkuner!

Og nu når vi taler om kalkuner, hvad sker der så for Aron, han er holdt op med at banke, måske tissede han i bukserne! Ej haha det kunne være sjovt, eller det ville være sjovt for mig, nok ikke for ham..

 

Jeg rettede hurtigt på mit hår, og smuttede ud af badeværelset, hvor en meget tissetrængede Aron ventede,

"Fuck det tog sin tid" vrissede han,

"der er vist en der bliver muggen når han skal tisse" drillede jeg mens jeg lavede en psst lyd,

han daskede mig drillende på skulderen før han smuttede ind på badeværelset, og smækkede døren efter sig.

"Easy now, den løber ingen steder" råbte jeg efter ham, før jeg smed mig på sofa'en.

"Hey!" råbte Derek, som åbenbart var ham jeg var landet på, han er endlig en meget god pude. Og så hopper vi! Op og ned, op og ned, op og ned.

Okay.. det kan meget nemt misforstås, og så er det her at jeg fniser som en pige og rødmer, eller nej, det sker kun inden i mit hoved. Back to the real world El!

"Du brækker minde riben" fremstammede han under mig, uh! Under mig, haha

"Hey så fed er jeg heller ikke" råbte jeg fornærmet. Han tog fat om mine overarme og fik vendt mig om så det var ham der lå øverst, og maste min hofte,

"hvem er det der er fed nu!" råbte jeg, han holdte mine hænder over mit hoved, og et fnis undslap hans læber.

Andet gjorde han ikke, han sad bare på mig og kiggede, og jeg var ved at få en dårlig fornæmelse af det her,

hans dukkede hoved ned, så jeg kunne mærke hans varme ånde mod min hals og det fik hårene til at rejse sig, han lod sine læber glide ned af min hals, mens han placerede små kys helt op til min kæbe.

Og hvor vil jeg gerne sige, at han fandt mine læber og jeg kyssede igen, vi blev kærester, gift og levede lykkeligt til dagenes ende, men nej.

Jeg fik kvalme af hans læber, hver gang jeg lukkede øjnene så jeg ansigtsløse mænd forfølge mig, hvor end jeg går, rive i mig, røre ved mig, slå mig.

Jeg skreg, de sgu ikke have lov at røre mig, jeg skreg og vred mig under kroppen over mig, jeg kunne mærke tårerne finde vej ned af mine kinder. Jeg kunne mærke lettelsen skylde ind over mig da kroppen rejste sig. Men jeg skreg stadig, skreg og vred mig, bange for at han ville komme tilbage,

"Hey, rolig El, såså jeg er her" Lyden af Arons stemme fik mig til at slappe af.

Min verjtrækning var ved at falde på plads, og jeg lå stille som et lig, men tårerne kunne jeg ikke gøre noget ved, hver gang jeg tørede dem af blev de bare erstatet af nye.

"åbn øjnene" jeg rystede voldsomt på hoved, så mit hår ramte mine våde kinder,

"du er hjemme El, der sker ikke noget" jeg blinkede forviret med øjnene, og det skarpe lys blændede mig, men efter et par sekunder blev alt klart.

Derek stod i den anden ende af stuen, med et forskrækket udtryk i ansigtet, jeg kiggede ned, skammede mig, det var Derek der havde kysset min hals og sidet oven på mig, ikke en eller anden klam stoder min mor havde fundet på en af byens klubber.

Og nu til det vigtige. Hvorfor fuck kyssede han mig!?

Jeg rejste mig op, jeg ville ikke have de skulle se mig sådan her, det var ikke bare pinligt der var frygteligt, og jeg nærmest løb over til mit værelse, og smækkede døren efter mig.

Jeg smed mig på sengen og gjorde intet for at stoppe dem, jeg lod dem bare glide ned ad mine kinder, som fine små regndråber,

"Må jeg komme ind, skattepige?" jeg ville svare, jeg ville skrige, og slå på alting, men der kom ingen ord ud af min åbne mund,og ingen reaktion fra min frosne krop. Han tog min tavshed som en invitasion, og hans hoved omridset af det mørkebrune hår, tittede frem i den halvåbne dør.

"Er du okay?" spurgte han stille, som om hans spørgesål kunne aktivere en tikkende bome, jeg nikkede selvom jeg vidste at han kunne se jeg løj.

Jeg plejede at være god til at lyve, og at have en facade oppe, men lige nu følte jeg mig nøgen.

Jeg var nøgen uden min kolde facade,

"vi ved begge godt at det er løgn" sagde Aron, jeg smilte, den dreng var for meget, selvom alle vidste noget, skulle det bekræftes ved at blive sagt højt.

"Hvad skete der?" spurgte han omsorgsfuld, og holdt mig i sine arme, jeg elskede at være tæt på ham, elskede duften af ham, og elskede at han bekymrede sig om mig, selvom det til tider gjorde mig utilpas.

"Det startede som en leg, jeg sad oven på ham, og hoppede" jeg grinte lidt da jeg godt selv kunne høre, hvor nemt det kunne misforstås, men jeg fik hurtigt fatningen tilbage, da jeg så at Aron ikke havde slupet de alvorlige træk.

"og så vendte han mig om, og sad oven på mig.." jeg stoppede, tårerne gjorde det umuligt for mig at tale klart, og gjorde mit blik sløret.

"Han begyndte at kysse min hals" Igen stoppede jeg, og mærkede Arons blik på mig,

"jeg ved det ikke, hver gang jeg lukker øjnene, ser jeg dem, og jeg kan høre deres håndende latter når jeg endlig har opgivet, at kæmpe imod"

Jeg sank en klump, ærlighed stank, mn det fik alligevel en knude til at løse sig i maven. En svag banken på døren, ledede min opmærksomhed væk fra Aron,

"El jeg er frygtelig ked af det, jeg skulle aldrig ha.." jeg afbrød ham med en håndbevægelse, og dykkede under dynen, jeg hørte Aron bede ham om at gå, og det gjorde ondt, at vide at Derek stod tilbage, uden at vide at han var tilgivet.

For der havde aldrig været noget at tilgive.

Kort efter var jeg alene, alene som jeg ønskede mig, men lige nu kom der bare en kold følelese inden i. Jeg gik hurtigt ind på twitter, jeg havde okay mange followers, og jeg havde gjort det til en vane, at opdatere hver aften, idag var ingen undtagelse

You never know who the real person are behind the facade.

You never know what behind the smil.

You never know what a person feel, before they tell you.

Jeg ved ærligtalt ikke hvorfor jeg lød så poetisk, normalt var jeg bare ligeglad med alting.

Jeg tjekkede kort mine beskeder, der var et par fra Zack og en fra skolen, som påmindelse om at der ville blive ringet hjem hvis jeg ikke kom i skole imorgen. Mandag, jeg hader mandage, ej faktisk var det slet ikke mandag, men tirsdag.

Men det føltes som mandag.

Og en fra ukendt nummer.

Jeg slettede den fra skolen, og tjekkede den fra Zack

Hey beauty! wanna hang?

jeg skrev en kort undskyldning at jeg var træt, hvilket ikke var helt løgn. Og tjekkede hurtigt den anden besked.

Jeg tabte mobilen i ren forskrækelse, og mærkede igen tårerne gøre mine kinde våde.

oh fuck!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...