Tør du satse?

Tør du satse? det gør den sytten årrige Eliris, hun tør satse hele sit liv,
for at bryde ud af helvede, og få en enkelt nat i himlen.

Men hun kan ikke flygte fra fortiden for evigt og hvad sker der efter natten i himlen, når fortiden prikker hende på skulderen?



Eliris § Forladt

3Likes
3Kommentarer
634Visninger
AA

3. Not like plan.

Jeg kunne mærke en hånd på mit lænd, og en øl ånde ved mit øre,

"du er den smukkeste pige her, hvad er dit navn?" spurgte han, der var noget ved hans stemme der fik hårene til at rejse sig på mine arme,

"El" sagde jeg, og puttede et falskt smil op inden jeg vendte mig om, og mødte et par mørke øjne.

Jeg ville ikke sige mit rigtige navn, jeg ved ikke hvorfor, han kunne jo ikke rigtige bruge det til noget, selvom der nok ikke var mange der hed Eliris.

"El, er det en forkortelse er noget? Elvira? Elane? Ella?"

"bare El" afbrød jeg ham irreteret, han ville alligevel aldrig gætte mit rigtige navn,

"når El, kan jeg byde på en drink?" se det var det spil jeg kunne spille, jeg fik hurtigt min facade op, med det flirtene smil, og glimtet i øjet.

Tænk at folk er så nemme at narre.

Ingen kan gennemskue min facade.

Men det er også klart, når jeg ikke lader nogen komme tæt nok på til at kende mig.

"en drink, siger du? Det lyder fristende" sagde jeg, og bed mig i læben, jeg vidste at det tændte ham, for hans øjne blev pludselig helt mørke af lyst.

Han fulgte mig op til baren med en hånd på min hofte,

"hvad skal du have, smukke?" jeg tænkte lidt, den var ved at blive for kliche den med 'overrask mig' så jeg tog den nemme udvej

"bare noget stærkt" sagde jeg, og fik det til at lyde som verdens klogeste valg, han kiggede lidt skeptisk på mig før han bestilte en drinks og tolv shot's.

Sig mig prøvede han at drikke mig fuld?

Ikke at jeg ikke allerede var påvirket af alkoholen, men fuld blev jeg aldrig,

jeg kunne godt lide at have kontrol over mine handlinger.

Så jeg holdt mig til lettere beruset.

en fin lille lyserød farvet drink blev stikket op foran næsen på mig,

jeg duftede til den, den duftede af grape, men det var ikke svært at regne ud at der var alkohol i.

 

Men jeg skulle alligevel ikke smage drinken, den skulle bare ned.

Og fuck det brandte i halsen

Kundesnyderen, det ligner en drink, med meget lidt procent i, dufter ret godt, men helvede brander når du synker, en fuld kunde, er en nem kunde.

Jeg smilede svagt, da jeg stilte glaset og mit hoved begyndte at snore,

er var helt klart andet end blot alkohol i den drink,

jeg kiggede over på fyren, og han smilede bare, ikke til mig på den søde flirtene måde.

Nej, ad mig, som om han hånede mig.

Tankerne flød rundt i hoved på mig, og jeg kunne ikke holde styr på dem,

"jeg har bru-ug for luft" fik jeg fremstammet, ellers tænkte jeg det bare. Jeg fik langomt rejst mig op og vaklede mod den lille forhave der var beregnet til ryger, og han fuldte lydigt efter mig som en lille hvalp.

Luften udenfor var ikke meget bedre, røgen stod nærmest i luften og kvalte mig, og fik mig til at hoste,

jeg faldt sammen på jorden, og hostede videre, det føltees som om jeg var ved at hoste mine lunger op, mit hovet snurede og jeg havde det forfærdeligt.

Hvad fuck havde der været i den drink?

Jeg kunne ikke samle mine tanker, da to hænder tog fat om mine overarme og fik mig op at stå,

jeg ville smille taknemligt, men mine muskler reagerede ikke, jeg følte mig helt slap og hjælpeløs.

Jeg kiggede hurtigt på fyren der stadig havde sine svedige hænder placeret på mine arme.

det var ham fyren der havde købt drinken til mig, jeg kendte endlig slet ikke hans navn,

"hvad heder du endlig?" spurgte jeg, og min stemme lød lille og svag, og det fik ham til at grine,

i kender godt de der spuperskurke på tegnefilm, hvor de lige har fået fat i en uskylig, og griner sådan

Muahaha og gnider sig ondt i hænderne?

Godt, han minder mig lidt om sådan en superskurk.

"Allan" sagde han og smilede, han gjorde mig utilpas.

Han pressede mig hårdt op mod muren, og begyndte grådigt at kysse min hals,

"stop! slip mig! klamme stodder!" råbte jeg, paniken skyllede ind over mig, det var umuligt at nogen kunne høre mig, da musiken kunne høre helt her ude, og stedet var rydet for ryger.

Så jeg gjorde det mest normale man kunne, jeg skreg af mine lungers fulde kraft.

Indtil jeg mærkede smerten i min kind og læbe, han havde fucking lige slået mig med knytet næve.

Jeg kunne svagt smage metal i munden, som fik mig til at åbne den, og en svag linje af blod gled ned over mine læbe, jeg spyttede det ud og gjorde mit bedste for at ramme ham.

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, men jeg bed mig i kinden for ikke at grade, jeg græd aldrig og slet ikke over ham,

"så kan du lære at holde kæft!" vrissede han ind i mit øre, og begyndte at sutte på min øreflip.

Jeg slog ham i brystet, jeg ville fandme ikke bare give op.

Han tog en håndfuld af mit hård og hev tilbage, så hårøderne skreg sammen med mig, da mit hoved røg ind i muren bag mig.

Han fumlede med min trøje og jeg havde ikke engang kræfter til at gøre modstand, og i kender godt det der på film hvor der skal til at ske noget frygtelig og offeret begynder at bede for sit liv, skån mig slip mig friosv. og man bare synes det er så dumt og tænker tror du seriøst han gør det?

Nu forstår jeg dem på film, man går bare ned og ved ikke hvad man skal gøre af sig selv, man håber bare man besvimmer så man ikke selv skal overvære det.

Han skubbede mig hårdt ned i jorden så jeg gav et støn af smerte fra mig, og måtte igen kæmpe mod tårerne.

Men pluslig var det ikke så svært længere, det gjorde endlig ikke ondt, smerten var bare en svag summen kroppen, og mørket lagde sig over mig.

Jeg kunne mærke grepet i mine arme blive svagere, og jeg kunne mærke jeg faldt, men jeg ramte aldrig jorden, og så kom mørket, det var så fredfyldt så stille så jeg lod det komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...