Tør du satse?

Tør du satse? det gør den sytten årrige Eliris, hun tør satse hele sit liv,
for at bryde ud af helvede, og få en enkelt nat i himlen.

Men hun kan ikke flygte fra fortiden for evigt og hvad sker der efter natten i himlen, når fortiden prikker hende på skulderen?



Eliris § Forladt

3Likes
3Kommentarer
636Visninger
AA

4. Night mare.

Jeg kunne mærke deres hænder overalt på min krop, jeg kunne høre deres ulækre grin, og deres sleske smil, glistrede sig fast i min øjenhinde.

Jeg lukkede øjnene, jeg ville ikke se det. Jeg ville ikke se hvad hun lod dem gøre ved mig.

Jeg ville forsvinde ind i mørket, og ud af min bevidsthed, så det kun var min krop de skadede.

Jeg ville væk herfra, væk fra hende, og aldrig mere komme tilbage.

Det var ikke første gang hun gjorde det, og jeg vidste at det heller ikke ville blive sidste.

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, præcis ligesom sidste gang, men igen gjorde jeg alt for at de ikke skulle komme ud.

Den værste straf du kan give folk er at vise at du er ligeglad.

Det sagde min mor altid, ikke hende som jeg kalder mor idag, men den mor, som altid var der for mig,

hende som bar mig op af trappen da jeg var faldet og og slået hul på mig knæ.

Men den mor døde, da min far forlod os, og efterlod djævlen i min mors krop.

Jeg åbnede øjnene, og bad til gud, om at når jeg åbnede øjnene, var det hele en drøm.

Jeg ville være sammen med min far og min mor, ligesom den famillie vi plejede at være.

Vi var den perfekte familie. Den man viser i reklamer for ren vaske tøj, eller mælkesnitter.

Men min mor blev mere og mere ødelagt efter min far rejste.

Jeg åbnede øjnene, og lod mit ønske køre rundt i hoved.

'bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm, bare en drøm'

inden jeg let lod mine øjenlov glide op.

Og mødte hverken min mors eller fars varme blik, men jeg mødte et par mørke øjne fyldt med begær.

Pludselig var jeg ikke herre over min egen krop, tårerne begyndte at løbe, ned ad mine kinder, jeg tørede dem hurtigt væk,

men der kom bare nye.

 

skuffelsen havde overtaget min krop, havde gud givet op på mig? havde han opdaget at jeg var en frygteligt og ubrugligt menneske, så han lod mig gennemgå den her smerte?

Engang troede jeg på gud, men det var dengang alt var godt, nu tror jeg bare at man har en gud for at have en man kan kaste skylden for de dårlige ting, for ikke at bebrejde sig selv.

Jeg rejste mig op, og ville løbe ind på mit værelse, før en hånd tog fat om mit håndled og hev mig tilbage,

"hvor tror du, du skal hen din lille luder?" sagde min mors stemme, som var blevet hæs af alkohol.

Jeg bøjede hoved ned, og kiggede i gulvet, så hun ikke skulle se mig græde.

"Det er din skyld at han skred!" jeg kunne ikke stoppe tårerne og tro mig jeg prøvede, men der var intet at gøre, de blev ved med at løbe, og til sidst måtte jeg erkende det.

Jeg var svag, jeg havde tabt.

Hun rev mig tilbage, og skubbede mig ned i stolen, så en frygtelig smerte skød gennem min ryg.

Hun hævede hånden, og før jeg overhoved havde registreret noget, havde hun lavet et brændemærke på min kind.

Den sved, det måtte jeg indrømme, men det fik tårerne til at stoppe, som om smerten havde nået sit høje punkt.

Igen kunne jeg mærke hænder overalt på min krop, jeg følte mig beskidt, jeg føldte mig brugt, som et tygge gummi, du tager i munden, nyder smagen, og smider det ud, når det har mistet sin smag.

Jeg var et brugt tygge gummi.

"la-ad mig være!" skreg jeg, selvom jeg stammede i orderne havde jeg samlet så meget styrke jeg havde tilbage.

Jeg havde ikke engang set ham hæve hånden, før smerten skød igennem kæben, men tårerne var ingen steder at se.

"nu holder du kæft, ellers skal jeg nok give dig grund til at skrige" jeg sank den klump jeg havde i halsen.

Det her burde ingen syv årrig pige opleve.

Jeg mærkede kulden, da trøjen pludselig befandt sig på gulvet, kvalmen steg, da hans hænder vandrede på min krop.

Jeg sagde intet, for hvad skulle jeg sige?

Min mors hæse latter afbrød mine tanker.

"ser du søde skat" sagde hun, og satte sig ned foran mig, på knæene

"du er bare en lille luder, ikke en skid bedre end mig. Og det burde din far vide" Hun kyssede mig på panden, før hun rejste sig op.

Hun lod sit blik glide op over min næsten helt blottede krop, og lige nu hadede jeg næsten min far lige så meget som min mor.

Han efterlod mig her med hende, han var selv bange så han flygtede, men lod mig i stikken,

Han efterlod mig, han efterlod sin eneste datter, med et monster, som lader andre mænd tilfreds stille sig selv på mig.

Jeg har ikke hørt fra ham siden.

Han forsvadt bare.

Jeg lukkede verden ude, og forsvandt ind i mine tanker, de var lykkeliger end virkeligheden.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...