Tør du satse?

Tør du satse? det gør den sytten årrige Eliris, hun tør satse hele sit liv,
for at bryde ud af helvede, og få en enkelt nat i himlen.

Men hun kan ikke flygte fra fortiden for evigt og hvad sker der efter natten i himlen, når fortiden prikker hende på skulderen?



Eliris § Forladt

3Likes
3Kommentarer
651Visninger
AA

5. My hero

Jeg blinkede, det føltes som om at der var kommet en stor sumo bryder og sat sig på mig så ondt gjorde det, og for engangs skyld overdrev jeg ikke.

Mit hoved gjorde ondt, men jeg ignorerede smerten, og fik sat mig op.

To skikkelser stod over i den anden ende, af værelset, det tog mig et par sekunder før det gik op for mig at det var mit eget, jeg genkendte det hurtigt, selvom det nu bare lignede et normalt hotel værelse, ingen plakater, billider, bare kedelige hvide vægge, der blev dækket af det store væg spejl,

"Good All! du er vågen! er du okay skatte pige?" Fuck havde den person aldrig lært at man ikke måtte råbe, hovedpinen blev være og jeg havde trang til at kaste op.

"Aron?" spurgte jeg, jeg var ikke sikker, selvom den stemme kun kunne tilhøre Aron, han var jo endlig også den eneste der bekymrede sig om mig,

"hvad er der sket?" min stemme lød alt for svag, det lød slet ikke som min stemme, det løs som en lille pige på randen til at græde.

"jeg heder Derek" sagde fyren, der før stod nede bagved, og gik op for at give mig hånden, jeg smilede,  men ignorerede han hånd.

Jeg ligende sikkert en der var ved at dø af skræk, spørgesmålene kørte rundt i hoved på mig.

Hvad var der sket igår? Vidste de det? Besvimmede jeg? Kender de fyren? Hvem er Derek? Har jeg mistet min møgdom?

"det var ham der redede dig igår Iris!" råbte han, og hvorfor kaldte han mig nu Iris? Det havde han ikke kaldt mig siden jeg var helt lille. Og af god grund.

"øh hvad skete er igår?" okay jeg må lyde som en total idiot, men jeg måtte vide om den mand havde taget min møgdom for hvis han havde, skulle jeg havde min hævn.

Jeg havde passet, på min møgdom som mit kæreste eje. Nok også fordi det var det eneste der var mit, det eneste jeg bestemte hundrede procent over, og som jeg skulle give til den person som var noget særlig.

 

"jeg mener, jeg tror jeg besvimmede, nåede han.. øh.. at du ved at?" min stemme var intet mere end en hvisken, og jeg var bange for at bryde sammen.

Aron havde set mig græde en gang, og det havde også været en fejl, vi havde kendt hinanden siden børnehaven, og vi gjorde alt sammen.

Og han var den eneste som havde set mig græde. en gang. Normalt var det kun min pude der var selskab til mine vræleture.

"Nej, jeg kom lige før du besvimmede," sagde Derek lavt, som om han skammede sig,

"jeg hørte dig skrige og.." han tog en dyb indånding for at fortsætte men jeg afbrød ham,

"i ringede ikke til politiet, eller noget vel!?" jeg var ligeglad om jeg lød som en hysterisk lille pige, de skulle ikke blande politiet ind i mit liv en gang til.

"øh nej? efter det lag tæsk vi gav ham, ville det nok ikke hjælpe det store" sagde Derek, og rødmede som en lille pige.

Har jeg fortalt hvor nuttet det er når fyre rødmer, de bliver helt rosa i kinderne og uh jeg elsker at sige rosa det lyder så fransk og for mig til at lyde klog! Eller i det her tilfælde tænke klogt!

"i hvad?" spurgte jeg hurtigt, selvom jeg havde opfanget hver og eneste ord, men de ville være lidt pinligt at blive ved med bare at stirre på hans ansigt uden at svare, så jeg sagde det første der faldt mig ind.

"Jeg fandt ham udenfor, jeg havde brug for en pause det var ret indelukket, og så hørte jeg en der skreg, og jeg ved ærligtalt ikke hvad der skete, det må havde slået klik, da jeg så at han var ved at pille tøjet af dig.

Pludselig lå der bare en krop foran mine føder" sagde han og udpenslede de saftige detaljer for mig, mens han kløede sig akavet i håret.

Og jeg lod at grin undslippe mine læber, ikke et falsk piget grin, nej mit, mit høje ukontrolpre grin,

"vent! Hit med et spejl!" råbte jeg, da jeg mærekede smerten igen, Aron tøvede ikke, men rakte mig et lille håndspejl.

Jeg havde en flækket læbe, og en blå plamage omridsede mit øje, mens jeg havde et stadig stort og åbent sår i panen. Jeg åbnede munden, og så at alle tænder var en takt, og et lettens suk undslap mine tørre løber,

"det er bedre end jeg regnede med" Jeg havde også fået et par skrammer og blå mærker op og ned ad armene, og hudafskrabninger på knæen.

Alt i alt det samme resultat som efter en slåskamp,

"er du okay?" og jeg mener jeg hadede det spørgesmål, hvis jeg svarede ja, vidste han at jeg løj, og hvad skulle han endlig gøre hvis jeg svarede nej? desuden kunne jeg ikke lide folks omsorg.

Den eneste der nogensinde bekymrede sig om mig var Aron, min 'bror' og dejlige roomate.

"når men jeg er handicappet, så Aron! du skal blive hjemme og er nu min personlige tjener, Derek? ja du må endlig også godt blive, Aron har måske brug for en hjælpende hånd" og de begyndte begge at grine ad mig og ryste på hoved.

okay, lille ting om mig, jeg sagde nok bare det første der faldt mig ind..

hvis jeg kunne ville jeg sikkert havde rødmed men det var blot en af de ting jeg ikke kunne. Jeg kunne ikke græde mens andre så på, kunne ikke blive forelsket, og det ville glæde mig med at fortælle om min lange liste af manglene følelser samt enskaber.

Men desvære har jeg to drenge der skal udtværes i video spil!

"DØ! klamme zombie!" skrållede mig, hvilket fik drengene til at grine, jeg førede men også kun lige, Derek var hele tiden ved at overhæle mig, og det irreterede mig grænseløst.

Jeg havde aldrig tabt et spil og havde heller ikke tænkt mig det nu.

Spillet var simpelt, dræb zombie'er du kan, og undgå at blive dræbt.

Jeg undslap et glad Hvin da jeg endnu engang havde sat de zombie'er på plads!

"okay vi spiller counter strike!" bekendtgjorde Derek og smed joy stike'et på jorden

"der kan jeg ikke undgå at vinde!" jeg kiggede skeptisk på ham, ingen vandt over mig, ihvertfald ikke i video spil, det var mit område.

"tro på det, hun taber aldrig." Derek brummede, og skullede til ham

"sikke en kæreste du har fundet dig" både mig, og Aron flækkede,

jeg var næsten ved at kvæles, da alle mine grin ville op på samme tid, og fik sat sig galt i halsen på mig, jeg rullede ned fra sofa'en og fortsatte med at grine på gulvtæppet, som faktisk var overraskende behageligt. Derek bare kiggede forviret på os.

"hvad?" spurgte han,

"vi-i er ikke kæ-ærester" fik jeg presset ud gennem grinene "Aron er ikke li-ige til piger som mig, han er faktisk slet ikke til pi-iger!" og så begyndte han at grine med os, efter et par minuter satte vi os op.

Derek kiggede alvorligt på Aron,

"jeg er homoseksuel" jeg måtte indrømme jeg var.. hmm hvad er det rigtige ord? skuffet? ja helt klart skuffet den dreng var sgu lækker!

Alle lækre drenge var bøsser, Aron så måbende ud, og jeg var lige ved at minde ham om at han har en kæreste, da han kom mig i forkøbet med et spørgesmål.

"virkelig?" spurgte Aron mistroisk, og Derek, knækkede sammen i et grin, mens han fik fremstammet et halvkvalt nej,

mig og Aron vekslede blikke. Vi vidste begge hvad vi skulle gøre, ingen narrede Ell og Aron. jeg rejste mig op, og kastede mig over Aron, og begyndte at prikke ham i siden.

 

"okaay! I vinder jeg overgiver mig!" råbte Derek,

"skal vi ikke se en film?" spurgte jeg, jeg var træt og orkede endlig ikke andet, men var heller ikke parat til at gå i seng.

"hvad med titanic!?" hvinede Aron begerjstret og jeg skulede til ham, han vidste at jeg ikke kunne lide titanic, jeg synes ærlig talt bare at den var kedelig, fucking tre timer om et skib der synker!? nej tak du. Men Aron elskede den film, og græd enda til den, hvilket jeg underligt nok syntes var vildt sødt.

"nej, jeg sgu helst undgå at falde i søvn før filmen er over" svarede jeg flabet,

"Terminator!" råbte jeg, og kastede mig mod hylden med film, jeg elskede den film! den var blandt min top-ti af bedste film.

"mener du det? Du vil ikke se Titanic, som er kendt for verdens bedste krælighedfilm, men en dum volds film som Terminater?" mumlede Aron,

"ja, fordi der er kærlighed med i titanic og vold i Terminater, derfor! desuden er det mit hjem, og mit ansigt der gør ondt, så jeg vælger!" bekendtgjorde jeg og satte filmen i.

 

Jeg kunne næsten alle replikeren og til sidst var de begge begyndt at vende øjne af mig, selvom Aron for det meste gentog replikerne af med mig.

Efter filmen var jeg seriøst død,

"okay her er planen, Aron og mig, sover inde på mit værelse, og Derek du låner Aron, fordi at Aron ikke kan finde ud af at lave mad, og jeg forlanger røræg på sengen! Men først.."

jeg kiggede bedende på Aron, mens jeg blinkede med øjnene, og jeg var helt sikker lige så nuttet som den der dejlige kat i sheark! ey den er bare så sød, elsker den, ligesom jeg elsker jokeren i batman! seriøst hvis han så beddre ud ville jeg gifte mig med ham!

"bær mig i seng" sagde jeg, og rekte mine arme ud mod ham, for at vise at jeg mente det alvorligt, Aron rystede kort på hoved af mig, før han tog mig i sine arme og bar mig ind på værelset,

"godnat Derek!" råbte jeg, mens jeg stadig lå i Arons arme, og Derek svarede med et rigtig tanspaste smil, åh gud han var lækker! det var Aron endlig også men han var jo bøsse.

Han satte mig roligt ned på sengen, før han gik over i den anden side, og lagde sig under dynen.

Jeg indåndende duften af ham, jeg elskede ham virkelig, jeg tror ikke jeg kunne leve udn my bro'

jeg puttede mig ind til ham, og havde min hånd på hans bryst, hans ene hånd lå beskyttende om min talje, og den anden tegnede cirkler på min arm.

Og sådan faldt jeg i søvn, liggende i favnen på min bedste ven, mens jeg håbede at marridtene ville holde sig væk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...