Mit Store problem - one shot.

*- Dette er to noveller jeg skrev i 7. og 8. klasse.. Men de er ikke mere en 10 sider lange, så det er ikke rigtig en længere historie*
Bella er en typisk teenager, hun har en kæreste Alex skolens populære dreng. En aften er Alex' forældre ikke hjemme og det ændre hele Bella og Alex' forhold og liv... Hvad skal Bella gøre? Hvordan kan Alex opføre sig sådan?

0Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

1. Mit store Problem 1

 

Det er lørdag morgen, og jeg ligger her i min seng og sover. Min lille prinsesse ligger i sin vugge ved siden af. Hun er en af de roligste og mest fredfyldte babyer, jeg har set, men jeg har heller ikke set så mange. Mine drømme er mærkelige med et lille stink af romantik, og det gør dem virkelig bizarre. Hun siger ikke ret meget. Vågner kun når hun er sulten eller skal skiftes. Hun er bare så dejlig, smuk, og jeg elsker hende så højt. Jeg er glad for, at jeg gennemførte det, selvom der har været mange minusser ved det. Jeg mistede for eksempel min kæreste, faren til mit barn af det, og nogle af mine tidligere venner og veninder vil ikke snakke med mig, når jeg møder dem inde i byen.   

Mine forældre er vidst allerede oppe, at dømme efter larmen neden under. Jeg vender mig om på den anden side og trækker dynen op over hovedet, så der ikke slipper en lyd ind. Jeg ligger her kun kort tid før der er en højlydt banken på døren.

”Vil den lille Askepot venligst stå op?” Råber far fra den anden side af døren. ”Der er morgenmad, og bagefter skal du hjælpe din mor i køkkenet.”

”JA!” Råber jeg gennem døren.

Jeg ruller om på siden, sætter benene i gulvet og rejser mig langsomt. Sofie ~ Nicoline begynder at græde. ’ÅH, skønt‘ tænker jeg højt, og tager hende på armen og vugger hende tilbage i søvn mens jeg nynner en vuggevise. Så ligger jeg hende forsigtigt tilbage i vuggen. Mens jeg strækker mig og finder noget tøj, så tøffer jeg ud på mit badeværelse. Jeg tager et langt og behagelig varmt bad. Og tager så tøj på, flader hår, lægger make-up og alle de ting som piger gør om morgnen. Jeg går ind på mit værelse, for lige at trække gardinerne fra og åbne vinduet så der kan komme noget frisk luft ind mens jeg går hen og henter Sofie ~ Nicoline op, og går så ned og spiser morgenmad.

Mens jeg spiser, tænker jeg tilbage til for ni måneder siden.

Hvor min ekskæreste og jeg gik til fest, og senere sov sammen hjemme hos ham. Jeg tror ikke hans forældre var hjemme. Men det gjorde ikke noget for vi hyggede os bare, så fjernsyn og kyssede. Jeg sov i hans seng, mens han sov på sofaen. Lidt efter tror jeg nok han kom ind og lagde sig bag mig. Og jeg tror faktisk, at vi havde sex. Og der for ni måneder siden lå jeg og havde det godt. Mine forældre vidste det ikke, og det var meningen, at de ikke skulle ha´ vidst det overhovedet. I hvert fald ikke til før end jeg var blevet noget ældre. Min mor krævede min hjælp til at gøre rent, og jeg var nødt til at hjælpe.                                                                                                               

”Kommer du snart?!” Råbte mor inde fra stuen.

 ”Ja!” Råbte jeg tilbage, jeg hadede at gøre rent!

Dengang, mens jeg gik der og vaskede gulv fik jeg kvalme. Det var underligt, for jeg følte mig ikke syg. Og den ellers blosteragtige duft der kom fra sæben som jeg plejede at elske gav mig en voldsom kvalme. Jeg var nødt til at løbe op på mit toilet. Her låste jeg døren, faldt på knæ foran kummen, og knækkede mig, op kom min morgenmad. Jeg tænkte ikke videre over det, og jeg ville heller ikke sige det til mine forældre. Jeg var heldig ikke at have nogen små søskende, for hvis de havde opdaget det, havde det været super pinligt!

Da jeg ikke havde haft menstruation i to måneder, tog min mor mig til læge. Og han bekræftede hendes mistanke. Ja også blev det officielt derhjemme, jeg var gravid i anden måned. Min far var sur, men sagde, at jeg kunne beholde barnet, hvis jeg følte mig klar til at varetage et andet menneske. Min mor var rasende og sagde, at jeg ødelagde mit liv og gav mig hele moralprædikenen. 

”Jamen du er kun 16 år, jeg synes ikke du er klar til at være forældre!”, skreg hun af mig.

”Jeg er ligeglad med hvad du synes! Det er min beslutning og jeg vil ikke ha´ en abort!”, skreg jeg tilbage i hovedet på hende. ”Jeg godt varetage et lille barn. Og nu vil jeg sige til Alex. Han kan sikkert forstå min beslutning forstå det, og han vil sikkert støtte mig i min beslutning.”

 

Jeg løb op af trappen og ind på mit værelse, hvor jeg smækkede døren med et brag efter mig. Jeg greb telefonen og tastede Alex´ nummer.

”Hey det er Alex,” lyden af Alex´ stemme fik mig til at slappe af. 

”Hej skat. Det er mig, Bella.,” sagde jeg langsomt og roligt. ”Jeg har noget at fortælle dig, Alex. Og du bør nok sidde ned når jeg fortæller dig det, så sæt dig lige ned.”

”Hvad er der Bella? Og desuden sidder jeg allerede ned,” svarede han undrende.

”Jo, kan du huske dengang for to måneder siden? Hvor vi var sammen?” Spurgte jeg nervøst.         ”Ja og jo det kan jeg godt, hvorfor?”, Spurgte han nu også nervøst

  ”Jo ser du. Øh… Jo hvordan skal jeg sige det?”

”Kom nu med det Bella!”, svarede Alex surt.

”Jo,” sagde jeg igen og tog en dyb indånding. ”Det er bare. Åh sørens. Alex jeg er gravid i anden måned.” Sagde jeg hurtigt.

”HVAD SIGER DU?!” Råbte han.

”Jeg er gravid,” sagde jeg nærmest hviskende.

”Jeg hørte dig godt. Hvad vil du gøre med… Ja du ved… Hvad vil du gøre?”, spurgte han fumlende.                                                                                                                                                ”Hvad jeg vil gøre med barnet?”, spurgte jeg stille.

”Ja, det”, svarede han.

”Jeg vil beholde det,” svarede jeg selvsikkert nu.

”HVAD?” svarede han.

”Jeg beholder barnet. Det er min krop, min beslutning. Lige meget hvad du siger! Jeg føler mig klar til det”

”Jamen det er jeg ikke. Og jeg vil ikke have et barn. Så betragt det her forhold som over. Farvel.” Også var der kun hyletonen tilbage. ’Nå, ‘ tænkte jeg.’ Så må jeg klarer det her selv.’

 

Da min termin oprandt, var jeg meget nervøs. I starten havde jeg ingen smerter. Men det kom sagde min mor, jeg var en smule bange, men jeg glæde mig til at se mit lille barn. Pludselig kom en kæmpe smerte i min mave og jeg skreg af mine lungers fulde kræft. Min mor kom styrtende, mens hun kaldte på min far.  Han løftede mig ud i bilen og satte mig på bagsædet, hvor mor klemte sig ind ved siden af. Også gik det ellers ”bar bu” mod hospitalet. En halv time senere lå jeg på fødegangen med veer, det gjorde ondt af helvedes til! Min mor havde ret, jeg var for ung til de smerter. Skønt der kun var et måned til at jeg fyldte 17. Men jeg ville beholde barnet lige meget hvad. Jeg vidste ikke engang, hvilket køn det var. Jeg havde ikke snakket med Alex, siden jeg fortalte ham at jeg var gravid og ville beholde barnet, han havde ikke engang værdiget mig et blik.

Jeg havde taget overlov fra skolen tre måneder før, da jeg ikke længere kunne vise mig på skolen uden at blive stirret på. Siden da er der blevet sat et webcam op i klassen så jeg kunne følge med i timen. Jeg havde også et webcam så læren kunne se om jeg fulgte med, også selvfølgelig så de kunne se den lille når den kom.

 

Der sad jeg så med min fine lille pige, hun er bare så sød! Da hun blev født var hun kun 55 cm. Lang og vejede 3560 gram. Hun er så lille og skrøbelig. Og tilbage var der ”kun” at bestemme et navn og så at opdrage hende. Jeg havde i tankerne at kalde hende: Sofie, Nicoline, Maria eller Alice, men jeg kunne ikke bestemme mig.

 

Og nu sidder jeg så her og ammer Sofie-Nicoline som jeg har valgt at kalde hende. Det mest ubehagelige ved det med webcam’et i skolen er at: Alex går i min klasse og kan se mig og Sofie-Nicoline hele tiden. Og han sidder bare der og stirrer på os. Han siger ikke noget, men jeg kan se han har det dårligt med det. Jeg håber han har det resten af hans liv, eller i hvert fald til han har været her og se hende selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...